The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Andersens +Hus

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 20. juni 1840
Fra: H.C. Andersen   Til: Mathilde Barck
Sprog: dansk.

Nys, den 20 Juni 1840.

Kjre Komtesse Barck! Det var smukt og kjrligt af Dem at De skrev mig til! jeg fik frst igaar den nydelige Brevdue, thi da den ikke fandt mig i Kjbenhavn, tog den Flugt af Landet til, flere Mile ud, og her kom den paa det storartede Nyse! Thorvaldsen er ogsaa herude i denne Tid! De veed jo nok at hans fleste Arbeider under dette Ophold i Danmark skriver sig her fra; han har igaar fuldendt et deiligt Basrelief: en dandsende Faun og en Bacchantinde, han har Pinnier, hun Druer i Haaret, han svinger Beknerne, hun Thyrsus-Staven. I Dag har han anlagt et nyt Basrelief, som vist vil komme til at regnes mellem de yndigste Ting han har leveret: det er Hymen som tnder sine Fakler, den lille Amor svver foran og har afskudt sin Piil. Selv har jeg ogsaa vret ret flittig herude, jeg har skrevet et nyt Brne-Eventyr: "Ole Lukie"". De kjende vel i Sverrig dette Navn; det betyder hos os hvad "Der Sandmann" er i Tydskland, en underlig Krabat, som om Aftenen naar Brn sidde allerbedst faaer dem til at plirre med inene og de maa lukke dem og sove. Mit Eventyr er ganske broget, jeg glder mig til engang i Sommer at lse det for dem og deres paa Brringe! men naar kommer jeg vel! O de kan troe, jeg gjerne strax fli over til det for mig saa meget-kjrt-eiende Skaane, men jeg har lovet Grev Moltke i Fyen at komme over til ham i Sommer og fre Digteren Holst med, og Holst kan, for sine Forretninger kun reise paa en vis Tid i Juli-Maaned, saa maa jeg altsaa just den Tid flge med ham. Rimeligviis bliver der altsaa ikke fr i August noget af en skaansk Reise, men selv om Nattergalerne og Storkene vare borte, om Bgeskovene vare brune, hvad siger det naar jeg kun trffe de som ere mig venligt stemte, de kjre svenske Veninder og Venner!

Kjbenhavn, den 5. Juli 1840.

Saa mange Dage ere flagrede hen, uden at min Brevfugl har taget Veien til Bringe; jeg kom netop herind til Byen, da jeg med Venner fik Tilbud at reise med ud til Kroningen, det gik i Gallop og jeg var flere Dage i Frederiksborg. Jeg havde, ved Prosessionen en ypperlig Plads i et Vindue i Riddersalen, Kongen saae meget alvorlig ud, nsten lidt lidende, men var meget smuk, Dronningen srdeles deilig og Damerne som fulgte, dannede det meest pompse i det hele Tog! Om Aftenen var et stort Fyrvrkeri og Dagen efter Revue, ved denne berde Dronningen mig med nogle venlige Ord derude i Skoven. Feststykket af Heiberg, "Syvsoverdagen" er srdeles poetisk, det er nogle spidsborgerlige Folk fra vor Tid, som ville ud til Kroningen Festen, en ung Pige (Fru Heiberg) med sin Broder (Phister) forlade Selskabet og vandre til Gurre-Ruiner, her falder Natten paa og de sove ind i Krattet; men den unge Pige er forlovet med en Digter (Holst), denne har skrevet et Digt: "Waldemar Atterdag paa Gurre", og nu drmme Broder og Sster at de leve i Kong Waldemars Tid, at Digteren er Kongens Skjald der eier Kongens Kjrlighed ved Tovelilles Ring. Deres Drm trder op som Virkelighed, man seer det gamle Gurre hve sig af Ruinerne, Riddere og Damer trde ud og et heelt Drama fra hiin Tid udvikler sig; naar dette ender vaagne Broder og Sster og i en Taaget Morgen naar de Frederiksborg hvor de samles med deres Selskab og Kroningsfesten begynder. Hils deres kjre Forldre, Fasteren og Alle paa Brringe, som med venligt Sind mindes Digteren; siig til Jokum at jeg har et langt Brev nsten frdig til ham, det vil snart faae Vingerne lst. Nu lev vel! det er sandt Ssteren maa jeg ikke glemme! hils saa smukt og varmt som de jo er istand til! O de drmmer neppe om hvor tidt jeg i Tankerne er hos dem, - dog jeg vilde heller vre det personlig, skjndt: "en Digter-Drm er Virkelighed!" siger Heiberg i det nye Drama! Lev vel kjre, naadige Frken!

rbdigst deres dem inderlig hengivne H. C. Andersen.

E.S. En inderlig Hilsen til den livlige, aandfulde Frken Stackelberg

Tekst fra: H.C. Andersens Hus