The Hans Christian Andersen Center

Dato: 15. marts 1853
Fra: Caroline Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Boller den 15 Marts 1853

Kjre Professor Andersen, at De nu igjen seer Brev fra mig, uagtet De aldrig har vret saa skikkelig at svare mig paa mit sidste Brev er egentlig den unge Grevinde Thyra Frijs fra Frijsenborg Skyld i, hun er her paa Boller i denne Tid, og bad mig Igaar om jeg vilde sende Dem Evangelina, da hun havde havt den saa lnge at hun selv skammede sig ved at skrive, hun bad mig takke Dem meget for den, og ikke bede Dem vre vred fordi hun havde beholdt den saa lnge, tillige vilde hun gjerne vide, om De ikke vidste hvor mister Pennsch opholdt sig for Tiden, - og om Evangelinas Forfatter havde skrevet flere Ting, eller rettere Bger? - Frst sagde jeg nej til Grevinde Frijs jeg vilde ikke skrive, thi De havde aldrig svaret mig da jeg sidst skrev; men saa faldt det mig just ind, at De, da jeg var ung Pige, ofte kaldte mig en lille Kanehest, fordi jeg slog med Nakken naar noget ikke behagede mig, og jeg maatte lee, ved Tanken om, hvor ledes den uagtet den var blevet saa gammel endnu ikke havde glemt de gamle Konster, (nej man lber ikke saa let fra sig selv) og fortalte derpaa mig selv, at jeg havde meest Skade af det selv hvis jeg lod Stoltheden lbe af med mig, thi hvis jeg skrev var der dog en muelig Udsigt til at faae lidt at hre fra Dem, men gjorde jeg det ikke, saa maatte jeg som sdvanlig lade mig nje med at lse i Berlingske hvor magels Professor Andersen havde arangeret Carnevalet etc -, og da jeg alligevel ikke er stdt paa Dem fordi De ikke svarede mig; men som altid holder oprigtig meget af Dem, og som alle, eller idetmindste mange gamle Personer trofast hnger ved Barndoms og Ungdomsminder, og Venner saa satte jeg mig da til Skriverbordet i Dag; men nu er Sprgsmaalet hvad skal jeg fortlle Dem kjere Andersen fra vores grevelige Stilleben? At jeg i disse Dage sammen med Grevinde Thyra har moret mig med at overstte Deres Reisekammeraten paa Engelsk, paa et saa greveligt Engelsk at De vist fik rde Kinder af Harme hvis De skulde lse det; - At jeg savner min Moders Kjerlighed og hendes lange Breve, der bestandig ogsaa Fravrende lod mig leve lidt med de gamle Venner ubeskriveligt, hvad erstatter en Moders Kjerlighed? den har saa lidet Egoisme i sig man fler man baade nrvrende, og fravrende at den altid er hos En; og dog forekommer hun mig heller ikke fjern nu, da mit Legemlige je ikke meer seer hende, nej ofte ret nr; hvor binder man dog ikke ogsaa mange Baand der, i det rette Hjem for alle de virkelige Hjertebaand som Dd eller Adskillelse lser her, Gudskelov der er En i Troen paa hvem, vi Alle have Lfte om at sees og samles, saa det gjlder jo kun om ret at finde ham her, saa har dog Dden mistet sin strste Braad. - Skriver De for jeblikket paa Noget?, naar jeg om Sommeren kommer til Kjbenhavn, saa er De jo altid flagret videre, det maae dog vre forfriskende og prgtigt at kunde flagre saaledes mod fremmede Egne og Mennesker, at sige naar man dog altid har et Sted hvor man har sit blivende Hjem, at vende tilbage til. - Jeg har ikke truffet ret mange Mennesker her udenfor Familien som interessere mig, Comtesse Emmy siger ofte, "det er ogsaa kelt, De kan Folk udendad, naar De seer dem, saa clasificere De dem strax, og veed til hvilket Slags de hre, ligesom Dyrene clasificeres i Naturhistorien", det er nu strk Overdrivdse, men at der just ikke i vor Tid gives mange aandelige Personligheder, eller Mennesker med strk Ejendommelighed, er dog vist, de bliver saa kjedelig eensartede synes De ikke? selv om det var Ejendommelighed som Tante Aug's naar hun bankede sine Meninger i Folk; men hun havde dog nogle, om de ogsaa undertiden vare noget crasse, skjnt jeg virkelig langtfra hrer til dem som stter Hovedet hjere end Hjertet nej det er snarere langtfra saa tage jeg dog gjerne det Frste med som deiligt Kryderi paa Livet, og som noget der vkker en Selv lidt, saa man ikke reent falder i Svn, sover jeg aldeles ikke i den Retning for jeblikket, saa fler jeg dog at jeg ofte drmmer uden Klarhed, jeg skal altid pirres til uden fra, og det kan jeg ikke sige, at jeg bliver her. Har De ikke truffet Kammerherreinde Gyldencrone i Kjbenhavn? jeg besgte hende engang med Komtesse Emmy, og vi talte meget om Dem, her er for jeblikket en Steddatter af hende paa Boller, en prgtig Pige, som vi alle holde af, hun er godt begavet, sand og naturlig, og meget from, hun er ret et elskeligt Pigebarn; men bryststyg; man synes ordentlig ofte at fle, hvor nr hun staaer en bedre Verden. - Hvis De skriver mig til kjre Andersen, da fortl mig, om De har det godt, om De er glad og fornjet, det er ikke Nysgjerrighed; men virkelig Interesse. Det er saa rart at hre Nogen man holder af, sige "jeg er tilfreds jeg har det godt", find mig nu ikke ubeskeden eller udelicat. - En Mand er jeg truffet paa her, som interesserede mig meget, en Broder til Grevinde Frijs, en ldre Mand, en Grev Knyphausen fra Osnabrck, det er en af de elskvrdigste jeg har kjendt han har saamegen Sands for alt Aandeligt, forenet med et saa elskeligt Gemyt, det er prgtigt at trffe paa det Slags Folk, han var her i Besg forrige Sommer - Men nu har jeg vel allerede prvet Deres Taalmodighed lnge nok; og vil derfor snart holde op med at snakke; - Lune er Contrabant i Jylland, eller idetmindste paa vores Egn finder jeg, man tager saa sufisant paa Alt; men luune det forstaaeJyder at vre, som jeg slet ikke troer hrer os aabenhjertede Fyenboere til. - See saa, nu har min Snakkesalighed Ende. - Hvis De skulde see nogen af Mine da hils kjrligt, eller nogen af Lsses. Deres ssterlig hengivne gamle Veninde

Caroline Hanck.

Tekst fra: Helge Topse-Jensen (kopi Rigsarkivet)