The Hans Christian Andersen Center

Dato: 19. juni 1845
Fra: Severin From   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nakskov, den 19.Juni 1845

Venlige Digter!

Jeg nvner Dem med et Navn, som for mig er det skjnneste, der kan skjnkes nogen Ddelig, og det er det vist ogsaa for Dem, thi den som br Navnet Digter, Navnet Skjald er jo ingen Slave af Jordens Dumhed og andre Smaae1igheder; hans Tanke hfter sig ei, som Ormen, ved Jorden alene, den flyver dristig op mellem Stjernerne, op i Himmelen, ja han hrer ikke egentlig til Jorden, "af den fordrer han Intet", som Ingemann siger i sin Tasso, "undtagen Stadet for sin Pilgrimsfod". Og naar saa hans Pilgrimsbane er endt, naar han har udsjunget, saa flyver hans Aand paa Tonens Vinger til en anden Verden, hvor hans Harpe lyder med hier[e], renere og skjnnere Klang.- Det er en herlig Lod. Men det er sandt, denne Lod bliver ingen Ddelig givet. Ingen som br Digternavnet med Sandhed er dde1ig.- Flyver Aanden bort fra sit Fngsel til andre Verdener, boer den jo ogsaa paa Jorden i hans Sange og der der den heller aldrig.- Og denne Lod er Deres.- O, store, skjnne Tanke! maaske den ogsaa bliver min. - Og paa den Vei der frer til dette herlige Maal, var De, nst Gud, min frste Frer. - Jeg saa en Vei; langt borte ved dens Ende laae en dejlig Have; der voxte Roser, Lillier og alle Jordens skjnneste Blomster.- Jeg maatte nyde Rosernes Duft, jeg maatte plukke Lillierne, det var min eneste Lyst, men foran paa Veien var ganske opfyldt med Torne og Tidsler, der var ufremkommeligt for mig alene; da raabte jeg: Hjlp mig!- Og venligt tog De mig ved Haanden, viste mig en Vei, og sagde: paa denne Vei er de frreste Torne, igjennem den naar man sikkrest Maalet.- og der [var] kun faa Torne paa Veien, og med den strre Frers, Guds Hjlp haaber jeg at naae den skjnne Blomsterhave. Saaledes kan jeg bedst udtrykke hvad De var for mig, saavel fr som efterat jeg havde udtmt mit Hjerte for Dem og hvad De stedse vil blive.

Den Morgen jeg skulde have min Skjbne at vide af Deres Mund, bankede mit Hjerte saa heftigt og mine Skridt vaklede, da jeg ilede til det Sted hvor De boede, og da jeg hrte De var reist bort - blev jeg som forstemt; men snart opflammedes dog Haabet igjen da jeg hrte De havde efterladt et brev til mig.- Jeg mere fli end gik hen til det Sted, hvor jeg kunde aabne det og hvor henrykt blev jeg ikke, da jeg saae Deres venlige Brev, det store Haab De gav mig, og den Vei De viste mig. Det var jo til den samme, der havde vret Dem en Fader, og han skuffede ikke Deres Haab.- Han var god og velsignet, han talede saa venligt til mig, og var strax rede til at hjlpe mig.- Af ham har De viist faaet at vide hvad der blev min Deel, nemlig en Hjlp af 100 rbd 15 om Aaret, og privat Underviisning i Nakskov, for hvilket Pastor Bindesblllovede at srge. Og til denne venlige Olding viste De mig, med hvis Hjlp jeg vist vil naae Maalet.- Modtag da min inderligste Tak, min Frer! fordi De viste mig en saa sikker Vei; modtag min Tak for den store Venlighed hvormed De kom mig imde, det var [noget af ordet bortrevet] straaler i mit Livs Marts, og modtag min Tak for den Gave De lagde inden i Deres Brev, af Dem kunde jeg nok modtage en slig Gave. - Da Theater Saisonen var ophrt anskaffede jeg mig derfor Deres tre sidste Samlinger af ventyr, hvilke som alle Deres andre Vrker jeg har lst, har vret mig en skjn Aandsnydelse. De skal engang staae blandt Deres andre Vrker i min Reol, men dertil bliver desvrre vist lnge. -

De viste da jeg bad om Deres Hjlp, at Hjertets sande Sprog var Dem kjrest, og derfor vil De ogsaa med Venlighed modtage disse Udbrud af et Hjerte, der elsker Dem. Et venligt Ord fra Dem vilde vre mig en styrkende Lskedrik. -

Deres taknemmelige og kjerlige Severin From

Tekst fra: Skakspilleren Severin From 1828-95