The Hans Christian Andersen Center

Dato: 17. september 1845
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sore d 17 de Sepbr 1845.

Kjre Andersen!

Begge Deres hjertelige Breve har bevget mig og viist mig Dem i et Aandens og Gemyttets Lys, som klart og varmt overstraaler og udsletter enhver Skygge, der af Livet og Verden eller dens Malere, bevidst eller ubevidst, maatte vre faldet over Billedet af Deres Natur og Deres Bevgelser i den ydre Verden. Den kolde bittre S, der er gaaet over Deres Hoved, har De ladet rulle hen, som et Saltvandsbad af en Rosmer Havmand, i hvis Ansigt det kun smertede Dem at see en Ven, som De rer og elsker, og som i sin Leeg med Dybets Magter selvet ieblik synes forvandlet til en kold og grusom Elementaraand, der i sin Blgestrm har indkoglet et Skrmselsbillede, hvori De og nogle Andre kunne finde enkelte bizarre Trk af Deres Liv og Vsen i en Udviklingsperiode, som De nu selv, ved at see og kjende dem, maa ansee for gjennemgaaet og aflevet. - De har taget det delt og himodigt; De ryster Saltvandet af Hovedet, og siger til Rosmerskikkelsen: Jeg seer nok Du er intet Uhyre - Du er min dle hihjertede Ven, og Du drmte ikke om i din Forblindelse hvor beesk og salt den S var, Du lod gaae over mit Hoved!

At han ikke har vidst det, troer jeg ogsaa; thi jeg har seet Taarer i hans ine, da jeg sagde ham hvad muligen De og Deres Venner kunde see i hiint Billede. Og da var det, han sagde mig og Lucie, hvad jeg uden at berre Anledningen, tilskrev Dem, angaaende en Bedmmelse af Deres Brneeventyr, hvori han kunde og vilde vise, at hans Dom om Dem som Digter ingenlunde stod i Rapport til hiin Romanfigur, hvortil han paastaaer at have Materialier fra en 2-3 forskjellige tydske Poeter. Tag fremdeles nu hiin salte S ligesaa sundt og modigt som De allerede har taget den smukt og himodigt! De har aldeles Intet tabt derved i Kjrlighed og Agtelse, tvrtimod, hvor man har troet at see Hentydning eller Benyttelse af de Smaasvagheder, De med aabent nsten barnligt Sind har vedkjendt Dem og selv humoristisk spget med - der har det ikke gaaet ud over Dem, men er med Skarphed faldet tilbage paa Romandigteren, der dog vist ikke behvede sine Venners gamle affaldne Pjalter til at decorere sine Helte med. Hvorlidet jeg selv billiger denne Methode iKonsten, veed nu nok. Flere lignende Hensyn til - Poesien uvedkommende - Trk og Scener af Livet - har fordrvet mig Lsningen af denne Digtning og sat mig ud af Stand til at dmme frit og uhildet derom. Paa Lucie gjorde den af samme Grund en smertelig og uhyggelig Virkning.

Og nu Gud velsigne Dem, kjre gode Ven! see nu frisk og freidig ud over al Verdens salte Ser, som man Gud skee Lov, med Poesiens nye Verden for ie - kan ryste af sig.

De hjerteligste Hilsener fra Lucie og Deres

stedse inderlig hengivne Ven

B.S. Ingemann

Frken Rafn, som just er her sender Dem en venlig Hilsen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter