The Hans Christian Andersen Center

Dato: 2. januar 1856
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sor d 2 den Jan. 1856

Kjre Ven!

Det var smukt og kjrligt af Dem netop Nytaarsaften at strkke Haanden ud mod Sor, saaledes at vi her Nytaarsmorgen maatte fornemme det aandelige Haandtag. De er en trofast og kjrlig Sjl, og vi paaskjnne det. De har ogsaa netop i denne Tid paa anden Maade vret levende tilstede iblandt os. De 2 smaa Historier Jdepigen og rens Tornevei har vi lst Den sidste sprang mig dog for hastig fra det ene til det andet Exempel paa rens Tornevei-Vandrere til at Exemplerne kunde faae Tid til at blive ret levende Billeder, og de syntes mig vilkaarlig grebne uden nogen ndvendig Forbindelse; Jdepigen derimod afspeilede sig strax i Phantasie og Sind som et sandt og skjnt Billede af den christelige Aands Magt til at sprnge alle endelige Mure, og selv gjennem den grundmurede Kirkemuur at sende sin Ilddaab til en Sjl baade fr og efter Dden. Deri samstemmer jeg ganske med Dem. rens Tornevei skal jeg lse om igjen. Mulig har jeg der - som De siger stillet Digtningen efter min egen Opfatning afldeen, istedetforefter dens. Jeg er nemlig altid noget bange for at overvurdere den re, Mennesker kunne give og fratage hverandre, og Andet er her dog ikke Tale om. Anerkjendelse, opstillet som Livsopgave, er mig en ngstende Forestilling. Naar De om 10 eller 20 Aar maaskee skriver et Supplement til Deres Livs Eventyr, vil De maaskee ogsaa have stillet Dem en anden Livsopgave. - Vi har i denne Tid om Aftenen gjenlst Deres To Baronesser og den har livlig tiltalt os. Den gamle Baronesse er en fortrffelig holdt Characteer. I Kammerjunkeren gjenkjender jeg adskillige vsentlige Elementer af Dem selv. Hartmanns Novellette med dens Fortolkning kan vi frst faae at hre, naar Borop en Aften besger os. Ingen af os gaaer ud om Aftenen i denne Tid. Jeg har skrantet noget. Jeg haaber, De har jaget den Phantasie paa Dren om Skade af et Saar, der ikke existerer. De er en lykkelig Mand, der selv maa tage Phantasien til Hjelp, naar en Kat skal gjre Dem Fortrd! - Hjortens Flugt farer let og yndigt forbi Sjlen, om den endog ikke efterlader noget strkt Spor. Vi har nylig lst Fortllinger og Eventyr af Noli me tangere. Der er noget Eiendommeligt i Formen og undertiden noget delt Storartet i Characteertegningen, som har forbauset og gldet os. Kjender De Forfatterens el. Forfatterindens Navn? - Elfrida og isr Guido maa De lse!

Naar De fornier mig igjen med et Brev, saa lad mig vide hvad Esricht opstiller mod den Materialisme, han bekmper - om det er en personlig levende Gud - eller en Naturkrfternes Urkraft - en hieste Verdenslovenes Lovgiver eller en abstract Ideernes Idee, hvoraf hine Love bevidstlst udvikle sig, og som frst i Menneskenaturen kommer til Bevidsthed - en dd prima causa - rsteds Aanden i Naturen I sidste Tilflde har De jo selv i Deres fromme inderlige Tro paa en Gud, man kan bede til, langt Meer, end hvad Naturvidenskaben peger paa. Forresten kan vi vist altid have godt af at gaae i Skole hos Naturforskerne, hvor gamle vi saa blive. Jeg hrte Johnstrup her i Sommer om Luften og troede at opdage baade den infernalske og paradisiske Atmosphre i Analogie med hvad rsted kalder Brint og Ilt (hvad jeg ogsaa har benyttet i mit Hadesdigt). De troer ved 2den Lsning af dette Digt, at vre kommen bedre ind deri. Jeg troer dog neppe, De har fulgt Ideen lnger med Sympathie, end til Slutningen af 10de Sang. Grunden dertil skal jeg maaskee engang sige Dem mundtlig. Og nu et hjerteligt Levvel og de venligste nsker for Dem og Deres Virksomhed i det nye og alle tilkommende Aar fra os begge.

Deres hengivneste

B.S. Ingemann.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter