The Hans Christian Andersen Center

Dato: 9. juli 1856
Fra: H.C. Andersen   Til: I. P. E. Hartmann
Sprog: dansk.

Maxen den 9 Juli 1856

(min Adresse er: "hos Major Serre i Maxen ved Dresden.)

Men Hartmann! kjre Ven! hvad gaaer der af Dig! intet Brev har jeg endnu faaet og strax ved min Ankomst til Dresden talte jeg her om Liden Kirsten og skrev Dig Beskeed derom; forlnge siden maa Du jo vre tilbage fra Upsalafarten! - tnker Du slet ikke paa - jeg vil ikke sige mig, men Liden Kirsten, genant "Karin"! - Fra Weimar kan jeg sige Dig at alle Musikfolk vare srdeles glade ved dit Vrk, men man beklagede at Byen var for lille i den Henseende til at drive ret frem et Kunstvrk der var Mngden saa nyt, saa naturfrisk uden Peber og overdrevent Salt. - Det er imidlertid rimligt at vi faae "Klein Karin" her i Dresden paa Scenen; kun send paa det snareste Dr: Pabst Text og Partitur, til Gjennemsyn. - Her i Maxen er Koncertmesteren fra Gotha, han kjender Dig ikke, med Skam at sige! - men han har spillet og atter spillet din Novellette og er henrykt, stter Dig saa hit, Srgemarschen ved Thorvaldsens Dd, som jeg ogsaa har givet ham vil han lade opfre i Gotha ved een eller anden Leilighed. Her er en udmrket Musiker, Krhgen, troer jeg, ja, Navnet skriver jeg nok reent galt, han er ved Novelletten aldeles din Beundrer og smgter efter Mere, jeg har nu givet Opskrift! / Noget over 14 Dage endnu bliver jeg her i Maxen, og hver Dag venter jeg Brev fra Dig. I Weimar ved Festlighederne har jeg i dette utroligt kolde Veir meget strkt forkjlet mig, jeg kom angrebet til Leipzig og fik aldeles Feber da jeg naaede Dresden, 5 Dage blev jeg i Hotellet, da jeg ikke vovede at kjre ud til Maxen i den febrile, lidende Tilstand jeg var, endelig vovede jeg det, strkt indpakket, men havde endnu een Nat her Feber og gaaer nu paa tolvte Dag, mat og hivende omkring, har Smerte i Bryst og Hoved, aldrig fr har jeg kjendt saa sataniske Hoved-Smerter, jeg seer endnu ikke Ende her paa og daglig er det Kulde og Blst som om Efteraaret og - hjemme. Gthes Faust, frste Act af anden Deel blev da opfrt som Feststykke i Weimar og det rundede sig bedre end jeg havde troet. Eberwein havde sat en ret irefaldende Musik dertil. - Ved at see denne Act blev denne mig ganske klar og jeg har nu faaet frem hele anden Deel af Faust, som jeg for en 12 a 14 Aar siden saae paa og ikke forstod det Mindste af og altsaa troede at Feilen laae i Digtet og ikke hos mig, nu derimod er det mig saa klart, saa storartet, det slaaer ganske ind i hele den Tanke-Bygning jeg selv viser i min Roman, og som jeg ogsaa fandt dybe Accorder af i / Eritis sicut Deus." - Eduard og ogsaa Fru Drevsen have hver sendt mig udklippet af Dagbladet Kritiken over Din Novellette, det interesserede mig naturligviis meget at lse samme. - Det er kjedeligt at hverken denne eller de sex Characteerstykker af Dig ere at erholde her i de tydske Musikhandeler. Du seer og veed hvorledes det er mig en Hjertesag at Du skal kjendes, thi saa vil Du blive skattet, beundret og holdt af, som man skal det og vil det. - Nu hvad siger din Frue? Hils hjerteligt tusinde Gange. Hvad siger Tante Jette! - naa, hvor det vil koste hende Penge denne Vinter, Forandringen i vort Theatervsen. Dttrene og Snnerne mange Hilsener og Dig selv lgger jeg paa Hjertet snarest at skrive. Tal med Dorph om Bestningen i Liden Kirsten, thi han lader da den Opera komme frem. - Mon ikke Mad: Rosenkilde kunde vre liden Kirsten og Steenberg Narren.

Du kan ikke tro hvor uendeligt hjerteligt jeg blev modtaget i Weimar af Storhertugen og hans nnneste Kreds, hvor hjertens god og / kjrlig han er! - Han vil at jeg endnu igjen denne Sommer skulde komme til ham ved Eisenach og der arbeide paa min Roman, men, som sagt, for ieblikket er jeg endnu ganske syg, og naar denne Maaned er ude tnker jeg paa at besge Venner jeg har i Danmark og som til den Tid vente mig der!

Maxen hvor jeg boer, ligger hiere end Koenigstein saa at Du kan tnke Dig at her er meget koldt, dog vil jeg ikke gjerne begynde igjen med at lgge i Kakkelovnen. -

I dette ieblik faaer jeg Brev fra Dresden at Hr Pabst har faaet Musiken til Liden Kirsten, og at den er til Gjennemsyn hos Reisiger, naturligviis ikke for at prves, men for at fornemme om den passer til Theatrets Krfter og kan voxe fast i denne Jordbund; hrer jeg, fr Du herom, saa skriver jeg strax; det var prgtig at Du havde besrget den, men aligevel kan jeg nok lade staae Begyndelsen her i mit Brev: "men Hartmann, kjre Ven. hvad gaaer der af Dig, intet Brev har jeg endnu faaet fra Dig!" - men nu kommer det! ? ikke sandt. Jeg er endnu febersyg og maa blive i Stuen.

Din trofaste Ven H.C. Andersen

[I marginen:] Mange hjertelige Hilsener til Gade!

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 56, 175-76)