The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: kjrlighed

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 12. februar 1857
Fra: Adolph Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

314. Fra Adolph Drewsen. Kjbenhavn 12 Febr 1857.

Store Mand! Europas Glde! (:Verdens, skulde jeg nok have sagt.)

Det er maaske for dristigt at bede Dem lade Deres bermte ine hvile paa indlagte Ungdomsarbeide, men jeg vover det. - Ungdomsarbeide er det rigtigtnok kun i en vis Forstand, da jeg allerede er en gammel Karl, men som Forfatter - sit venia verbo - er jeg ung.

Saa ndigt jeg end taler om mig selv, maa jeg dog stte Dem ind i, hvem jeg er, thi det Indlagte vilde ei forstaaes uden det. -

Jeg er ikke kommet paa min rette Hylde; jeg blev smedet til Forretningsmandens Arbeidsbord, som Sneglen til sit Huus, og denne Lnke skal jeg bre til min Ddsdag. Meningen med mig var nok egentlig, at der skulde blive en Slags Forfatter af mig, nrmest i Lren om Plantedyrkning, men jeg blev hverken Landmand eller Gartner, og saaledes gik en maaske stor landoeconomisk Forfatter tabt i mig. Nu er det for sildigt!

I Forretningslivet blev jeg rigtigtnok en frugtbar Forfatter, thi omtrent i 1/4 Seculum har jeg nsten daglig maattet skrive en Bunke, som Staten lod afskrive, indbinde og lse; ja deri vare mange mrkelige og interessante Sager, og mange af dem bleve daglig trykkede i Aviser, som endog gav Honorar derfor, - men jeg faaer hverken Honorar eller re, og neppe 1 Procent af Lserne veed, at jeg existerer. - I denne lange Tid er Lysten til at vre Forfatter, - jeg mener saadan en rigtig Forfatter, der skriver af egen Drift, - flere Gange vaagnet saa strk, at jeg satte Pennen til Papiret, men strax kom der En og rev mit Aandsfoster itu. Om det var min vrste Fiende eller bedste Ven er jeg endnu ei ganske paa det Rene med, men jeg troer det Sidste, da jeg altid tro er det Bedste om Folk. Han hed: Selvmistillid. - Det er dog Sandt, engang kom jeg saavidt, at jeg endog smagte Sdmen af et Forfatter Honorar. Jeg mindes endnu, skjndt over 20 Aar efter, den inderlige Glde, hvormed jeg lste det Brev, hvori det sendtes, og jeg har vret forfngelig nok til at gjemme Brevet. Men dengang havde jeg da ogsaa en Tvang paa mig til at lade mit Arbeide trykke, hvorom siden. - Bevidste min Fiende, eller Ven, om De vil, har jeg ikke med egne Krfter kunnet faae Bugt med, og Hjlpetropper har jeg aldrig havt, thi hvad min Strben og mine Tanker gik ud paa, forstod jeg aldrig at skaffe Andres Medflelse, og dette har isr bestyrket mig i den Tro, at den bevidste Person var min Ven.

Saa gammel jeg er, er jeg endnu barnlig; derfor holder jeg saameget af Billeder og af Brn. Den sidste Kjrlighed har fulgt mig ind i Forretningslivet, og er netop Skyld i, at jeg fik det omtalte Honorar, som var for en Afhandling, jeg var ndt til at skrive for at delgge et reent galt Project, nogle dengang almgtige Folk vilde udfre for at frelse moralsk, fordrvede Brn. Ja derved kommer jeg ogsaa til at tnke paa, at jeg snart i 20 Aar aarlig maa skrive en lille Bog, som bliver trykket, men ei under mit Navn alene.

- Har De kunnet udholde at arbeide Dem gjennem denne lange Indledning, er De nu ved Sagen.

Min Kjrlighed til Billeder og til Brn har endelig i 11te Time faaet Forfatteren frem i mig. - Det morer mine Brnebrn saa magelst at see Billeder og hre mig fortlle om dem; hvor naturligt, at jeg derved kom til at fste lse Billeder og Fortllinger om dem til Papiret, som snart fik Form af Breve, snart af Bger. At lave Billedbger af lse Billeder havde jeg allerede gjort i stor Stiil for mine Brn, da de vare smaa; til at fie Fortllinger til Billederne havde jeg jo uopnaaelige Forbilleder i Agnete Litteraturen, ja endog en Opfordring fra dens verdensbermte Skaber.

See her er en lille beskeden Aflgger af det store Tr, som jeg vover at vise den store Gartner, idet jeg beder, om hans Dom, og at hans Mesterhaand vil lgge til og skjre fra, hvis han ei finder den for slet dertil. Jeg er ikke fri for at frygte dette, og hre Dem kalde den Vrangen af en Fortlling; thi det er jo ellers Fortllingen, der skaber Billederne, men her har omvendt Billederne skabt Fortllingen.

Mit Navn er for ringe til at lyde for Dem, men det er kjendt af Hr Etatsraad Drewsen, som med sdvanlig Velvillie har lovet at give mig et tro Referat af Deres Critik; turde jeg derfor bede den sendt til ham med Indlagte?

Deres store Beundrer

N. N.

Hr Professor H. C. Andersen, Ridder af mange Ordener, pp.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost