The Hans Christian Andersen Center

Dato: 19. juni 1854
Fra: Adolph Drewsen, Ingeborg Drewsen, f. Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

255. Fra Adolph og Ingeborg Drewsen. Kjbenhavn d. 19 Juni 1854.

Kjre Andersen!

Jeg kan ikke sige Dem, hvor inderligt ondt det har gjort os at hre om Deres Sygdom, der volder Dem saamegen Smerte og Uro, og ikke kan Andet, end forstyrre Dem den Glde og Adspredelse, De skulde hente af Rejsen. Vi kunde Intet hre fra Dem, der vilde glde os mere, end at De er befriet fra Smerterne, og atter kan glde Dem ved Livet, og ved den magelse Hylding, De modtager overalt, hvor De viser Dem. - Jeg nrer det mig saa kjre Haab, at Einar dog er Dem til nogeri Trst under Deres Sygdom; thi om ogsaa Ungdommen har sin egen, os ldre ikke altid behagelige Maade at tage saadanne Forholde paa; (og hvis det ej skulde vre Tilfldet med Einar, vil Deres saa kjrlige Hjerte vist bre over med ham og tilgive ham det), saa har De dog i ham En om Dem, der hrer til Deres Egne, og som af Hjertet elsker Dem, og det, haaber jeg, er Dem af og til til nogen Trst. - Med Hs. til hans Breve kan jeg berolige Dem med, at de alle aande Glde,jeg kan gjerne sige Jubel over den herlige Reise, han skylder Deres saa store Godhed, samt at de bre Vidne om hans Taknemlighed mod Dem. -

- Her leve vi, som De kan begribe, i Bryllupsforberedelser, og her har vi jo atter Anledning til at takke Dem for den smukke Brudevise, De har sendt os; den er nu hos Bogtrykkeren, hvor jeg lader trykke en 80 til 100 Exemplarer. - Einar har vel sagt Dem, at jeg til Mnchen sendte ham et lille Pengebidrag til Reisen paa 50 B# det var Deres Anbefaling i et tidligere Brev, der ledede min Bestemmelse, saa at han ogsaa forsaavidt maa takke Dem derfor. -

Kjbenhavn og dens Beboere, med Alt hvad der angaaer dem, naturgviis med Undtagelse afprivata og privatissima, staae og gaae omtrent, som da De reiste; jeg veed ikke, om det kan interessere Dem, at Mad. Nielsen, - Skuespillerinden - har havt saa voldsomme Anfald af Nseblod, at hun i flere Dage har ligget med Iis paa Hovedet, og Theodor har vret meget angst for hende. Theatrets Fremtid seer det i det Hele lidt ynkeligt ud med, thi Bournonville bl[iver] vist capret i Wien, og det lader til at blive Alvor med Nielsens Bortgang fra Theatret; Fru Heiberg er med Ptges reist til et Bad for at hente Krfter, men hun er svag. - Jeg fik nu det Budskab, at den eneste tilbagevrende af mine Halvsdskende, Simon Drewsen, er dd i Eftermiddag; Ddsfaldet er vel ikke i og for sig srgeligt, da hans Tilvrelse ei var meget gldelig, men jeg havde alligevel nsket, at det frst havde skeet efter Brylluppet. - - Jeg haaber, at dette Brev vil trffe Dem i Mnchen; da jeg strax skrev efter Deres Anviisning i det Brev, vi modtog i Formiddags, vel uden Dato, men med Poststempel fra den 16de. - Da Einar har modtaget Vexlen, maa han ogsaa have faaet Oplysningen om Dampskibenes Afgang. - Maae jeg bede Dem hilse Einar, det glder mig, at han kan underholde sig med Engellnderen; det maada gaae paa Tysk? Tak, inderlig Tak, kjre Ven, fort al den Godhed og Kjrlighed til Einar, der fremlyser af hver Linie i Deres Breve. -

Deres stedse hengivne

Drewsen.

[Fra Ingeborg Drewsen]

Min kjere Ven!

Det er da ret kjedeligt, ja nsten srgeligt, at De er saa daarlig, og har lidt og lider saa meget, det har da forstyrret Deres Rejse meget; jeg haaber at Einar dog er Dem til nogen Trst, det har jo vist vret galt, at De er vedblevet at rejse, men det veed man jo ikke, naar man gjr det; det gjr alle her saa ondt at De er syg, jeg haaber snart at hre, at De har det bedre. Paa Torsdag, den 22de skal Valdemars Bryllup staae, tnk saa paa os. - Einar skriver, at der kommer saa mange af Deres Beundrere til Dem, saa De har vel Selskab nok. Fader hilser Dem. Henrik Stampe er kommwr hweril ofa. Valdemar er fuld af tusinde Spektakler, han vlter Styrebade i Viggos Seng, vlter Viggo ud af Sengen o.d.l., De seer deraf, at Humeuret er godt. Vil De hilse min sde kjere Ejnar saamange Gange fra mig. Gud vre lovet, at han har det godt, jeg haaber han tnker flittigt paa mig. Lev vel nu vel, min egen kjere Ven, Gud give det nste Brev maa sige os, at De er rask igjen. Det nsker jeg inderligt

Deres trofaste

Ingeborg

[Med A. Drewsens Haand under noget Krimskrams:]

Slutningen er fra Rigmor, der beder "H. C. Andersen og Einar om strax at komme til hende - hendes Ord er egenlig: "at De skal komme herud i Morgen kjnt".

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost