Hohenschwangau i Tyrol 1854
Kjære Frøken Ørsted!
Eet Brev har De faaet fra mig,* og jeg havde det stille Haab at De gav mig eet igjen til Gjengjæld, dog det kan maaskee endnu komme. I Verona havde jeg det Uheld at jeg om Natten blev stukket i Kinden og Halsen af nogle giftige Dyr, tre Stik, der svulmede op, brændte som Ild i syv Dage, altid paa Reise leed jeg meget og kom i Feber til München, her henvendte jeg mig strax til Kongens Livlæge, Geheimerath Gietl, der i høi Grad har taget sig af mig og daglig besøgt mig to Gange, men tænk Dem, en heel Uge laae jeg i Hotellet med varme Omslag, leed af Vunde-Feber, tilbragte en slem Tid; Kong Max var saa naadig at kalde mig til Hohenschwangau, men først igaar Morges tillod Lægen at jeg reiste, da jeg endnu Dagen forud havde Feber og jeg maa [overstr: endog] hos Kongen gaae med et Plaster paa Kinden og er ikke ganske istand endnu; men jeg kan jo ikke blive med min unge Reisefælle Uge paa Uge i München og altsaa, nu saa snart jeg turde vove det foer jeg først 6 Timer med Jernbane, saa fem med Posten og i Füssen hentede mig en kongelig Vogn; jeg boer paa Hohenschwangau selv, bliver her kun to Dage, men har alt mødt en saa utrolig venlig og naadig / Behandling af den unge Konge at jeg er i høi Grad overrasket. Jeg har faaet een af Laqaierne til min Opvartning, Dronningen lod mig ved Taffelet sidde ved sin Side og igaar kjørte Kongen selv ud med mig, vi to i en aaben Vogn, gjennem Füssen, et par Miil ind i Tyrol, øver [over] den østerigske Grændse, det er første Gang jeg saaledes har passeret den uden at der blev spurgt om Pas eller Sligt. Alle folk paa Veie og i Byer hilsede paa Kongen det saae ganske festligt ud, han fortalte mig om Egnen, om Livet her, om Jagt og Bjergstigen. Vi talte meget om Nordens Litteratur, om Deres Fader, ogsaa Deres Onkel talte [jeg rettet til:] vi om og af dramatiske Arbeider meddeelte jeg Indholden af Salomon de Caus. I Dag har jeg gjort en smuk Alpe-Fodtour med een af Kongens Nærmeste, jeg var indbudt til en større og hvor Dronningen med sine Damer var, men da jeg endnu er temmelig svag maatte jeg være tilfods med den mindre, men jeg var dog nær Gemsens Region. Hohenschwangau selv ligger meget høit, næsten henved 1000 Fod, det er et deiligt ridderligt Slot med Taarne. Den sidste Hohenstaufer boede her og alle Værelser paa / Slottet frembyde Billeder af Sagn og Historier der knøtte sig til dette Sted. I den høitliggende Have er et mægtig Springvand mellem Løver, som de fra Alhambra. Kongen talte egenlig meget til mig om "Das Mährchen meines Lebens" det har særdeles fyldt ham og igaar paa Kjøretouren spurgte han meget om Enkeltheder fra min fattige Barndom; om mit Ophold hos Meislings, og om man ikke nu hjemme i Danmark erkjendte mig og var mig god; jeg forsikkrede dette, og han viiste saa hjertelig Deeltagelse at jeg ret kom til at holde af ham. - Det er mig næsten som en Drøm, denne store Alpenatur, dette forunderlige billedsmykkede Slot, de smukke Damer, al den Pragt og Konge og Dronning, saa hjertelige, saa ligefremme gode mod mig, jeg hos dem, som var jeg en Prinds og ikke Sønnnen af en fattig Skomager. Livet er dog et Eventyr, i mit er der i det mindste underligt dristigt malede Blade. - Gud gjøre mit Hjerte blødt i Sorg, som det bliver det i Glæde naar noget Kjærligt og Godt undes mig. -
Fra Liebig i München har jeg Hilsener til Deres Svoger Scharling, han talte meget om hele Familien og var ogsaa vis paa at Deres Moder maatte fra Frankerig erholde den Priis-Sum, deres Faders mægtige Opfindelse skulde maatte have. Hils nu hele Hjemmet om Dem, samt Deres Onkel og hans Omgivelse. Glæder De mig med Brev da send det til Weimar post restante.
Deres inderlig hengivne
H.C. Andersen /
[langs kanten s. 1:]* Det blev sendt til Boghandler Reitzel, inden i et til ham, har De det ei, da lad høre om det. /
[Udskrift:]
Føken Mathilde Ørsted
I Provst Trydes Gaard, Hjørnet af Violstræde og Frue-Plads i Kjøbenhavn
