The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. december 1847
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sor d 24de Dcbr.1847.

Kjre Andersen!

Gldelig Juul! - og hjerteligst Tak for Bog og Brev! - Af hvad De yttrer eller egentlig ikke yttrer om mine sidste smaa Fortllinger og Eventyr, kan jeg nok mrke, at min Maade at drage det Eventyrlige og saakaldte Overnaturlige ind i det virkelige Liv - for Dem, som for Mange i vor Tid, har noget Uhyggeligt - og at De helst vil have alt Sligt bestemt adskilt fra Sandhedens Verden og stillet udenfor Virkeligheden, ligesom Drmmelivet fra den vaagne Tilstand - eller som Folketroens Spgelser, der ikke maae komme os for nr paa Livet - heri vil ikke alene Kjbenhavnsposten, men maaskee vor Tidsaand i Almindelighed give Dem Ret. Mit Forsg paa at indsmugle noget aandelig Sandt som virkeligt Aandeseerie i det Par Kakkelovnskrogshistorier hrer unegtelig mere til Aaret 1816* end til 1847 - og jeg kan ikke forlange strre Sympathie for den Grille end for adskillige andre, som dog hnge nie sammen med min Anskuelse af en Livspoesie, der lader alle Verdner og Naturer flyde sammen i en ubegrndset Heelhed. - Holder jeg ikke rigtig Skridt med min Tid som jeg af og til maa hre - naar jeg skrver paatvers over Tidens Jernbane, medens Trainet farer ad den paalangs - ih nu! saa faaer det vre det Samme om en liden Stund ere vi Alle i den store Banegaard, hvorfra det gaaer med Aandskraft istedetfor med Dampkraft gjennem alle Himle. Deres Ahasverus har jeg fulgt saa godt jeg kunde - tildeeis efter den angivne Tanketraad, som Grublingens faldne Engel -** der her som Tvivlens (og desvrre som Hadets) Dmon** i Menneskenaturen, med denne skal faae Vinger til Flugt mod Klarhedens og Frihedens Rige gjennem de store Vendepunkter i Slgtens historiske Liv. At man gjennem Tvivl kan udkmpe sig til Sandhed og Tro kan man jo rigtignok paastaae - men at det er Troen og Kjrligheden, der med det evige Haab skal fre os ud af Tvivlens og Hadets og alle Forvildelsers Sphre er dog vist nok, og jeg kan ligesaalidt kalde Tvivlen selv en befriende En"gel, som jeg i Ahasverus kan see nogen Reprsentant for Andet, end det Israels Folk, der forskjd den aabenbarede Messias - og siden maa gaae bjemlst og fredlst gj_ennem Verden til han kommer tilbage enten ved Dagenes Ende eller ved den Verdens Undergang (i aandelig Forstand), hvori der ikke er Fred og Forsoning. Med sin egen eller sit Folks Byrde gjennem 18 Aarhundreder staaer han stor og tragisk nok; ved at gjre ham til Andet eller Mere, taber han sin folkelige Individualitet og bliver derved mere til et abstract Begreb, end til en poetisk Personlighed. I sin Characteer som evigjde staaer hanjo sidenjerusalems Fald, som en landflygtig Beskuer udenfor Verdenshistorien og kan ikke gribe ind deri: han kan hverken tage Deel i de senere Christenforflgelser eller i Kjtterforflgelserne blandt de christne Secter eller i Korstogene og Americas Opdagelse. - Billederne af hine store historiske Momenter kunne staae som mrkelige erfaringsrige Livs-Malerier for ham - men den Traad, der skal binde dem sammen til en organisk Heelhed - og sammensmelte dem med hans Liv og Udvikling gjennem Tiderne - er alene hiin forudfattede Tanke: om hans symbolske Betydning som Menneskeslgtens speculative Genius. Enhver ny Scene, der med Aarhundreders Mellemrum oprulles for ham, maa efter Planen blive baade Exposition og Catastrophe til et nyt historisk Drama, som Beskueren neppe kan komme levende ind i fr han maa fare det forbi til en ny Exposition af et ligesaa flygtigt betegnet Verdensdrama - og man seer ingen Grund til at standse ved Columbus paa Skibet i den nye Verden Americas Opdagelse har jo hverken omvendt Jderne eller befriet den vantroe Menneskeslgt for Tvivlen og den aandelige Fredlshed - man kunde med samme Fie vente den franske Revolution - Napoleonstiden og vor Constitutionstid eller maaskee snarere alle Hovedpunkterne i den menneskelige Grandsknings Historie fra Spinoza til Hegel. - Alle disse historiske Scener blive dog kun Stafage for Hovedfiguren og virkelig handlende Person kan han ikke blive - til dramatisk Form synes mig derfor ikke Sagnet at egne sig. Digtets frste Afsnit, hvor Ahasverus endnu rrer sig i sin Samtid og Scenerne med Barrabas, Judas og Veronica har meest tiltalt mig. - I de personificerede Verdensdele og Nationaliteter mrker man isr Vanskeligheden i at give de abstracte natur- eller culturhistoriske Forestillinger en concret Form. Det synes mig et uoplseligt Problem, De har villet lse, og hvori De har adspredt en hed Deel Poesie. Optag nu disse mine Yttringer som en venlig fortrolig Meddelelse af divergerende Anskuelser, der henstilles til nrmere Prvelse! -Jeg skal paa et srskilt Blad tilfie hvad min Kone vil bede mig sige Dem om Indtrykket af denne Ahasverus paa hende. - Lad mig snart af et venligt Brev see, at De har opfattet mig i det rette Lys og med den gamle Kjrlighed!

Lucie beder mig hilse Dem og takke Dem for Ahasverus, som i mange Maader levende har interesseret hende. Hvad Udfrelsen angaaer saa fremhver hun (med mig) 1ste Act og har i det Flgende mere vret tiltalt af de poetiske Steder som Enkeltheder. Hvad Ideen angaaer, saa er det hende indlysende (mig ligeledes) at en Lysets Engel falder ikke af Herskesyge men af Mangel paa en ubetinget Tillid til det Guddommelige. Den ubegrndsede Kjrligheds og Begeistrings Tillid mener hun maa vre det Eneste, som brer Englene i hiin Saligheds-Sphre. Uden den maa Englen synke ned til en lavere Sphre. - Men hun synes, at det er Judas (hvis Fremstilling af Dem hun stter megen Priis paa) som udfolder den naturlige Flge af Ahas's Characteer i hans Fald. Dersom det havde vret saaledes (at den faldne Ahas' nemlig var fremstillet i Judas) saa vilde den IsteMdeling af Digtet have forekommet hende at vre et complet Hele for sig. lvrigt synes det hende en heldig Idee at Ahasverus er en falden Engel, kun vilde hun have Ahasverus Characteren strkere antydet i hvad der siges om Ahas'. At en hiere Natur lever i Ahasverus giver det for hende poetisk Sandsynlighed at han - da han fordmmes dertil - har Kraft til at gjenfornye sit menneskelige Legeme. Det er ikke Tvivl - synes hun - som er det fremherskende i Deres Ahasverus, men Herskesyge: han vil herske med sin Nation over alle andre Nationer, og hun finder denne Idee betegnet i Gangen i Digtet, saaledes som hun har opfattet den. Hun seer frst Christendommen i dens Forflgelsestid, siden i dens Glands, selv slavebunden af dens slette og glandsfulde Hersker, og tilsidst udbredende sig til en anden Verdensdeel, hvor den, uagtet Sletheden af de enkelte Christne, dog bevaredes, og i alle disse tre Forhold beholdt den sin guddommelige Spirekraft. Alt dette synes hende frer til at Hovedideen dmrer for ham - og den er meget smuk - at det skal opgaae i Nationernes Bevidsthed hvad de skal erkjende med Hensyn til Menneskeslgtens indbyrdes Forhold - at de ikke skal strbe efter Herredmmet over hverandre, men sge i Kjrlighed at understtte og udvikle hverandre, som de, der gaae flleds Vei til et hiere Samfund med Gud. - Dette mener hun De har udtrykt med de Ord: Eet Folk een Tanke, Forening, Forstaaen! - Dersom der ligesom i den Istc Afdeling var dvlet paa eet Sted i hver af de 3 flgende Stadier af Christendommen, og denne Hovedidee lidt strkere var udtalt, troer hun, at det Hele vilde have vret mere fuldendt, men nu er det engang saaledes, og foruden at hun deri finder meget Stof for Tanken saa er der ogsaa meget, hun har poetisk Glde af og endnu en Gang takker Dem for.

Enhver af os har lst Bogen for sig selv og jeg har nu meddeelt Dem en selvstndig Anskuelse af den fra hende som fra mig - disse kunne dog meget godt forenes. Jeg har i min Opfattelse ikke kunnet lsrive mig fra min oprindelige Idee om Ahasverus, som evig jde - hun er med mere Bielighed gaaet ind paa Deres Idee om ham, som Reprsentant for den sig gjennem Verdenshistorien udkmpende Menneskelighed (Humanitet) forsaavidt den manifesterer sig med Christendommens Seir og Udbredelse gjennem alle Nationer og Tider.

Jeg kan godt opfatte Digtet fra det samme Synspunkt - men klart springer det dog ikke saaledes frem i Valget af de historiske Scener! Nu nok for denne Gang og maaskee Meer synes De vel. Et glad og lykkeligt nyt Aar! Deres hjerteligst hengivne

B.S. Ingemann

* for ikke at sige 1516

** (tillad mig denne Ordomskrivning)

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter