The Hans Christian Andersen Center

Dato: 31. juli 1840
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

111. Til Henriette Collin.

Glorup den 31. Juli 1840.

Her kommer da min anden Brev-Due fra Fyen! den frste fli til Fru Drevsen, denne maa sge Tvergaden, sge den smukkeste Blomst der og altsaa god Morgen, min meget nydelige Frue. I Sndags var jeg i Odense og gjorte der en lille Skovtour til Fruens Bge, her traf jeg en Capetain Kayper og Fru Heynen, begge spurgte til Tvergade-Familien og jeg svarede, naturligviis: Vulle befinder sig srdeles vel. I Mandags var det en Aftale at Grev Moltkes Vogn skulde afhente mig i Nyborg, jeg lod mig derfor indskrive derhen med Diligensen, i det jeg skulde afsted, kom Greven selv til Odense for at hente mig, han havde sine Damer med, jeg opdagede snart at jeg skulde kjre baglnds, og valgte derfor helst ikke at gjre Forandringer, rullede til Nyborg, ganske ene i den store Diligense; her gjorte jeg nogle Vesitter, som ikke vare videre morsomme, slumrede hos Schalburgs i en alfor kort Seng, spadserede paa Volden og rullede Tirsdag Morgen, i deiligt Veir, til Grev Moltke paa Glorup, samme Dag indtraf her Fru Heynen og Camilla Vedel, vi leve nu sammen et Herregaards Liv. Fru Heynen kan mange smaae Sange, har en kjn Stemme og synger for os, hende hrer jeg, Camilla og Blomsterne seer jeg paa. Grevens Mad smager ganske fortrffeligt! den og Blomsterne giver den bedste Duft, saa her lugter godt; min Tragedie reenskriver jeg rasende paa, den fylder min Tanke, for den fler jeg og saaledes seer De altsaa at alle mine Sandser ere ret vel beskjftigede.Igaar havde vi en Masse Prster og Provster til Middag, Geistligheden gjorte det sort for mine ine; uh! hvor de vare ydmyge og smilede, som Skummet af Catholisismen.

Glorup den 3 August.

