The Hans Christian Andersen Center

Dato: 11. juli 1852
Fra: H.C. Andersen   Til: Helene Balling
Sprog: dansk.

Schaffhausen den 11 Juli 1852

Kjre Fru Balling!

Et lile Brev, en Bouquet af Hilsener
til Dem, Moder og Sster! jeg er paa Hjem
-veien, sidder ved det store Rhinfald, der
som een uhyre grn Blge vlter sig frem,
styrter og bliver til hvirvlende, sneehvide
Vandskyer. - I Weimar havde jeg det prgtigt,
boede hos Kammerherre Beaulieu og nd
saa uendelig megen Opmrksomhed og
blev af den storhertugelige Familie. - Det ga[mle]
Nyrnberg med sine gavlede Huse, Kir[ker]
og Taarne er et heelt Stykke Middel[alder]
dog denen Gang behagede mig ei, men mere
det livsfrisfriske fremskridende Mnc[hen]
hvor den ene herlige Bygning, is[hul i papiret]
gothisk Stiil skyder frem, som var
det en Blomst der i samme Nu [var]
sprunget ud. De veed maaskee, hvor
naadig den regjerende Konge var mod
mig, jeg blev afhentet til hans Lystslot,
tre Steder paa Veien stod frisk Forspand,
og som paaa Dampbane fli jeg afsted. -
Efter Taffelet indbd Kongen mig til en
smuk Tour paa Sen, frte mig selv
om paa een af erne, vi sad hos
hinanden og saae de smukkeste Udsigter,
han var i hi Grad elskvrdig og hjertelig! /

om dette og meget Mere i Mnchen
skal jeg mundtlig fortlle. Theaterdi-
recteuren gav mig en heel Loge i
Nrheden af den kongelige, jeg havde
den til min Brug alene, saalnge
jeg var ii Mnchen, kunde tage med
hvem jeg vilde. Over Splgen skulde
Deres Moder have vret med; det er
en storartet svimlende Vei, tt ved
den dybe Afgrund, hvor vort ie ikke
[hul i papiret]de Bund, intet Rkvrk, Hjul-
[hul i papiret] tt ved Afgrunden og altid opad
[hul i papiret gjen]nem Skyerne op til Alperoser og
[hul i papiret]. - Paa Comersen mdte vi
[hul i papiret]e, nemlig Kammerherre Kofods
[hul i papiret] kom fra Neapel. I Milano
ar kort fr vor Ankomst Deligensen
overfaldet af 12 Rvere, de 6 bleve grebne
og henrettede netop da vi kom. - Varmen
var utaalelig, jeg laae nsten halvdd
hele Dagen kunom Morgenen Klokken
fire kunde jeg, samt om Aftenen tage
omkring. - Den magelse marmor Kirke,
Milanos Dom, var jeg oppe paa ved
Sol-Opgang, saae ud over det frodige
Lombardie, der synes en heel Viinhave,
lige til Apeninerne, mod Norden
laae med evig Snee Alperne. - Over /
St. Gothard gik det tt forbi en nedstyrtet
Lavine hvor Viggo Drevsen og jeg sloges
med Snee. Alperoserne voxte tt ved i
Sneen. Magels deilig og storartet er
Viervaldstater Sen; dette dybe grnne
Ven, de uhyre Klippeblokke, den
evige Snee og nu en Solhede, som
var det Flammer. - Endelig er vi
gjennem Schweitz ved Rhinfaldet og
tager saaa til Schwarswald og Rhinen
hjemad, kun to tre Dage bliver j[eg]
i Kjbenhavn, men vi sees dog og [De]
hrer uendeligt mere! - Sommeren [er]
skrkkelig heed, Varmen vlter [ned,]
Folk falde om af Hede og her er [ ]
rundt om med gale Hunde. Hvorledes
gaaeer det hjemme! Deres hjertelig

hengivne

H. C. Andersen /

[Udskrift:]

Til Fru Helene balling fd[t] Nboe.

Hjrnet af Hyskenstrde og Kom[pagni]strde, Indgangen i Kom[pagnistrde] i Kjbenhavn.

anbefales!

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 173, billed 6461-64)