The Hans Christian Andersen Center

Dato: 19. august 1857
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Steen Andersen Bille
Sprog: dansk.

Maxen ved Dresden 19 August 1857

Kjre Ven!

Efter at have vret fem Uger hos Dickens forlod jeg Engeland og gik over Folkestone og Bologne til Paris; De kan nok tnke Dem at efter at jeg havde forladt et Hjem, som det jeg fandt i Gad s Hill, vilde det ikke smage mig at komme til Paris, der var det som i en heed Bikube uden Honning! jeg blev her kun tre Dage, [overstr: og] jog da gjennem Landet og sgte i hast til Dresden for atter at aande Landlivet; Dagen efter min Ankomst var det netop Major Serres Fdselsdag; denne skulde imidlertid ikke feires her, men som Familien, der tog med mig paa Jernbane i Dresen, sagde, feires hos en Ven i Schlesien; hos den bermte Pjanist Henselt; jeg var paa det hjerteligste indbudt, man overtalte mig til at flge med; jeg tilbragte et Par smukke Dage paa Henselts rige Slot, jeg hrte ham i flere Timer spille, som kun han kan spille; Ved min Ankomst til Maxen fandt jeg Deres Brev, det var gaaet en lang Omvei fr det naaede mig; jeg havde gjerne skrevet strax, jeg var saa opfyldt af Deres Venskab for mig, havde ret Lyst til at fortlle dem saa Meget inden fra Engeland, men Deres Brev sagde mig at De omtrent paa den Tid var i Berlin eller maaskee allerede i Dresden og vilde komme her ud til Maxen. Hr og Fru Serre sagde jeg min Glde herover og De skulde vre blevet modtaget paa det hjerteligste, Deres Stue her stod Dem beredt. Hver Dag saae jeg efter i Avisen om ikke Deres Navn fandtes blandt "Fremmede i Dresden", men Navnet stod der aldrig, jeg tog til Dresden, spurgte i et Par Hoteller om Dem og overdrog til een af mine unge Venner daligt at eftersee Fremden-Liste; [overstr: og] saae han Deres Navn, da sge Dem op / og lade Dem vide at jeg ret lngtes efter [overstr: Deres] Besget. Nu kom i Krydsbaand "Dagbladet" med Anmldelsen af "At vre eller ikke vre", jeg opdagede i et Postmrke "Paris" og sluttede deraf at De havde valgt denne Reise istedet for den til Dresden-Berlin, dog endnu hver Dag seer jeg efter om De ikke paa Hjemveien er taget her hen. I denne Uge vilde jeg afsted og reiser Onsdag, men det bliver dog ikke i lige Flugt til Kjbenhavn, som jeg havde bestemt, og derfor skriver jeg i Dag dette lille Epistel for at sige Dem hvor levende og lnge De har vret i min Tanke, hvor inderligt jeg takker Dem for det varme Hjertelag hvor med De har lst min Bog, den Oprigtighed hvor med De har udtalt Dem og det kjrlige Sindelag De deri viste Digteren og Vennen. Deres Anmldelse har gjort mig godt, og er det en Fortjeneste at jeg, om Gud vil, igjen fuldender et nyt Vrk, ret ud af mit Indre, da har De virket en god Deel dertil; de har igjen bortaandet en Deel Bitterhed der kom mig i Sindet. En Digter bliver lidt forunderligt dmt af sin Samtid, Dickens fortalte og viste mig en Kritik over Shakspears Machbeth, skrevet af en dygtig Samtidig og denne sagde: Hr Shakspear har skrevet en ny Tragedie Machbeth, men strre Nonsens har der aldrig vret bragt paa Papiret. Det klinger morsomt/nu. En Shakspear kunde trste sig, men i verden fdes kun een Shakspear. Den anden September der det i Waimar Carl Augusts hundrede aarige Fest, paa den Dag begynder en Rkke Festligheder der vedblive til den 6te eller syvende, saaledes skal Goethes og Schillers Monumet afslres den 3de September, ogsaa Wielands Statue, troer jeg, [overstr: bliver] afslres; man har sagt at Sangersalen i Wartburg vil blive indviet, endnu veed jeg ikke ret derom, men Storhertugen, der som De veed, er mig inderlig god, har skrevet mig til og srdeles indbudt mig at komme til disse Festligheder, der jo have stor Interesse! Jeg skal fra Weimar skrive dem til et Brev, hvilket De efter Deres Tact kan benytte om de De vil (Der som det kan have almindelig Interesse), dette Brev i Dag er derimod ene og alene kun for Dem; jeg beder Dem endogsaa ikke engng lade det lse af nogen Anden; [overstr: idet] jeg har som om jeg talte og ikke skrev ladet Pennen jage hen over Papiret, jeg selv fornemmer at det er meget lst skrevet, dog det vil De see ud af det, at jeg ret inderligt skatter Deres Venskab, at De hrer til de Mennesker jeg har kjr, har Tillid til og ret i Hjemmet glder mig ved at gjensee. Lev vel.

Deres trofast hengivne

H. C. Andersen

Til Hr. Cand. Bille!

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscan 13, 207-10)