Disse Dage ere gaaede hen med at spadsere i den gamle, store Have og reenskrive paa Maurerpigen, jeg er nu frdig med at fuldkommengjre 3die Act! jeg fler at dette Arbeide er saa heelt og aldeles mit, at det er lykkes mig og at det som dramatisk Vrk er langt over Mulatten, saa jeg for frste Gang i mit Liv ret er kommet til Bevidsthed om, at jeg er dramatisk Digter! og at jeg vist vil komme til at levere noget der skal leve, maa leve, som det har sit Liv i mig! hvor jeg lnges efter at De og min kjre Eduard skal hre det i sin Heelhed, De kjender jo kun det snderlemmede Skelet. Igaar gjorte jeg en meget lang Middagstour med Grevens, nemlig en Reise over 10 Miil, vi kom frst hjem Klokken tre i Nat og nu i Dag Klokken 9 er jeg da oppe. Vi vare nemlig indbudne til Holsteens Huus ved Faaborg, hvor Baron Holsteen, gift med en Datter af Rantzau-Breitenborgs Sster boer! Veien gaaer over Qvrndrup og Trolleborg og Baroniet ligger srdeles deiligt mellem store Banker og Skove med en Udsigt til Havet. Jeg blev saa magelst vel modtaget, som om jeg kunde vre en lille Thorvaldsen; det var en underlig Flelse208 for mig nu frste Gang efter elleve Aar at nrme mig Faaborg, den By De nok veed spiller en Rolle i Digterens Leben und Lieben,Mine Phantasier og Skizzer ere jo alle Blomster fra denne Jordbund, jeg havde en Flelse af en Sammentrffen, somdog dette mit Brev maa De naturligviis ikke vise til Enhver!Kellermann gav just Consert samme Aften i Faaborg, Baronen indviterede os derhen og vi skulde da herfra om Natten kjre til Glorup. Vi kom da til Byen. Lige fra Gaden traadte vi ind i Consert Salen, hvor Luften smagte, som Pest, og hvor Kellermann og Faaborg i overnaturlig Strrelse stod klinet op paa den bageste Vg. Her var skrkkeligt! Baronessen besvimede. Jeg traadte ind lige i den Familie, som interesser[er] mig meest i Faaborghun var der imidlertid ikke; man sagde mig, den ene af Snnerne, en srdeles Ven af mig, at der netop igaar var afgaaet Brev til mig, at jeg maatte komme til ham og blive nogle Dage og gjorte jeg det ikke, var det Tegn paa at jeg havde brudt alt Venskab. Vi vare nu sammen i Conserten, man viiste mig gtemanden, han var ikke smuk! feed og lidt skaldet!Erindringen er igrunden meget liig med Ravperlerne, gnider man paa dem, kommer den gamle Duft! Om Natten rullede vi derfra, Fru Heynen, Camilla Vedel og en gammel Frken Raben og jeg sad sammen, de vidste ikke hvad der opfyldte Digteren. Da vi om Natten i Qvrndrup fik nye Heste var jeg inde i Kroen, de fyenske Aviser, nylig ankomne, laae paa Bordet, i den jeg tog stod et Digt til mig; i hvor ubetydelig denne Ting isigselv var, det satte mig ieblikkelig saa levende mit hele Liv, det forsvundne og det nrvrende for iet, de Kampe der vare kjmpede og de Blomster og Frugter der alt hnge omkring paa Grenene for mig! Da jeg imorges trt og udaset kom til Glorup, laae der paa mit Skrivebord, Brevet fra min Ven i Faaborg, det er saa strkt og afgjrende skrevet om at komme til ham, der er udtalt en saadan Mismod, hvis jeg ikke gjr det, at jeg fler jeg maa, skjndt jeg holder ikke af Gjensyns Scener, i hvor lette de end209 blive, og nu kommer det til, at jeg kun ved Grevens Opmrksomhed kan komme der hen og det er fem Mile, altsaa ti for Hestene, sligt kan jeg ikke forlange, og tager jeg om over Nyborg og Odense med Posten, da er det elleve Miil; desuden kommer en anden meget prosaisk Grund, jeg har ikke lnger end denne Uge ud reent Ti, og jeg kan da ikke trde op i Faaborg med: vil De vadske! ja, nu maa jeg speculere her paa. I Dag skal vi til Middag paa den gamle Gaard: rebkkelunde, som De finder beskrevet i Romanen OT, som Kammerjunkerens Gaard. Imorgen skal vi til Broholm og Dagen efter kommer Kellermann til os og giver os Musik. Vil De lade Fru Drevsen lse dette Brev?det kan De nok tjene mig i, jeg synes da der ved ligesom at have sendt hende et ottende Deels Epistel.Beed Eduard, hilse H. P. Holst, at hele Fyens-Land var forberedt paa hans Komme, at man i Odense og Nyborg spurgte mig hvorfor han ikke havde holdt sit Lfte til Grev Moltke. Greven selv har paalagt mig at sige til Holst, at det gjordte ham ondt at Holst ikke kom herover, og han haabede, at dersom han begyndte sin Reise til Udlandet, saa seent, at han lagde Veien over Fyen, han da vilde tage et Par Dage ind paa Glorup, i alle Tilflde, ventede han ham et andet Aar!

Glorup den 4 August.

Frst i Dag gaaer Posten herfra til Nyborg, derfor endnu et Par Ord. Enten seer De mig paa Onsdagaften, eller Tirsdag otte Dage. Jeg er i en stor Kamp med mig selv om denne Faaborg Reise der ligger saa gruelig af Veien og hvorved jeg maa blive otte Dage lnger i Fyen, mit Stykke kommer altsaa otte Dage senere ind til Theater Directionen og sligt kan med Hensyn til Opfrelsen have megen Virkning. Igaar Middags var vi alle paa rebkkelunde, hvor Modtagelsen var saa overdreven varm mod mig, at jeg flte mig ulykkelig, Manden tog mig om Halsen og sagde ja, det skal jeg mundtligt fortlle Dem, sligt kan man ikke sige om sig selv, selv som Gjentagelse, uden med en Slags Naivitet, og den kan jeg nu ikke lgge i Brevet. Faderen, Louise og Lind ere vel nu indtrufne. Hils dem ret smukt fra mig! Nu lev vel! Deres Gemal, Ungdommen, Broder og Moder min Compliment!

Deres inderlig hengivne Ven

Digteren.

E.S. Den fyldige Simonsen, fra Studenterforeningen skal vise sig i Fyen, hrer jeg; han besger nok Lieutenant Faaborg i Odense!

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter