The Hans Christian Andersen Center

Dato: 3. september 1851
Fra: Jonas Collin d.æ.   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

221. Fra Jonas Collin.

3 Sept. 1851.

Kiære gode Andersen

Gud skee Lov, at De atter er paa dansk Grund, og at vi snart have Dem imellem os.

I Dag have Georgia Schouw og Skovgaard Bryllup i den største Stilhed, men tillige midt i en stor Blomsterflor, i botanisk Have, - ved gamle Grundtvig,

og: Harald David og Caroline i Hirschholms Kirke i et stort Selskab.

Om Høe[d]t veed jeg intet; en Dag taler han om at debutere, en anden om at reise til Paris.

Deres Vise til Stellas Bryllup giorde overordentlig megen Lykke; jeg har mange Taksigebier til Dem i den Anledning baade fra hende og fra hendes Moder; hun er nu i Bergen og er sieleglad.

Hostrups Stykke skal ikke have vundet saa almindeligt Bifald, som den berlingske fortæller.

den Afskrift af et Brev til Dem, - som De ønsker i Deres sidste Epistel, sendes Dem hermed fra Ingeborg.

Christian Wulff er kommen; men om hans Karl har jeg endnu ikke faaet Beskeed fra Anders. Lev vel!

Deres faderl. hengivne

C.

4 Sept.

for at skaffe Dem Underretning om Karlen, blev denne Depeche opholdt til i Dag; Karlen er kommen tilbage med Wulff, men er nu ikke hos ham. - han formodes at være disponibel for Dem.

Edvard plages i denne Tid, ligesom De, af Tandpine.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter