Dato: 10. februar 1844
Fra: N. P. Nielsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

I Anledning af den i Deres Velædelheds ærede Skrivelse indførte Kommentar til oftnævnte vanskelige Linier i Deres Drama:

"Det var, som om mit Liv gled mig forbi!

I Nattens Draabe af din Evighed,

Du Naadens Gud, afspejled sig det Hele."

har jeg troet at skylde mig selv følgende ærbødige Gjensvar.

Da jeg forespurgte mig om Meningen af disse Linier, var det ikke min Hensigt at ville erfare, hvad De havde ment med den hele Passus; thi dette havde jeg, uden at rose mig selv, saa temmelig forstaaet, men derimod paa en høflig Maade at antyde Dem, at jeg ansaa denne Mening for at være udtrykt meget uklart, for ej at sige urigtigt. Jeg troede nemlig og troer endnu, at man ikke kan sige: "I Natten, en Draabe af din Evighed", lige saa lidt som man kan sige: "I Londons Hovestad i England" i Stedet for, "I London, Hovedstaden i England", hvilket sidste Exempel ene tager sig noget værre ud, fordi Londons Hovedstad er en aabenbar Absurditet, hvorimod "Nattens Draabe" i og for sig betragtet ikke er meningsløst; det kan saaledes blandt Andet betyde Duggen.

Af Deres ærede Svar seer jeg imidlertid, at denne Linie ikke, som jeg oprigtig talt formodede, er fejlagtig afskreven, men at De anseer Konstruktionen for at være rigtig. Dette er en tilstrækkelig Grund for mig til at sige den, som De ønsker; og da Sagen ikke er af større Betydenhed, skulde jeg ikke have ulejliget Dem med dette Svar, hvis jeg, som sagt, ikke havde anseet det som en Slags Nødværge for min Fatteevne, om hvilken De, efter Deres Kommentar at slutte, virkelig har altfor slette Tanker.

Med særdeles Højagtelse

Deres ærbødige

N. P. Nielsen

Den 10. Februar 1844

Til

Forfatteren af Dramaet: Kongen drømmer.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost