The Hans Christian Andersen Center

Dato: 31. maj 1845
Fra: Severin From   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

TiI Digteren Andersen!

Efter Deres kjerlige Raad har jeg talt med Hr Pastor Bindesbll og bedt ham om hans Bistand for at naae Maalet for mit hieste nske. Men da han ikke kjender mig uden fra min Skolegang, som en ret flittig Elev, og da jeg aldrig tilforn har havt Mod til at vise ham mine smaa Frembringelser frend nu da jeg overleverede ham det Digt som Forfatteren til "Moder jeg er trt nu vil jeg sove", nvnede som smukt, som naturligt tegnet; torde han ikke love mig Noget, frend han i det Mindste havde faaet flere Beviser paa mit Talent for Digtekunsten; thi de almindelige Evner til Studeringerne var altfor lidt til at anbefale Een, der aldeles Intet havde. - Han haabede maaskee i dag at tale med Dem hos Hr Collin. - O! da vil vist han som aldrig kjendte mig, men med hvis Aand jeg lnge var fortrolig; Ham der frste Gang han hrte mig stamme mit nske frem, talede venligt til mig og - trykkede min Haand. - Han vil nu vist med Varme tale min Sag.

Tilgiv at jeg saa lige frem taler til Dem, og tilgiv ligeledes at jeg her en Stund opholder Dem med at gjre Dem bekjendt med det, som min Tunge desvrre manglede Ord til at udsige, da jeg talede med Dem.- Her sidder jeg ene, her bevge sig Tankens Strm med frit Lb, her kan jeg kaste mine Tanker paa Papiret, men naar jeg trder frem da forstummer min Tunge, da er det mig umuligt at tolke mine Flelser. Jeg vil da her gribe Leiligheden til at gjre Dem fortrolig med hvem jeg er og hvad der mest har bidraget til at give mig Sands eller maaskee kun Kjerlighed til den Kunst der forener Mennesket med Guddommen. - Dog vil jeg ikke trtte Dem med smaae Historier fra min Barndom, men kun bemrke, at mine Forldre ere fattige og havde saaledes kun Raad til at stte mig i Nakskov Borger Skole, hvori jeg gik fra mit 7 Aar til min Confirmation. I denne Skole lrte jeg hvad jeg kunde, saa at jeg blev udmrket med et lille Prmie, der bestod i en eller anden Bog efter hver af de sidste fem Skoleexaminer jeg bivaanede.- Charactererne jeg erholdt paa de fire sidste er jeg saa fri at vedlgge. - Men at disse Kundskaber der bleve bibragte mig paa denne Skole vare meget ubetydelige imod dem jeg selv efter den Tid har kunnet forskaffe mig indser jeg nu. I min Skolegang og nsten et halvt Aar efter vidste jeg endnu ikke hvad Poesie var. - Jeg troede at den der bedst kunde rime, var bedst Poet. Tak Gud! at du aabnede min Sjls ine for den Helligdom, som ene formaaer at vise et svagt Billede af din Almagt, Viisdom og Herlighed.- Ja mine ine bleve aabne paa en Maade som vil forundre Dem; paa en Maade som vist vilde have slukt den Gnist afDigterild hos enhver Anden.- Jeg havde nemlig efter min Confirmation endnu ingen bestemt Plads og fandt saaledes Leilighed til at lse nogle Bger, og af en Hndelse faldt flere gode Digtervrker mig i Hnderne, blandt andre Oehlenschlgers Sokrates.- Endnu kjendte jeg rigtig nok ikke Oehlenschlger, havde aldrig hrt hans Navn fr, jeg vidste ikke han var blevet bekrandset om hans Tinding med Laurbr, og dog syntes jeg at det nvnte Digt tillige med flere andre Vrker af ham vare saa udmrkede.- Dog jeg kunde endnu ikke falde paa at han var Poet, da der vare ingen Riim i Enden paa de Vrker jeg lste af ham.- Men midt i denne Nydelse blev jeg pludselig reven ud deraf: jeg var bestemt til at blive Handelsdreng i Stege.- Jeg reiste da dertil i det Haab at kunne vedblive i ledige Timer at nyde hvad jeg havde begyndt hjemme. Men jeg skuffedes.