The Hans Christian Andersen Center

Dato: 27. november 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: I. P. E. Hartmann
Sprog: dansk.

Nys den 27 November 1843

Kjre Ven!

Her er Slutnings Sangen til Cantaten, jeg er slet ikke tilfreds med den, men der vilde ikke foresvve mig noget bedre! Vr saa god!

Mel: Vor Gud han er saa fast en Borg.

#

Du, som vort Hjertes Dyb forstod,

Fr det fik Lyd paa Lben,

Som giver Lykke, Kraft og Mod

Til hver en rlig Strben,

Giv ham fr Ddens Blund

En deilig Aftenstund

Saa mild, saa smuk og klar,

Som den hans Hjerte har

Han, Menighedens Hyrde.

#

Et velfrt Liv har Glands af Gud

Hvor smukt at see tilbage!

Der hnger Frugt, hvor Blomst sprang ud

I Vaar og Sommerdage! /

En Slgt omkring ham staaer,

Vi see hans hvide Haar,

Og Sindets Rosenblad,

For Gud vi hdre glad,

Ham som til Gud os frte!

-----

Nu, hvad siger Du! - Dog dig frygter jeg ikke for, Du hrer til de Milde! Hils din elskelige Kone og de sde Brn. I ere Alle tidt i mine Tanker! her er eensomt herude! Men jeg har Havet foran mig, jeg har Blst og Storm i Skoven og med disse Venner tumler jeg mig! - Det er vist nok et poetisk Liv jeg frer, men misunde det skal Du ikke, hvem der havde et Hjem som Du, en - Kone eller kunde ret sove ud under Grstrven! Veed Du hvad jeg er snart trt af Livets Eventyr! naar jeg seer ud af mit Vindue paa Svanen der alene flyder om i den lille Park, alle er dd fra den, Ingen bryde sig om den - saa synes jeg at see mig selv. - Vil Du saa hurtigt mueligt sende Eduard indlagte Brev. Lev Vel! Din Ven

H.C. Andersen!

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 56, 173)