Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 26. november 1844
Fra: H.C. Andersen   Til: Robert Kittler
Sprog: dansk.

Høistærede!

Tak for Deres venskabelige Brev og Tilbudet i Anledning af min nye Roman; jeg overlader Dem den danske Text fire Maaneder før den udkommer paa dansk, og de lader den selv oversætte og jeg modtager det Honorar De i Brevet har bestemt mig. Romanen er alt under Arbeide og fuldendes rimeliggviis til hen i Mai, men da kan først Afskrivning begynde saa at De indseer at det hele Arbeide først kan udkomme næste Efteraar. De sørger jo for en god Oversætter.

Frøken Hanck venter med meget Længsel paa Deres ærede Svar og jeg lover sandelig at De intet har at vove, efter den Virkning denne Digte-Art gjør i Tydskland.

De "neue Mährchen" ere nu komne til Kjøbenhavn, jeg har strax ladet mig hente et Exemplar og De tillader at jeg ganske uforbeholdent / taler til Dem om denne Bog. Den er særdeles vel udstyret, fiint Papir, smuk Tryk, men Billeder [overstr: ere meget tunge] ere ikke heldige, der er i hvert Eventyr en Mængde Motiver for Maleren og det er som om han havde med Flid udsøgt sig de mindst interessante. Det til den grimme Ælling er nu aldeles forfeilet; det gjør mig virkelig ondt at De har anvendet noget paa slige Billeder og aldet dem komme ind i Bogen.

Min Biographi havde jeg sikkert gjort Regning paa kom i denne Bog, kun til mine Eventyr vil jeg lade den Følge og i denne Forvisning at det blev Tilfældet, skrev jeg da Forord, Lenz fik af mig, disse Fororde knøttende Biographien fastere til Eventyrene, nu har man, da Biographien mangler, udeladt hvad jeg i Forordene sagde som Mellemled, og derved forekommer nu det hele Stykke mig / forunderlig afklippet; det er ikke det jeg vilde have skrevet, vidste jeg at Biographien ei var fulgt med. Det ærgrer mig. Biographien maa paa ingen maade optages i nogen anden Bog af mine før jeg veed noget derom. Jeg stoler paa Deres Retskaffenhed og den Interesse De maaske kan have for mig.

At mine Eventyr ere vanskelige at oversætte veed jeg - de kunne ikke gjengives - men det bliver dog altid noget tilbage i Oversættelsen naar man kun tro vil følge Originalen; det har Petit ikke gjort, rund om seer jeg hele Stykker, skudt ind, der er aldeles uden for min Tone at fortælel i, der er Tilsætninger, der gjør det Indtryk paa mig ved Læsning, som skar man Kjød ud af min Krop, lange Omskrivninger - jeg kunde græde derover - og det saa meget mere da jeg seer det slet ikke har været / Oversætteren umueligt, thi der kommer igjen hele Sider, der ere fortræffelig og tro gjengivne; men andre, naar jeg skriver, naar jeg siger: Det gjør ikke noget at være født i Andegaarden, naar man kun har ligget i et [Andeæg rettet til:] Svaneæg! siger han . . . . . . .

Hvor jeg har: "Til Lykke for ham stod Døren aaben", læser jeg & - - og saaledes gaaer det bestandig.

Dog Bogen er nu trykt og paa Vandring, det hjælper ikke at klage, jeg maa trøste mig med - en ny forbedret Udgave, kommer denne vil de da lade mig selv gjennemsee den!

Af Hr Pettits Brev seer jeg at De vil skjænke mig et Par Exemplarer, jeg veed ikke hvor mange, men tør jeg af disse bede Dem at besørge for mig eet til Fru von Eisendecher i Oldenborg - eet til Fru von Serre i Dresden - eet til Arvestorhertugen af Weimar eet til Grevinde Hahn Hahn eet til Bettina eet til Grim og da eet til mig selv. - Lev nu tilfreds og vel, min nye Roman bliver omtrent saa stor som Nur ein Geiger og spiller i Danmark og Hertugdømmerne; paa Øen Føhr og Halligerne.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 677-80)