The Hans Christian Andersen Center

Dato: 18. maj 1856
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Maxen ved Dresden den 18 Mai [Juni] 1856

Kjre Ven!

Svane og hans Frue have vist bragt i Deres Hjem min Hilsen idet jeg forleden, med Dreyschock fli forbi. Sor havde sit venligste Ansigt, Sen skinnede med Guld og Purpur mellem Trerne, det var det smukkeste Punkt paa den hele Fart! Fra Korser til Kiel gik over 6 Timer, [overstr: og] det lille Farti savnede alle Beqvemmeligheder for Natten; jeg var trt da jeg om Formiddagen Klokken 10 var i Altona, (altsaa elleve Timer efter at jeg havde vret i Sor) saa at jeg blev i Hamborg for at sove. - I Vognen fra Haarburg til Lehrte fandt jeg en Deel Damer, den Yngste lste hit et Stykke af en Bog, det var netop "Billedbog uden Billeder", min egen Digtning; - mindre behageligt havde jeg det i Braunschweig; jeg havde givet Breren mit Ti og stod og tog Billet, da jeg havde faaet denne var Mennesket borte, jeg fli vildtomkring efter ham og han kom ganske rolig med smilende Ansigt; "Alt er i Orden! det er i Pakvognen!" "Hvorhen?" spurgte jeg. "Jeg kjender Dem, Herre", sagde han, "De er fra Oxersleben og jeg har alt besrget Tiet!" - Nu rasede jeg - og saa da Stormen / havde lagt sig, fik jeg Tiet fat, efter lang Sgen og nyt Reise-Mrke sat paa, men da jeg i Leipzig saae det igjen var Laasen brkket, det Hele stod paa vid Gab, men Intet manglede; nu kom jeg til Bords, knak! der gik een af mine Fortnder midt over! - og for nu at blive ved Fortrdelighederne, da jeg i Fredagsaftes, efter et Par Dages Ophold i Dresden, tog med Fru Serre til hendes Gods Maxen, hvor hun har ikke mindre end sex Vindspillere, de meest springende og bjffende Hunde, fli de os som Vilddyr imde, det var Glde sagde man og af bar Glde beed den ene mig bag i Benet, saa at jeg kom reent ud af mit gode Humeur, da imidlertid, som man forsikkrer, Dyret er aldeles sundt og der ikke fld Blod, kun Tnderne [overstr: bleve] indtrykkede i Hud og Kjd i deres spidse Form, saa har det vel Intet at betyde. - Behageligheder har jeg da ogsaa rigeligt havdt maa jeg sige og overalt mdt Hjertelighed og Venlighed! den nu regjerende Konge af Sachsen, Johan, har jeg kun tidligere talt med een eneste Gang, og dog, nylig, paa en Udstilling hvor hele den kongelige Familie var, kjendte han mig strax i Vrimmelen, kom hen til mig, ligesaa Dronningen, de talte naadigt og venligt og jeg saae hvor Folk rundt om saae forundrede ud, hvem den fremmede lange Mand kunde vre, der saaledes var kjendt; Tjenerne toge alle Hatten af og jeg gik / med god Holdning!!! - I Theatret plages jeg da altid med at faae "Profeten", igjen fik jeg denne lange, svage Opera der bres ved Decorationer og Skitelben. Titschasehek sang, men spiller ikke og gaaer - [overstr: ogsaa] som ogsaa han altid var paa Skiter! - Herude i Maxen er alt i Sommer-Frodighed, Kirsebrrene modne, Roserne udfoldede og mit Tr staaer i Fylde og Kraft hit paa Klippeskrnten. Vi have her i Besg Digteren Gutzkow, hans nyeste Lystspil Ella gjr Lykke. De kjender vel hans bermte Roman "Ritter vom Geiste"; var den ikke i 9 Dele saa havde jeg lst den. Paa Sndag er det min Plan at aflgge en Vesit i Weimar, det er kun nogle og tredive Miil herfra; Storhertugen feirer sin Fdselsdag den 24de, Goethes Faust, anden Deel bliver opfrt, jeg er indbudt og har mldt at jeg kommer.

Alt haaber jeg er godt og vel i Deres kjre Hjem, De og Deres Kone have mig i venlig Erindring og, om Gud vil, seer jeg Dem ogsaa et ieblik paa Tilbagefarten. Min lille Gudsn Daniel har jeg lovet et Brev fra Udlandet, jeg sender her eet, som jeg beder De vil lade blive ham overrakt og forelst. Alle andre flles Venner beder jeg Dem venligst at hilse i "Skovbyen". / Den Ro jeg nskede at faae her i Maxen, at jeg ret kunde arbeide paa Romanen, synes jeg ikke at skulde naae, her er altfor levende og for mange Gjester ud og ind, i Weimar bliver der endnu mindre bestilt, jeg kommer derfor vist nok lidt tidligere til Hjemmet, end jeg havde tnkt; rimeligviis flyver jeg, i de frste August-Dage til Silkeborg paa Heden. - Med stor Interesse har jeg disse Dage lst sidste Deel af "Gesprche mit Gethe von Eckermann; det er interessant at see og hre hvorledes den store Digter udtaler sig om Gud og Christus. - En lille Bog "Christian Wohlgemuth" af Fru von Ghren, er nsten min Livshistorie, og Helten deri bliver virkelig ligesom opdraget ved mine "Eventyr" og "en Digters Bazar"; fra denne Side har denne ny Bog en Slags egen Interesse just for mig. Jeg er begjrlig efter at vide hvilket Indtryk Deres "Guldblet" gjr paa Folk hjemme, naar De glder mig med Brev, ([Dresden rettet til:] Weimar poste restante) da siig mig lidt derom. - De og Deres Kone ville venligt erindre mig, min Hilsen bringer De Svanes, Zeuthens og andre Venner og Bekjendte. - Nsten hver Nat er her Torden og Lyn og dog ere Dagene trykkende varme, vi fle det, uagtet Maxen ligger hit over alle Dresdens Kirketaarne. Lev vel! glad og tilfreds. Deres hjerteligt hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 390-93)