The Hans Christian Andersen Center

Dato: 10. september 1855
Fra: August Bournonville   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Wien den 10.de September 1855.

Kjre Andersen, histrede Ven!

Naar man ved Midsommertid indleder en Correspondance med en saadan Trkfugl som Du, saa burde man egentlig skrive udenpaa Brevet "abzugeben in Europa" med mindre Du fik Indfald. at gaae til Jerusalem eller Indien, Nubien eller De forenede Stater - - nok jeg vil begynde dette Brev med Sprgsmaalet: Hvor er Du henne? At jeg kan komme til at udtale mit Hjertes fulde Tak for Din yndige Gratulation paa min Slvbryllupsfest: Det var en duftende Bouquet af et sandt Digter-Sind, af en Hengivenhed, der er vrd at eie og holde paa, - den skal gjemmes! Dernst vil jeg fortlle Dig, at jeg for tre uger siden gjennem Theaterkassereren modtog en lille Pakke, indeholdende Dit Livs Eventyr. Behver jeg at sige Dig, at denne venlige Hilsen fra Hjemmet og fra en aand, som jeg vilde kalde beslgtet - dersom Dandsen turde stte sig ved Siden af Lyren - var i hieste Grad oplivende og inderlig hyggelig for vor lille Kreds og paa ieblikket blev en Aftentime bestemt til lydelig Lsning af denne Bog, der paa saa mange Maader interesserede os. Den har nu underholdt os i en rum Tid og skaffet os virkelige Glder, vi have med dyb Erkjendelse fulgt Dig paa Din underfulde Bane, mangengang have vi fldet Taarer ved Dine naive Udbrud, ved de Tryk, der have hvilet paa Dine frste Fjed, som om de derved skulde faae mere Kraft til at hve sig paa Geniets Vinger; mangengang have vi knyttet Haanden mod dem, der skadefro vilde klippe dine Vinger og stundom have vi adspurgt os selv, om vi ikke engang imellem have ladet os paavirke af den raa Luftning, der mere i Danmark end andetsteds farer hen over Blomsterne og forhindre dem i at blive moden Frugt - men jeg fler mig lykkelig ved at have Gemyt nok, til altid ved frste Blik at finde Det, i Dine Digtninger, som den hele Verden har vidst at skatte. Jeg veed at Du har skaffet mig mange Glder, som Fortller, Digter Kunstven, Reisende og som et sandt Menneske; jeg veed at jeg ofte har yttret Dig min Beundring og Anerkjendelse og Skam at tale om, jeg har ogsaa flt mig Smigret ved Dit Bifald. - Det kildrer min Forfngelighed at finde mig selv saa ofte nvnet i Din Bog og naar Du fremhver mig og min Famillie blandt Dine sande Venner, saa troer jeg at denne Hder ikke er ufortjent. Nu min hitrede Ven, nsker Du vel at hre noget om mig og den Fremgang jeg har i den store Kaiserstad. Det skulde have gldet mig at kunne melde Dig lutter Seiersefterretninger men jeg maa tilstaae at de Kampe, hvorpaa jeg rigtignok var forberedt, endnu ikke have leveret saadanne Resultater, at jeg med skjllig Grund kan skYde Victoria eller lade Telegraphiraadene dirre over Europa. Det Terrain, hvorpaajeg befinder mig er saare vanskeligt: Navnet og Tilliden har jeg, Ingen tvivler om at jeg jo besidder den bedste Skole og den forndne Dygtighed som Balletmester. Der hersker stor Blaserethed over det, man er vant til at see, og Alle raabe paa en Reform i Ballettens Vsen og Tendents og hertil synes jo alt at tilsmile mig, men, Balletten som Kunst-Art er her kommen i complet Minoritet - Det er her, som i Paris og nsten overalt kun en Ramme for en eller anden gevaltig Dandserinde, for det nytter ikke mere at vre ung, smuk, let og gratis - det skal vre famos [sic] baade i Udtryk og Indtryk ellers gjr det ingen Effect og naar man faaer at vide, hvad der kaldes Effect, saa kan det gyse Een over hele Kroppen. Selv Du min poetiske Ven!! Det hjlper ikke at flge en smuk Musik med smukke Bevgelser, det skal vre saadanne Kunstproductioner som f.Ex. den baglnds Grotesk-Rytter eller den fritsvvende Grkerinde, og naar saa en brutal Bddelkngt af en Dandser smidder det arme Fruentimmer fra den ene halsbrkkende Attitude til den Anden, saa er det ikke overgiven Glde der skal udtrykkes, ikke engang svrmerisk Vellyst, eller bachantisk Raseri, nei det er for koldt, der maa mere til, Hun skal vre, hvad Victor Hugo kalder brisee og hnge med Hovedet mod Gulvet, og Benet mod Polarstjernen som en slagtet Hne. Denne Genre af Dands, der fortrinsviis skyldes Italienerne, benyttes ligesom deres lidenskabelige Sang i alle Forhold, Prindsesser, Hyrdinder, Sylphider og Djvelinder, alle vise de den samme Yppighedi deres Fremstillinger som Sparsomhed i Costumets Omfang og naar Du dertil fier at en saadan prima ballerina assoluta efter Contract skal udfre Hovedrollen i enhver ny Ballet, modtages, fremkaldes, neie, kysse paa Fingeren og samle Bouquetter ved enhver pas de deux, saa kan Du vel begribe athele Compositionen gaaer hen i lignende Dandse og der bliver ikke Spor af Handling, Situation eller Characteer.

Nu kan Du begribe hvor fremmed og underlig min druelige Kunstretning maa forekomme afPublicum, der er vant til slige Udskeielser og med hvilke ine jeg betragtes af de saakaldte Kunstnere, der have seet deres hele Fremtid paa ovennvnte Virkninger, det er klart at jeg ikke med eet Spring naaer det Maal, som jeg har sat mig nemlig at skaffe Balletten en sideordnet Plads hos de andre dramatiske Kunster NB de sunde og anstndige. Jeg bilder mig ikke ind at kunne fre Dandsen tilbage til det ene malerisk Skjnne, som jo er Idealet; jeg maa flge min Tid i hvad Virtuositeten angaaer og denne vil jeg ogsaa hylde, uden at gaae ind paa hine frkke Overdrivelser, men desvrre, det gaaer her, som ofte hjemme i vor Opera den rene smukke Tone, det vellykkede Foredrag, hres med Taushed, hvorimod det aldeles ravgale Skrig lnnes med begeistrede Udraab. Min Strben i den modsatte Retning, er vistnok agtvrdig og forsaavidt lnnende som jeg altid er vis paa at seire eller falde med re, men om jeg faaer en Majoritet paa min Side det er endnu et stort Sprgsmaal.

Du vil da ikke undre Dig over at den Stiil, som Jf Price er en vrdig Reprsentant for, har havt ikke ringe Mie med at bane sig en Vei: Det antagne Begreb "Dandserinde" er nsten ikke mere overensstemmende med "Menneske" eller Fruentimmer og der gives en heel talrig Sect der finder stor Forargelse ved Foreningen af qvindelig Blufrdighed med den Forlystelse, som de kalde Theaterdands - - Altsaa Juliettes frste. Optrden blev modtaget med Flauhed og Kulde. Ingen ngtede hende Dygtighed, og alle de kunstneriske Egenskaber, der qualificerer Dandserinden, men...men... hun var ikke Saadan, som de egentlig vilde have det, hun var ikke kort nok kldt, ikke gjennemsigtig nok og det Hele var anderledes end sdvanlig, kort sagt, hun mttede ikke sine Tilskuere og derfor ansaae de sig ikke for tilfredsstillede. Som Du formo dentlig veed kunde jeg ikke straks komme til at begynde med mit Repertoire da der resterede en Ballet at producere for Mr. Borri en Italiener af et hist problematisk Talent; denne Ballet, som Manden havde hentet fra Paris, Program, Costurne, Decorationer, Musik og Details blev sat i Scene til den 4.e August og blev. under Navnet Carita istedetfor Jovita givet som en Composition af Herr Borri og understttet fra Begyndelsen til Enden af den meget yndede Dandserinde M.lle Pocchini, Denne unge Dame, af et temmelig ordinairt Udseende, men sprudlende af Livlighed og besiddende Egenskaber, der begrndsede af god Smag og en fornuftig Skole, vilde gjre hende til en ganske overordentlig Bravour- Dandserinde, har allerede i flere Aar samlet sig et Publicum, der anfrte af en Bande italienske Claqueurs, gjr et rasende Spektakel til hendes re og have gjort deres Saligheds Eed paa ikke at rre en Haand for nogen Anden. - Vistnok har hun ogsaa sine Modstandere og disse - "Stoktydske" hylde Taglionis fra Berlin der hvert Efteraar pleie at gjste Wien: Imellem disse to Strrelser og disses respective Partier staaer nu vor lille "Hilda" som Bjergpigen mellem Troldene118 men der er noget [overstreget: som fulgte hende og frer hende seirende igjennem alle Farer, det er heades umiskjendelige Christendom, thi] hun har frem for sine Rivalinder faaet det er Yndets og Talentets Daab og hendes velsignede Rolighed og Ufortrdenhed saa forhier ikke alene hendes Kraft og Dygtighed men skaffe hende ved hver ny Fremtrdelse, strre Anerkjendelse. Saaledes har hun nu afvexlende udfrt Helene i Robert afNormandiet, en pas de trois i Carita og endelig Irma i Abdallah, der her hedder "Die Gazelle von Bassora".