- Der lstes ikke Narrestreger, heed det, og Bgerne bleve tagne bort. - Frst vidste jeg ikke hvad det var jeg fattedes, Tiden blev mig usigelig lang, dog snart mrkede jeg at kun mine Bger kunne gjenbringe mig min Tilfredshed. - Men her paa var ikke at tnke uden at jeg maatte bort derfra og jeg kom bort. - Saaledes blev den Tid jeg tilbragte i Handelslren meget vigtig for min poetiske Flelse, istedet for at qvle den i Fdselen; thi ligesom Blomsten efter strk Trke sluger Regnen mere graadigt og blomstrer derefter mere skjn, saaledes in[d]drak jeg derefter mere graadig hver Draabe af den Nectar, som danske Skjalde skjnkede mig. - Kort herefter kom jeg til Sbyholm for at hjlpe Forvalteren med hans Skriv[e]arbeider. - Denne Gaard ligger meget smukt. - En lille Arm af Fjorden lber der tt forbi, den er omgivet af Skove, hvor smaae Fugle synge og Blomster - og vilde Roser staaer under de store Bge, som med deres Kroner kneise hit i Veiret.- Her om Morgenen fr og om Aftenen efter fuldendt Dagvrk tumlede jeg mig snart i en Baad paa Fjorden, snart i de grnne Skove hvor Fuglene sang og hvor Blomsterne duftede.- Men denne Tid var snart forbi; Forvalteren havde ikke mere at bestille for mig.- Jeg maatte atter ind til Byen, atter indesluttes som i et Fngsel. Her blev Poesien mig ndvendig, thi her kunde jeg ikke lse Naturens stolte Digtervrker.- Her lste jeg frst Heiberg - isr gjorde hans Pottemager Walther stort Indtryk paa mig, endskjnt samme kan ikke indrmmes Rang blandt store Kunstvrker. - Jeg lste Nordens Guder, Aladdin og Sanct Hans Aftens Spil. - Disse Vrker aabnede mig en Trylleverden. Aladdin henrev mig saa ganske at jeg saavel vaagende som sovende drmte om ham. Desuden lste jeg mange Andre, som her ville blive for vidtlftige at omtale, naar jeg undtager Oehlenschlgers sthetiske maanedsskrift Prometheus. Dette sidste Skrift bibragte mig en rigtig forestilling om Kunsterne i Almindelighed; isr studerede jeg ivrig Poesien deri.- Saaledes er nu en tid af 1 Aar forlbet deels med at lse Digtervrker, og tillige gjre mig mere bekjendt med det tydske Sprog end jeg var fra Skolen, samt i den senere Tid at studere det engelske Sprog for at aabne mig det store Svlg af Digterrigdom, som samme er Nglen til; dels med at afskrive for Pastor Bindesbll samt andre. - Blandt de store Vrker jeg i den samme Tid har nydt ere isr Oehlenschlgers Tragoedier, Baggesens Vrker, danske Anthologier af Molbeeh, hvilke Hr Bindesbll med del Gjstfrihed tillod mig at inddrikke af den Kilde, som han eier. Ingemanns, Hauchs og Deres Vrker hrer ogsaa til dem jeg lste i denne Periode. Oehlenschlger er vel Danmarks strste Skjald, dog efter at kjende Ingemann og Hauch seer man at disse ofte nrmer sig ham; men da jeg lste Andersen, da jeg lste Deres Improvisatoren, Deres Kun en Spillemand, nd jeg noget som jeg aldrig fr kjendte, noget som jeg ingensinde havde mdt hos Andre. - Det var saa naturligt, jeg forstod hvert et Trk, hver Skildring.- Det var som jeg selv levede det, og jeg flte virkelig Aandsslgtskab med Deres lille Christian. En stor Deel af hans Lidelser flte jeg selv. Som han var jeg ganske ene, som han havde jeg Ingen jeg kunde klage mig for, og Ingen der kunde drage mig frem til en bedre Stilling. I hans Characteer var der saa Meget jeg selv kjendte. -

Alle de Vrker jeg lste af Dem blev mig en Helligdom. - Var Oehlenschlger strst i sin Green af Poesien, da var De den strste i Deres. Deres Vrker var Deres egne helligste Flelser De havde udaandet for Menneskene, og enhver Kritiker som angreb Dem, ansaae jeg for formastelig, der ingen rbdighed havde for det Skjnneste Mennesket besidder. -

Jeg kunde ikke vedblive at vre hos mine Forldre, som ikke kunde tjene Brdet til dem selv. - En Plads paa Mariboe Amtstue blev mig tilbudt hvor jeg med Nd og Nppe kunde have det Ndvendigste. Det var Synd og Skam at bebyrde mine Forldre mere end jeg allerede havde gjort; men den Tanke at ile til et Sted hvor min Aand aldeles vilde fortres, og da der tillige intet Haab var, at jeg om nogle Aar kunde hjlpe mine Forldre, kunde jeg ikke beqvemme mig til at modtage dette Tilbud. - Jeg gik til Pastor Bindesbll og bad om hans Raad. - Jeg sagde ham at min strste Lyst var at gaae den academiske Bane, men han viste mig saa store saa uovervindelige Hindringer, ved at gaa den Vei for Een der ingen Midler selv havde, og raadede mig at tage mod den tilbudte Plads; - men jeg kunde ikke tage derimod! -

Jeg bad til Gud, og min Tanke faldt paa Christians Digter; han vilde vist ikke stde en Stakkel bort, der saae meget lignede hans eget Aandsfoster. Men han er kun Digter, han har vel Intet tilovers til dig, tnkte jeg; hvem vil da slukke din Trst, hvem vil da stille din Hunger, hvem vil da bedkke dit Legeme med Klder. Da hvede jeg mine ine mod Himmelen hvor Fuglene fli. Dem mtter jo du, Herre! - Paa Marken staar Blomster, dem klder du jo, Herre! - Og jeg - jeg behver saa saare lidt. Vand er min eneste Drik; min Hunger kan jeg stille med Brd alene, og jeg fordrer kun det Ndvendigste saa jeg uden Skam kan vandre blandt Menneskene, til at klde mig i. - Saaledes ilede jeg til Dem - til Dem, som fr De kjendte mig talede venligt til mig. -

Naar jeg nu kaster et Blik tilbage paa de sidste 1 Aar, maae jeg ansee den Tid for den vigtigste jeg har levet. I den Tid har jeg nydt mine saligste Glder, men ogsaa felt mine strste Sorger. - Af hvert et Digtervrk jeg lste nd jeg jo en Glde jeg ikke fr kjendte, men netop denne Lsning var Grund til Sorger. Af min Fader maatte jeg ofte hre jeg bestilte ikke Andet end lse Comoedier og Historier; men han havde Grund til at sige det. Jeg bestilte kun lidt for at forskaffe mig mit Ophold, og det jeg bestilte kjendte han ikke, havde han ingen Sands for. Af nsten alle Andre maatte jeg hre at jeg intet vilde vre, men kun gaae hjemme at drive. - Saaledes henlevede jeg den Tid nsten ganske vennels; jeg flyede bort til Eensomhed, fordi intet Menneske hverken kjendte eller forstod mig, thi de som kunne have forstaaet mig, kunde jeg ikke forklare mig for. Dog, ene var jeg ikke en stor Digter Aand svvede altid omkring mig, og med et Digtervrk i min Haand misundte jeg ofte Robinson sin for der i uforstyrret Roe at nyde det.

I Lbet af sidste Aar er ogsaa de faa smaae Digte bleven til af hvilke De allerede har hdret et med at lse det. - To andre vil jeg her vedlgge, hvoraf det ene, "Qvad ved Danmarks Gravhi" hrer til Svrmerier, men er dog forfattet i en begeistret Stemning.

Og nu vil jeg kun bede Dem om, dersom jeg skulde tage feil, dersom jeg ikke lignede Christian, men derimod et andet af Deres Billeder, nemlig: den stakkels Skuespiller der af sit ganske Hjerte elskede Kunsten men havde ingen Evner til at udfre den; dersom jeg 1ignede ham; o, spar mig da ikke men sig mig det strax. - Men skulde De finde meer end almindelig Ungdomssvrmerie deri, skulde De finde Poesie deri: O! tnk da paa ham som her har udgydt en lille Deel af sine Flelser for Dem; tnk da paa ham som her med Beundring og rbdig Kjerlighed tegner sig

Deres Severin From

Kjbenhavn den 31. Mai 1845

Tekst fra: Skakspilleren Severin From 1828-95