The Hans Christian Andersen Center

Dato: 13. oktober 1855
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sor d 13 Ocbr 1855.

Kjre Ven!

Jeg skulde fr have skrevet Dem til og takket Dem fra os begge her for Deres sidste lille venlige Besg, men jeg har opsat det til jeg meddetsamme kunde besvare det Brev (om Tankebrevenes Indtryk paa Dem) som jeg nu har modtaget.

Deres lovede Besg var os saameget des kjrere, som De jo var sagt dd og jeg endog havde hrt Deres Aand pusle i mit Laurbrtr. Maaskee er denne Forudfornemmelse nu opfyldt ved hvad De skriver om Tankebrevene, og - det Pusleri er baade smukt og venligt. - Naar den frst anslagne humoristiske Accord klinger Dem for lnge, forklarer jeg mig det af, at De har beholdt den i Sjle-ret fra De var her og allerede fornam den; den varer ellers ikke lnger, end til min Afddes Stemning slaaer over i hvad der snarere kan kaldes hans Sjls Grund-Accord - Flelsen af at vre en Gud- og menneskeforladt Eremit i Verdensrummet. Tonen i den Humor, hvormed han gjennem hele sit frste Liv har skjult Harmen og Smerten i sit Indre, er ikke tilfldig; jeg har tnkt mig et Baggesensk Element i hans Personlighed, men i en dybere Natur.

De store Aande-Karavaner der drage ham forbi ved Overgangen (Himmelstigebroen) fra Skyggeriget til Hadesparadiset, og som han frst kan see, naar den store Kjrlighed er vaagnet i ham, disse Aande-Grupper saavel af den navnlse og hvad man kjrlighedslst kalder aandlse Masse, som af de strste Heroer baade i Videnskab, Konst, Poesie og Verdensbedrift, men i hvis Liv og Virksomhed den slumrende Evighedsnatur endnu tier (see Side 108) - de tilhre endnu Skyggeverdenen. Al den Storhed og Dygtighed, som uden guddommelig Rod og Kjrlighedsfylde dog kun er verdslig og hedensk (see p:100 Lin 6), tilhrer Verden og har kun der sin Betydning. - De Aander der i Hadesriget kun dvle derved og see tilbage derpaa - gldes ved en skyggeagtig Gjentagelse af det Forsvundne. Selv Mindets Glands og Ihukommelsens Storhed er i denne Sphre kun Tids-Uddelighed. - Til Evigheds-Uddeligheden er selv Hadesparadiset kun Veien og Overgangen gjennem utallige aandelige Stadier. Det Lysende i os selv, som skal flge os derigjennem er det evig Guddommelige og evig Sande der gjennem alle Tilvrelsers Regioner skal udfolde sig i Liv, Tanke Bedrift og Personlighed, men den smaalige Verdenskolekundskab maa tabes i Beskuelse. - Om Jordens og hele Verdens Undergang og vort Forhold til Gud ved Tidernes Ende er her ikke Tale endnu Jeg kommer i mit Hadesdigt kun til det frste Trin af Broen eller Himmelstigen til Mellemrigets lyse Side. - Men selv for at komme til dette frste Trin maa min Egoist gjennemgaae alle Gradationerne fra abstract Gudsidee til levende Gud - fra Syndsbevidsthed - til Christusbevidsthed, Forsoning evigt Haab Kjrlighed og Tro; dog hvis De lser Digtet endnu engang vil De sikkert tydeligt see min hele Beskuelse; om De saa vil stemme med den eller ei, er et andet Sprgsmaal. Hvad der, udenfor den reent sthetiske Betragtning, her er Hovedsagen, er at stte den store Aandekiggert i Retning af det Hinsidige, og bringe Tnkningen i Harmonie med Tilvrelsen i dens Heelhed.

Og nu maaskee meer end nok om denne min nyeste fixe Idee! thi saaledes kan vi nok altid kalde hvad der sidst i en Production har opfyldt os. God Lykke til hvad De nu vil bestille!

Hjertelig Hilsen fra min Lucie

og Deres hengivneste Ingemann

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter