The Hans Christian Andersen Center

Dato: 26. august 1847
Fra: Carl Joachim Hambro   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kilmun. 26 Aug. 47.

Kjre Ven!

Ja, De har tilladt mig at kalde Dem saaledes, og jeg forsikkrer Dem ogsaa jeg deler Deres venskabelige Sindelaug og glder mig inderlig, at vi har giort hverandres Bekjendtskab. - Reisen til Highland vil vre os Alle uforglemmelig, og det vil glde Dem at vide, at Deres Nrvrelse var i hieste Grad en Velgierning for os Alle. De var saa: forniet og godmodig, at min Kone uvilkaarlig glemte al Nerveusitet, og vi tilsidst naaede hertil, medens uden Dem vare vi vendte om i Stirling, og min Kone havde aldrig funden ud, hvormeget hun kan gire, og at hun nu er helbredt.

Drengene ere meget lykkelige ved at samle smukke Tangfrte Musslinger op; jeg har leiet et lille Farti for at seile omkring i the Oyde og bliver nok her til 10 Spr., for 13 Septbr synger Jenny Lind og jeg gad ugierne miste Fornielsen af at hre hende.

Caroline siger, hun kan ganske sympathisere med Dem. Hun lste alt paa Deres Ansigt paa Innen i Dumbarton, at De gik ikke til Loch Laggan. Mig gir det Ondt, men De har en saadan lykkelig Stierne, at tilsidst er det endog gavnligt og gldeligt, at De ikke gik.

Doctorens Svigerinde spurgte mig 2 Gange, om det var virkelig sandt, at der var en Hilsen for hende i Brevet. De har meget paa Deres Samvittighed i den Kant. -

Naturen her er guddommelig og jeg fler mig meget glad. Det er en temmelig streng Fieldnatur, med brune Lyngsider, varieret med smaa Partier af Fyrre Skove, og, med Undtagelse af Strandbredden, hvor ret vakkre smaa Cottages ere byggede, fles mere overalt den Eensomhed, der er saa tiltalende for den, der lider af Hypochondrie, som jeg jo gir. -

Medens De var i Edinborg var jeg i Lixmount. Skade De ei kom derhen. Jeg reiste endnu Mandag Aften efter Tjenestefolk og bragte al Baggagen hertil Tirsdag Aften.

Den gule Dame, der sang hos Doctoren, er her med sin Sster og en heel Klique, som kun er for Doctorens Skyld, der desvrre er syg. -

Og nu lev ret vel; maa De samle fra duftende Blomster ret megen Honning og igiengive som flittig Bie i Deres Hukommelse alle de henrivende Billeder og Tanker, De, Musens Yndling, besidder den sieldne Gave at fremstille os saa yndigt -.

Caroline hilser, Drengene ligesaa, og ikke mindre Deres inderlig hengivne

Carl J. Hambro.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost