The Hans Christian Andersen Center

Dato: 23. juli 1857
Fra: August Bournonville   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Fredensborg den 23.de Julii 1857

Kjre Andersen, Hitrede Ven!

Frend jeg nvner min Reise og min lykkelige Hjemkomst, maa jeg underrette Dig om, at saasnart jeg var kommen nogenlunde til Ro i det deilige Fredensborg, tog jeg fat paa Din ny Roman, som jeg med sand Fornielse og virkelig Opbyggelse lste hit for min Famillie og repeterede i Enrum med Anerkjendelse af Din dle Digternatur. Jeg kan ikke ngte at erhrt af flere critiske Blad-Artikler - thi selv har jeg ikke lst lst Dem -havde jeg nu tilluftet mig en vis ngstlighed, der lignede den Svrmen jeg nufortiden giver til alle mine Compositioner, nemlig at engang maa dog Hugorme-Kilden udtrnmes og da Digterne ikke ere som Billedkunstnere have Lov til at gjentage sig, naar Nyhedens Friskhed tabe sig med Aarene. Jeg greb altsaa Bogen, fordi jeg ikke kunde vre bekjendt, at ignorere min Vens Arbeide og dernst fordi jeg nrede den Forvisning, at jeg altid vilde finde noget poetisk Udbytte hos en Digter med hvem jeg som Kunstner saa gjerne vil finde mig aandelig beslgtet.

Vi lste altsaa Din Bog354 og jo lngere vi kom ind i den, desto klarere saae vi, desto tydligere hrte vi, der blev leet, grdt, commenteret og vi flte os henrevne, overbeviiste! Ja overbeviiste, ikke alene at den ny Roman vrdigen slutter sig til det Bedste, Du i den Retning har skrevet, men gjennemtrngte af Sandheden af de Stninger, som Du baade med Flelse og Humor fremstte. - Det kan jo nok vre muligt at de drabelige Christendomsgaster der for ieblikket grassere i den litteraire Verden, enten ikke finde sig tilfredsstillede ved den milde Fortolkning af de evige Sandheder, eller finder noget Splinternyt, der kunde give Anledning til Spektakel, men vi Andre skikkelige Lgfolk - og det er jo dog os, der danne Publicum, forlange kun et Indtryk saaledes som vi modtage det af Skovens friske Grnne, afMelodiens klare Vld, af Aftenens blinkende Stjerne, - evigt det Samme - altid omvexlende - hver Gang Nyt. Saaledes, kjre Andersen, br Du opfattes og saaledes forstaaes Du af Dem, for hvem Du skriver - Blaseertheden vil Du aldrig faa Bugt med, ligesaalidt som den nogensinde vil kunne beherske Dig. Bliv ved at glde og gavne Dine Medmennesker af alle Nationer, vr ikke vred paa de Smaaligheder, som Du finder indenom Dit Fdrelands Grndser - thi hvad skulde Du have at ve Dit Lune og Din Iagttagelsesevne paa ? - Hvad der trder Dig i mde i Hjemmet er ikke Andet end det rent Menneskelige, der fra Verdens Oprindelse af forflger det fremtrdende og om Dine Vrker - hvilket jeg ikke betvivle engang vil finde Sted skulde blive oversatte i hundrede Sprog - Vel Du have truffet Smmet saaledes paa Hovedet, at der kun vil lyde en masse Stemmer "Accurat som hos os".

Nu faaer Du Intet mere om Bogen frend vi atter trffes og mundtlig kunne afhandle alt det Interesante, som den indeholder. Hvor disse Linier skulle finde Dig har jeg intet Begreb om, skulde Du endnu vre hos Dickens saa siig ham hvor dybt jeg fler hans Vrk, hvor hit jeg beundrer hans Genie. Du morer Dig godt i England, det kan jeg mrke af en Correspondance-Artikel hvori jeg troer at gjenkende Dig; kun gjr det mig ondt at Du ikke har seet Ristori i andre Roller end i det temmelig affecteerte Stykke "Camma" hvor Alt er beregnet paa en Virtuositet, der er delggende for den sande Kunst. Jeg gyser ved at tnke mig denne guddoms begavede Skuespillerinde berigende sig i de forskjellige Lande efter Skik og Brug og fordrvet Smag. Jeg takker Gud at jeg har seet og hrt hende - sand og skjn.

Jeg har havt en deilig Tour til Stockholm med min Kone. Jeg havde strengt Arbeide, omtrent som da jeg i 1829 kom frste Gang til Kbhvns Theater men det strste Held kronede ligesom da mine Bestrbelser og naar man seire fler man intet til Strabadserne. Saavel i Theatret som i Selskabslivet var Folk magels gode imod os og vi droge hjem med en Skat af gode Indtryk og Gud skee Loven ret klkkelig Fortjeneste. Otte Dage efter vor Hjemkomst havde vi den Glde at omfavne vor kjre Charlotte, der vender tilbage fra sin Toaars Kunstreise udviklet og begeistret, med en velbegyndt Carriere som vi haabe vil fortsttes til hendes, og vor Glde. Som Du veed er hun optraadt i flere offentlige Concerter med stor Succes i Paris og hendes Plan for Theatret, synes ret snart at skulle gaae i heldig OpfYldelse, da hun har vundet ubeskriveligt i dramatisk Foredrag. Jeg maa tage mig i agt for ikke at sige for meget, men for Dig kjre Ven tr jeg vel tilstaae, at uagtet de Forventninger jeg havde om Charlottes Fremskridt haw [ndret til, er] jeg dog bleven overrasket. Nu maa jeg nok holde op for ikke at misbruge Din Taalmodighed. Jeg sender Dig derfor tusind Hilsener fra min Helene og alle de kjre i Hjemmet og beder mig stedse venlig erindret.

Din hengivne Ven

August Bournonville

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter