The Hans Christian Andersen Center

Dato: 31. juli 1850
Fra: Christian Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Hovedqvarteret, Slesvig

d: 31 Juli 1850.

Kire Ven!

Jeg har idag faaet en Hilsen fra Dig med en Proprietair Duns eller sligt, med Anmodning at skrive til Dig til Glorup frend Sndag: derfor griber jeg strax Pennen. At skrive noget om Slagene den 24: og 25: lnner sig vel neppe Umagen, da Du vel alerede har lst saa mange Beretninger om den; og der er mange Ting ved hele den Historie, jeg heller vil tale om, end skrive om, men samles vi en Gang atter ved en eller anden hyggelig Arne, saa skal vi discoutere den Sag. - Ulykken i Over-Stolk saae jeg jo naturligviis ikke noget til, da jeg hele Tiden var i Centrummet, men Efterretningen om den, giorde et forfrdeligt Indtryk, saa meget mere som det giorde Afbrk i de fortrffeligt tagne Dispositioner. Hele Ulykken kom jo af al for lidt Forsigtighed hos de Commanderende selv, men [nu] ligge de jo ogsaa. Vort Tab ved den Leilighed bestod jo mere i de enkelte udmrkede Personligheder vi mistede end ved Antallet; thi hvad det angik, havde Fjenden der et meget strre Tab, da nsten hele den Bataillon, der var lagt i Baghold i Over-Stolk, blev nedsablet eller fanget, og kun faa undkom. - Saadan en Dag seer man saamange Elendigheder, at man nsten taber Indtrykket af dem, og man bliver ligegyldig derved, isr da man bestandig er i en vis Affect, hvad [enten] Udfaldet af hele Dagen er tvivlsom eller man gaaer seirende frem, thi begge disse Flelser havde vi den Dag. De frste 6 a 8 Timer vare hist piinlige, da det ofte forekom at hele Danmarks Existens stod paa Spil, men da denne Uvished var forbi, og man gik seirende frem, var det med en Flelse, jeg aldrig har kjendt Magen til, og da ndsede man hverken Dde eller Saarede, der laa str[e]de omkring paa Marken. Den Personlighed, j eg kan begribe det gir Dig mest ondt for, er vel Lsse, og vi have ogsaa tabt uendeligt meget i ham. Den Dag tnkte jeg kun paa vort store militaire Tab, men siden harjeg tnkt saa meget paa den stakkels Moder, hvis Stolthed han var. Du maa jo ogsaa godt kjende Johan Blow; han var ogsaa nr derved, men jeg haaber dog vi skal have hans Liv frelst, han fik en Kugle i Ryggen, som blev skaaret ud af Skulderen, og blev fanget og bragt til Gottorp, men da Slesvig faldt i vore Hnder, fik vi ham med; jeg seer ham nu daglig og paa Lverdag haaber jeg at han er saa vel at han kan bringes til Augustenborg. - General Schleppegrell er jo ogsaa et stort Tab og den fortrffelige Capitain Kranold, der giftede sig Dagen frend han tog fra Als, for at hans Forlovede skulde have Understttelse ifald han faldt; det blev kun altfor hurtigt opfyldt! Oberst Trepka mistede vi ogsaa; han var aldrig af mine Folk, men det gir mig saa ondt for de stakkels Brn, som for kort siden mistede deres Moder. - Lille Falbetalte jeg med, da han var blevet saaret i Affairen ved Helligbk den 24dc. - Det var kun et Kidsaar over Knet. - Vist og sandt er det, vi have tabt en Masse, men Seiren var ogsaa fuldstndig. - Af mine personlige Venner harjeg ingen mistet. - Ved Indtoget her i Slesvig var det for mrkt til at det kunde vre trist; men Stemningen her i Byen skal vre umaadelig srgmodig, men det erjo det den skal vre; 1/3 af Indbyggerne skal dog omtrent vre dansksindede, men ikke en Gang endnu have de yttre[t] den, da man her bestandig venter at Tydskerne skal komme tilbage. De frste Dage saae man slet ingen paa Gaden; nu efterhaanden komme de dog frem, og ere slet ikke saa utraitable.

Jeg venter snart at hre fra Dig, thi jeg lnges efter det, thi her ved Hovedqvarterct lever man et umaadeligt uhyggeligt Liv, som egentlig frapperer mig, da det kunde vre saa hyggeligt og gemytligt, og her er Elementer til det i vort Selskab, men det forstaaer sig, det maa komme ovenfra. - Nu Farvel! jeg haaber ikke at jeg tiere skal faae Leilighed til at underholde Dig med saa blodige mner som denne Gang. - Jette er heldig arriveret ved Trolhtten i Selskab med Jrgen, Forchhammer, Fader og Sn, og Maleren Lehmann.

Din Chr. Wulff

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost