The Hans Christian Andersen Center

Dato: 26. november 1844
Fra: H.C. Andersen   Til: Robert Kittler
Sprog: dansk.

Histrede!

Tak for Deres venskabelige Brev og Tilbudet i Anledning af min nye Roman; jeg overlader Dem den danske Text fire Maaneder fr den udkommer paa dansk, og de lader den selv overstte og jeg modtager det Honorar De i Brevet har bestemt mig. Romanen er alt under Arbeide og fuldendes rimeliggviis til hen i Mai, men da kan frst Afskrivning begynde saa at De indseer at det hele Arbeide frst kan udkomme nste Efteraar. De srger jo for en god Overstter.

Frken Hanck venter med meget Lngsel paa Deres rede Svar og jeg lover sandelig at De intet har at vove, efter den Virkning denne Digte-Art gjr i Tydskland.

De "neue Mhrchen" ere nu komne til Kjbenhavn, jeg har strax ladet mig hente et Exemplar og De tillader at jeg ganske uforbeholdent / taler til Dem om denne Bog. Den er srdeles vel udstyret, fiint Papir, smuk Tryk, men Billeder [overstr: ere meget tunge] ere ikke heldige, der er i hvert Eventyr en Mngde Motiver for Maleren og det er som om han havde med Flid udsgt sig de mindst interessante. Det til den grimme lling er nu aldeles forfeilet; det gjr mig virkelig ondt at De har anvendet noget paa slige Billeder og aldet dem komme ind i Bogen.

Min Biographi havde jeg sikkert gjort Regning paa kom i denne Bog, kun til mine Eventyr vil jeg lade den Flge og i denne Forvisning at det blev Tilfldet, skrev jeg da Forord, Lenz fik af mig, disse Fororde knttende Biographien fastere til Eventyrene, nu har man, da Biographien mangler, udeladt hvad jeg i Forordene sagde som Mellemled, og derved forekommer nu det hele Stykke mig / forunderlig afklippet; det er ikke det jeg vilde have skrevet, vidste jeg at Biographien ei var fulgt med. Det rgrer mig. Biographien maa paa ingen maade optages i nogen anden Bog af mine fr jeg veed noget derom. Jeg stoler paa Deres Retskaffenhed og den Interesse De maaske kan have for mig.

At mine Eventyr ere vanskelige at overstte veed jeg - de kunne ikke gjengives - men det bliver dog altid noget tilbage i Oversttelsen naar man kun tro vil flge Originalen; det har Petit ikke gjort, rund om seer jeg hele Stykker, skudt ind, der er aldeles uden for min Tone at fortlel i, der er Tilstninger, der gjr det Indtryk paa mig ved Lsning, som skar man Kjd ud af min Krop, lange Omskrivninger - jeg kunde grde derover - og det saa meget mere da jeg seer det slet ikke har vret / Overstteren umueligt, thi der kommer igjen hele Sider, der ere fortrffelig og tro gjengivne; men andre, naar jeg skriver, naar jeg siger: Det gjr ikke noget at vre fdt i Andegaarden, naar man kun har ligget i et [Andeg rettet til:] Svaneg! siger han . . . . . . .

Hvor jeg har: "Til Lykke for ham stod Dren aaben", lser jeg & - - og saaledes gaaer det bestandig.

Dog Bogen er nu trykt og paa Vandring, det hjlper ikke at klage, jeg maa trste mig med - en ny forbedret Udgave, kommer denne vil de da lade mig selv gjennemsee den!

Af Hr Pettits Brev seer jeg at De vil skjnke mig et Par Exemplarer, jeg veed ikke hvor mange, men tr jeg af disse bede Dem at besrge for mig eet til Fru von Eisendecher i Oldenborg - eet til Fru von Serre i Dresden - eet til Arvestorhertugen af Weimar eet til Grevinde Hahn Hahn eet til Bettina eet til Grim og da eet til mig selv. - Lev nu tilfreds og vel, min nye Roman bliver omtrent saa stor som Nur ein Geiger og spiller i Danmark og Hertugdmmerne; paa en Fhr og Halligerne.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 677-80)