Her kommer min officielle Bulletin. Balletten, der virkelig fra alle sider er bleven fortrinlig udfrt og som ikke har savnet et pragtfuldt Udstyr har kun gjort en ganske ringe Lykke. Ligesom hele Theatret var enigt om at mene at Tuliette Price, til sin frste Debut kun behvede at erscheinen for at behage, saaledes vare Alle fra Prverne overbeviste om at min Ballet maatte i hi Grad tiltale saavel ved sit Indhold som sine Enkeltheder. Musiken henrev dem aldeles og da der var gjort Alt for ogsaa at give M.lle Pocchini stor Bravour spaaede man mig en decideret Erfolg: Ikke, desto mindre vare mine Forhaabninger ingenlunde sanguinske og Skuffelsen blev derfor ikke slet saa haard: Kan du huske den frste Forestilling af min Ballet "Faust" Saaledes bestaltede Bifaldet sig: Dandsene bleve bemrkede, Heelheden gik upaaagtet hen. Den gyselige Pas de deux, som jeg havde ladet Herr Borri indlgge for M.lle Pocchini fik hele Aftenens Honneurs, og Jeg gik flau hjem med en Stemning, som dengang Franskmndene frste Gang bleve slagne tilbage fra Malakoftaarnet, Jeg havde gjort Undervrker af Tapperhed, men havde Grund til at beklage et Slags nederlag, thi saa galt som hjemme dumper Ingenting her i Wien: der yttrede sig intet tydeligt Mishag, man sunder sig til de flgende Forestillinger og Pressen tillader sig ofte at vre af en anden Mening end det stemmegivende Publicum ... Jeg kan i det Hele taget ikke klage over Recensionerne men Sandheden er, at de Ideer, som jeg i min Fabel har travesteret, ansees for laante og min KunstOpfindelse ndses ikke, man tilstaaer at jeg er en dygtig Balletmester, men mit Arbeide sttes lige med de vrige af Nutidens choreographiske Frembringelser - altsaa min kjre Ven, - Jeg maa tage et nyt Tillb ligesom Franskmndene; - der netop I dag have telegrapheret - Sebastopols delggelse og de Allieredes Seir, - Med Guds Hjlp, skal jeg ikke komme tilbage med uforrettet Sag og jeg haabe ogsaa paa lykkeligere Chancer end de Nrvrende, hvor Ddsklokken kimer hver Eftermiddag for 50 Cholera-Dde og Dyrtiden trykker Gemytterne i de forskjelligste Folkeclasser. Jeg kunde endnu give Dig mangehaande Details om vort Theatervsen, men jeg mrker at mit Brev er temmelig langt og jeg vil derfor gjemme dem til en anden Gang. Kun vil jeg sige Dig, at min Sundhed er udmrket og mit Humeur, trods den lille Modgang, let og lyst takket vre den elskelige Familliekreds der omgiver mig med al Omhue og Kjrlighed og med dette Billede vil jeg slutte denne vidtlftige Epistel.

Helene, din gamle Veninde, er bestandig den Samme: Livsprincippet i vort Huus, vi have ligesom i Danmark et hyggeligt Hjem, der skyldes hendes Smag og kjrlige Sind. Vi lave fortrffelig Mad, ved hjlp af vor egen brave danske Pige og vi glde ofte vort Hjerte ved smaae landlige Udflugter i Wiens henrivende Omegn. Vi bor meget smukt -lidt dyrt men det er en Betingelse for et behageligt Liv at have det net og elegant omkring sig. Jf Price er hos os i Pension, eller rettere sagt som vort eget Barn og vi holde grumme meget af hende, thi hun har et fromt Gemyt forenet med en sjelden kraft i Charakteren. Edmond gaaer i St Anna Normalskole, og modtager privat Undervisning i Fransk tilligemed Therese, der udvikler sig i enhver Henseende til sin Fordeel, men nu maa jeg fortlle Dig noget ret eclatant om Charlotte, der har gjort enorme Fremskridt i Sangen og forberede sig til at flge en Opera Carriere. Hendes Stemme har virkelig gjort Opsigt og jeg har Grund til at formode, at ved fortsat Flid og Veiledning vil hun kunne bryde sig en Bane i en Retning hvor der vistnok er mere Glde og re at hste end ved den degenerierte Ballet.

Nu slutter jeg med Hilsen fra os Alle sammen Damerne i Spidsen, med tak for Din Bog og Haab om at Du snart vil skrive noget mere, thi der er saa meget Friskhed i din Fortlling at Dit Livs-Eventyr, ikke siger SnipSnap-Snude og hverken er ude eller det Sidste som Du fortller den Samtid, som Du ved Dit Genie og Din Vedholdenhed har beseiret.

Din hengivne Ven og Din Muses Beundrer

August Bournonville

[Efterskrift:]

Skulde Du faae Leilighed at see op til min Sster M.me Stub, (Sqaldergade 188) saa gld hende engang imellem, med Din Nrvrelse.

[Efterskrift:]

Skriv os snart et Par Ord til Adressen Balletmeister Bournonville K. K. Hof-Operntheater, Wien.

[Efterskrift p brevetsfrste side:]

Tusinde Hilsener fra mine Damer og mig selv til den elskelige Famillie Collin, dyb rbdighed til Geheimeraaden, men umaadelig gemytlig til Fruerne Ingeborg og Louise fra alle mine Kjre.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter