The Hans Christian Andersen Center

Dato: 15. juni 1850
Fra: H.C. Andersen   Til: Christian Wulff
Sprog: dansk.

Glorup den 15 Juni 1850.

Kjreste Ven!

Det var smukt og kjrligt af Dig at Du skrev, jeg fik dit Brev igaar og blev glad overrasket; nr vare vi mdtes i Jylland, jeg vilde have blevet usigelig forniet derved; tnk, jeg kom til Fredericia sidste Fredag, netop en Time efter at Du havde vret der, jeg boede i samme Vertshuus hvor Du og Hodges have vret. Pigen fortalte at den engelske Gesandt, som hun kaldte ham, havde vret der; "med Dampskibet gir?" Spurgte jeg, "nei" svarede hun, "de kom over Land fra Kolding og ere reiste den Vei igjen til Flensborg, der var en Capitain Wulff med, de spiiste fire Retter Mad og Tjeneren betalte!" See, det var Raporten! jeg blev ganske bedrvet over at have vret Dig saa nr og var det sagt mig at jeg i Kolding vilde trffe Dig, da var jeg nste Dag kjrt derhen. Naar mdes vi nu? Dog "Ingen kan sin Skjbne kjende!" synger en bekjendt Digter! hvo veed, vi kunne i Sommer mdes endnu; gid det maatte skee! - At din Sster har vret saa syg opklarer mig det at hun ikke har gldet mig med et eneste Brev, uagtet jeg har tilskrevet hende to, ja endog tilsendt hende et tredie, og det svensk, om Reisen til Trollhtta; nu er jeg meget urolig efter at vide om hun gaaer frem i Bedring eller hvorledes det egen tlig staaer til. Hils hende ret kjrligt fra mig naar Du skriver, jeg vil i disse Dage sende hende Brev igjen.

Kort fr Pindse tog jeg til Sor, hvor jeg saae Skoven i sit frste Grnne og hvor der en heel Uge igjennem var deiligt Solskin, tnk Dig Solskin i Sor, det har jeg fr ikke oplevet; men alle Mennesker der, / lige til Barberen lod mig vide: "seer De, vi kunne ogsaa have et deiligt Veir." - "Det er raat, det er vaadt, det er regnskylle graat udi Sor", staaer der i Eventyret. I Kallundbog fik jeg godt Natleie, men da jeg var i Seng, kom i Naboe-Vrelset et gtepar, der talte hit saa det gik gjennem Vgge og lukte Dre, jeg ringede paa Pigen og lod hende sige derinde at jeg hrte hvert Ord. "Enhver maa hre hvad vi sige!" hrte jeg nu Manden, udbryde, "Vi have ikke noget hemmeligt for Nogen!" endelig blev der et ieblik stille, men nu begyndte de at snorke, det var som Jerichaus Trompeter; jeg vendte og dreiede mig, slog med Stolen, men Trompeten klang og om Morgenen Klokken 5 var Parret oppe for at see om vi fik Storm ved Overfarten Klokken 9 og nu gik den levende Konversation, saa jeg kom paa Benene Klokken 6. Er Fyen, som man siger, Danmarks Spisekammer, da er Jylland sandelig Storstuen, den er just ved Silkeborg Egnen noget af det meest Maleriske i mit Fdreland; den 30 Mile lange Gudenaa er seilbar derfra til Randers og Segl-Prammene skulle nu aflses med et Dampskib. 200 Mennesker arbeide Dag og Nat paa Drevsens Papir Fabrik, der ligger hvor Biskop Silkes gamle Slot har ligget, henimod tredive rdtagede Huse ere voxne op rundt omkring den, her er om ti Aar en deilig Kjbstad; Skovene ere store og udstrakte, deilige Ser, dybe og stille ligge derinde, der gaae sorte Storke i Moserne og rnen slaaer ned i Aaen og [fanger rettet til:] tage Fisk; forrige Aar fangede man med Garn en mgtig Gjede der bar paa sin Ryg Skroget af en rn, der havde boret sine Kloer ind i den og for svag til at bortfre Fisken havde maatte flge denne under Vandet, til den af Fiske og Strmningen var blevet pillet til Skrog-Rytter. - Med Doctor Ryge, der boer i Tem, besgte jeg for frste Gang Himmelbjerget, og paa "Aasen", blev af Drevsen det hieste Punkt opkaldt til Erindring om mig: Andersens Hiland; det er ganske paafaldende hvor den hele Landstrkning her minder om Skotland, det rde robinske Land, mellem Chatharine-sen og Lomandsen. - I Horsens traf jeg en Mngde militaire Venner, og paa Landeveien deruden for, et Par af de verstcommanderende ved Garden. I Weile var jeg om Middagen hos Orla Lehmann og i Fredericia - som sagt nr ved at mde Dig; jeg var her ellers saa ganske forladt, kjendte Ingen, men saa gik jeg til Commandanten, han orienterede mig i Terrainet og gav mig en Tilladelse at vise frem, hvor ved jeg havde Frihed til at gaae hvor jeg vilde, saa at jeg paa egen Haand saae Alt, saa godt, at der var Intet at vise mig da jeg opad Dagen traf Officerer jeg kjendte; een af disse Kapitain From-Mller gav mig ved Afreisen et smukt lille Digt til mig, skrevet strax og ieblikkelig trykt, en Hilsen paa Skandsen, det rrte mig [Brev]; jeg var i det Hele saa forunderlig bevget i denne By, Alt stod saa levende for mig; jeg kjendte de fleste Navne paa Gravene, kunde neppe rive mig ls herfra; det er underlig nok at jeg slet intet nedskrev, men jeg var nsten for afficeret og det nu omtrent et Aar efter den store Seiers-Begivenhed. Jeg duer slet ikke til Krig, jeg troer jeg maatte sprnges af "Tankerne" kom jeg paa den levende Kampplads. - Naar Vorsaae kommer til Dig da hils ham meget og trffer Du i Kolding eller paa din Vei, hvor den nu gaaer, Venner af mig da bring dem en Hilsen; isr Frederik Lesse. Von Dockum var i forgaars her et lille Svip paa Glorup, vi talte om Dig, jeg sender hans Hilsen og nu lev vel! gld mig med Brev igjen, nu er vor Korrespondance kommet ilive, som Tanken om Dig altid har vret og altid bliver!

Din broderlige Ven H. C. Andersen. /

[Udskrift:]

Til

Hr: Capitain-Lieutenant i Se-Etaten

Ch: Wulff

(maritim Adjudant hos den commanderende General) i Hovedqvarteret, rimeligviis i Kolding

fr.

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 150, billed 6405-11)