The Hans Christian Andersen Center

Dato: 22. juli 1853
Fra: Adolph Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjbenhavn d. 22 Juli 1853.

241. Fra Adolph Drewsen.

Kjre Andersen!

Som jeg iaften slentrede min sdvanlige Gang hen til vor Gaard i Amaliegaden (: jeg har vel skrevet Dem til, at Theodor har jaget ns udardet slemme Quarteer, og at vi faa af den gamle Stok, der ere blevne den ulykkelige Stad Kjbenhavn tro, have slaaet vore Pjalter sammen hos Gottlieb bag Hovedvagten?) - tnkte jeg saameget paa Dem; derved kom jeg ogsaa til at tnke paa de mange Billeder, Soten her maler, og som De ikke seer. Jeg fik Lyst at sende Dem et Par Blade af en Billedbog uden Billeder, saaledes som selv det profane ie kan see dem.

- Gymnastikhuset paa Glaciet ligefor Farvegaden er nu et Liighuus, hvor Tallet af Dde stundom voxer saaledes, at mange Kister maae staae udenfor paa Grnsvret, begloede af Nysgjrrige, som stedse samle sig der, og ikke sjeldent hnder det, at et Liigflge, som kommer for at hente en kjr Afdd til Jordelsen, maa vende om med uforrettet Sag, thi Liget kan umueligt findes blandt Mngden af disse. - Der er Scenen for frste Billede. Det er mrk Aften, en Vagn, fuldpakket med Liig, kjrer hen imod Liighuset; Ildsiler af Tivolis Fyrvrkeri stige pludseligt i Veiret ligefor den, Liighestene steile, ville ikke frem, Ligene ryste, eller maaske dandse de, thi i en Kjlder ved Siden af er der Dands og en lystig Polkatoner ud paa Gaden. - (Sand Historie).

- Jeg mdte i Eftermiddag i Bredgaden et Tog. Det var en af de store Vognmands-Arbeidsvogne; dens Ls var kun een Liigkiste, og denne var prydet med en stor Blomsterkrands. Vognen kjrte Skridt for Skridt med sin lette Byrde. Bag den gik sex sorgkldte Mnd, Haandvrkere; og en Snes Skridt bag dem 4 til 5 sorgkldte Quinder, hvis Aasyn og Holding tydeligt viste, at ogsaa de fulgte den kjre Dde i den improviserede Liigvogn. -

Jeg saae i gaar eller i forgaars en lille rundrygget Mand, med en egen Gang, og isr en egen Bevgelse med Armene gaae over Kongens Nytorv. Kjbenhavn har i over et halvt Aarhundrede moeret sig over denne underlige Figur; nu betragter den ham med Glde og Stolthed; thi Prinds Ferdinand vil ikke forlade den, han og Caroline blive i den mennesketomme By. -

Efter dette sidste Lysbillede vil jeg ikke sende Dem flere, skjndt her er nok af dem; forstaae mig, ikke af Lysbilleder, men af Billeder, som de to frste. - Og dog, det vilde vre en Skam ikke at see de mange, mange Lysbilleder, vi have. Hvad ere vore Lger ikke for Lysbilleder i denne Tid; Fenger vandrer som en Frelsens Engel, fra Huus til Huus, Dag og Nat, uden at trttes; og altid kommer han med det samme muntre Ansigt som tidligere; endnu har jeg ikke seet ham et ieblik forknyt; og hvad maa han ikke see! De andre Lger ere ogsaa ufortrdne. - Og hvad er Velgjrenheden her ikke for et Lysbillede! -

- Men nu kommer et af de mrke, som vil bedrve Dem. Vor gode gamle Madam Thyberg trffer De ikke meer hjemme i Dronningens-tvergade: Hun blev inat hentet til det bedre Hjem. Edvard hentede Jette, som kom en Time fr Moderens Dd; Inat tage de strax ud Igjen, Chrstian Thyberg med, til Rongsted, saa vi have ikke seet nogen af dem. -

Med Mille Hornemann er det virkelig bedre, siger Fenger i Eftermiddag.

Lverdag Morgen d. 23de Juli 53.

Naar jeg igaar skrev, at Ingen herfra havde talt med Edvards, saa var det urigtigt, thi jeg hrer, at Gottlieb var der henne om Aftenen, fr Mad : Thyberg dde; han fandt Jette meget fattet, Chr. Thyberg noget mindre. - Da der igaar kom Brev fra Edvard om Forholdsregler for en Diarrhoe, han havde faaet, reiste Theodor ud til Rongsted, og var her tilbage i Aftes Kl 11; han var vel tilfreds med Edvards Befindende, det var kun den saa almindelige Diarrhoe efter lngere Tids Forstoppelse; men han paalagde dog E. at holde sig rolig i flere Dage, saa at han idag meldes upasselig i Ministeriet. Dette melder jeg Dem saa omstndeligt, fordi Rygtet kunde sige ham syg, at De kan vide det rette Sammenhng. Mad. Thyberg bl[iver] begravet i Morgen tidligt; hendes eneste Flge bl[iver] nok Gottlieb og Blom, (: som ogsaa begraver sin Svigermoder, og Svigerinde, eller en anden nr Slgtning) med mindre jeg skulde faae saa mange Krfter, at jeg kan humpe med. - Natten har vret ret god her, for Ingb: uden Diarrhoe, men den indfinder sig vist igjen, ligesom de foregaaende; thi hun sagde mig i dette ieblik, (: ls det i en munter Tone) at det kjrte i hendes Mave med 6 Heste. -

Ja Andersen, Tonen er, reent ud sagt, blevet meget beskidt her i Staden; Diarrhoe og atter Diarrhoe er et Hovedthema for Conversationen; baade mellem Damer og Herrer, ved Bordet og udenfor; der afhandles med stor Uforbeholdenhed baade Farven, Flydenhedens Grad, Hyppigheden og deslige. Det er dog rdsomt, kan jeg hre Andersen sige, - ja - men det er saa naturligt, kjre Andersen. - Jeg skulde nsten troe, at der paa Tivoli spilles Diarrhoe-Galopper, tnk blot, hvor udmalende de kunde gjres! - Nu bliver De rdsom, siger vist Andersen. -

- Det undrer Dem vist at faae saa langt et Brev fra mig; men jeg har i disse Dage kun maattet beskjftige mig saa smaat med Forretninger, og har kun taalt at gaae ubetydeligt ud, derimod er der paakommet mig en usdvanlig Trang til at meddele mig med vore Fravrende; Jonna faaer hver Dag et nsten ligesaalangt Brev. -

Fra Ingeborg har jeg de kjrligste Hilsener, hun er undskyldt fra at skrive, da hun stndig ligger, hun tnker saa ofte paa Dem. -

- Lverdag Middag. - Fra Rungsted er der Brev, at Edvard er i God Bedring; Lind bragte gode Efterretninger fra Collin og sine. - Ingeborg har det ganske godt, har skrevet lidt til Christinelund. - Et srgeligt Ddsfald er her, Lgen Peter Bramsen, en dygtig Mand, Broder til Tandlgen. -

Vi havde ventet Brev fra Dem; De har vel faaet mit sidste lange Brev? det skrev jeg for et Par Dage siden. De maa i denne Tid jevnlig lade hre fra Dem, eller[s] blive vi angste for Dem. -

Dere[s] hengivne

Drewsen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost