The Hans Christian Andersen Center

Dato: 22. juli 1855
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sor d 22 Juli 1855.

Kjre Ven!

Jeg har opsat nogle Dage at besvare Deres venlige Brev fra Maxen af 12te d.M. for, om muligt, at kunne sige Dem Noget om Anmeldelser eller offentlige Yttringer om Deres Livs Eventyr, som jeg selv fra Deres venlige Haand har modtaget og som jeg allerede har lovet 3 Steder ud til Laan. Man er meget begjerlig efter at lse Bogen, og jeg har hrt adskillige allerede yttre sig meget forniede over den; men den er vel neppe mange Steder lst heelt igjennem endnu i disse adspredende Sommerdage, og i Bladene har jeg endnu ikke seet den omtalt. For Mange, som have lst den frste tydske Udgave, er den vel ingen egentlig Nyhed; men den vil nok efterhaanden, uagtet dens Corpulence, flyve om til alle Deres mange oprigtige Venner her i Landet, og blive modtaget med det Hjertelag, som De jo nu dog kjender og glder Dem ved. Lieut. Pedersen har ogsaa modtaget den og skriver Dem nok snart til - jeg har gjennem hans Svigerinde (som noget ligner Jenny Lind) meddeelt ham Deres iebliklige Adresse. Portraitet i Bogen finder jeg meget heldigt. Lucie foretrkker dog det gamle, vi har her, efter Jensen. De har sagtens nu forladt Deres frodige Tr i Maxen og Deres gode Venner omkring det; men hvor Deres Eventyrfugl har fliet om i Verden, vil De jo finde et frisk grnt Tr med venlig Skygge og med milde ine i Nrheden. At opsge slige Trer og slige ine paa den Faustkappe, De vil lokke mig op paa (og som mere ligner mig Uhyret, Dante rider paa Ryggen af ved Virgils Side gjennem Helvede) - er jeg for gammel og stiv til. Nu kommer jo Verden til at snurre rundt om mig og vor lille Klosters med Rg og Piben - og - naar Bjergene komme til os, behve vi jo ligesaalidt som Mohamed at lbe om efter dem. Nu skulde Poeternes Huse have Hjul, for at kunne trilles hen, hvor der ingen Jernbaner komme. Dog hver sin Lyst! Deres Huus staaer nu eengang paa Locomotiv-Uhyrets Dragehale. Skade, at De ikke dennegang faaer hvilet lidt i den store stille Ruin-Stad! Dog Rom er nu vel heller ikke stille. Bliver Verdenskrigen ved og gaaer Choleraen med Jernbanetogene - vil De vel ogsaa engang vre glad ved en lille rolig Plet, som den, jeg endnu ikke i 33 Aar er bleven kjed af. Min sidste lille Udflugt herfra var til de Ddes store Rige, et godt Stykke udenfor det vi kalde Universet, - hvor jo allerede eet Aar efter den nyeste Beregning (Verdensaltets Omdreiningstid om sit Centralpunkt) udgjr 18 Millioner Jordaar. Der ere vore 3-4 Snese Aar med alle deres Herligheder en aldeles forsvindende Strrelse; dog derfor er dens Betydning ikke mindre. Fret til det strste Tr og til den strste Verden er jo kun lille. Nu fremdeles Lykke og Velsignelse, hvorhen De farer! De hjerteligste Hilsener fra min Lucie, og Swanes og mig selv! Deres

hengivneste Ingemann.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter