The Hans Christian Andersen Center

Dato: 19. august 1853
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sor d 19 Aug 1853

Kjre Andersen!

Det var os meget kjrt at vide Dem i god Behold paa Silkeborg, hvor der jo maa vre bldt, som der er smukt og venligt - medens den fle Sky fra Asien gaaer forbi - som vi nu haabe. Den har ret uhyggelig formrket denne ellers saa deilige Sommer. Igaar forlod Sommeren os, troer jeg. Her var saa koldt, at jeg frs i Vinterfrakke. De har Ret! den spndende Krigstid var med hele sin Blodstrm dog en begeistrende Tyrtus-Genius, der fli med Seierssange over vore Hoveder - medens Uhyret med de giftdryppende Flaggermusvinger minder mig om den skumle Drage, der kommer flyvende, slangespraglet neden fra Mrkets Huler, hin Nidhug der slber Lig med sine Vinger og svver med Gravluft over Sletten; men nu skal han synke (til sin Afgrund igjen) - synger Vola tilsidst og den Spaadom haaber jeg er begyndt at opfyldes.

Deres lille smukke Pesttids-Psalme skulde De sende til Kirketidenden - der vilde den vist blive vel modtaget og finde Gjenklang i mangt beklemt Bryst - den begynder Davidisk med det faldende Lv (= Grsset der staaer idag og falder imorgen) men hver sig christelig-barnlig til det Abba - Fader - og det: skee Guds Villie! som vi vel Alle har behvet at mindes om - og - til Modvgt mod det faldende Lv - om Spurven, der ikke falder til Jorden uden hin kjrlige Villie.

Midt i al denne Tids Uhyggelighed hrer man dog mange smukke Trk af Kjrlighed og Selvopoffrelse, og De skal see - efter denne Ragnaroktid kommer ogsaa en Gimletid her i Verden.

Det var en honnet Buldogge, der ikke nnnede at bide Hul i Deres Hl - Alverdens Hundebid uden Hul ere jo uskadelige. Saaledes gaaer det ogsaa med alle de Recensentbid, der ikke virkelig saare den poetiske Nerve. Tiden synes allerede at vre bleven mildere i sine Domme. Har De seet Fr. Barfods Fortllinger af Danmarks Historie? Bogen slutter med et Overblik over den nyeste Litteratur. Der er De ogsaa omtalt med smuk og varm Anerkjendelse. Her har vi det, Gud skee Lov, ret brav. Jeg har vel endnu en Deel Kighoste. Endnu har vi vret frie for Cholera, men den har vret i Alsted l Miil herfra, og naar nu, sidst i denne Maaned, Eleverne komme her hjem, en Deel af dem fra smittede Steder - og skal sove nogle og 30 i hver Sovesal, bliver det mindre sundt. Dog saa er Dragen maaskee fliet ned i sin Hule. Kommer De paa Deres Hjemreise i vor Nrhed og her fremdeles er Sundhed, saa vil det glde os at see Dem her igjen. De hjerteligste Hilsener fra min Lucie og Deres

venligst hengivne

B.S. Ingemann

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter