The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. april 1843
Fra: August Bournonville   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 24 April 1843.

Kjre Andersen!

Dit venlige Brev modtog jeg for halvanden Time siden, og for at Du ikke skal fortryde de Linier Du har opoffret paa mig svarer jeg Dig paa staaende Fod og sender Dig brevet med det nske at det maa trffe Dig paa en klar varm Maidag, hvor de qviddrende Fugle og det duftende Lv har berrt de Strenge i Din Sjel, der spiller i Dur, ja i E eller A dur de klangfuldeste og gladeste Tonarter, gid disse Par Linier fra en sand og hengiven Ven maae sige Dig hvor kjrligt Du mindes og omtales i de Kredse hvor der fles varmt og barnligt; Herregud! Verden den store runde Klode er i det Heele en vaad e beboet af Utaknemlige, den altoplivende Sol kan ikke smelte Hjerternes lis og den Sd der udstres fra det Evige og Uendelige falder i Sand og paa Klippe, trdes under Fdder og henveires af Stormen, men Noget falder i god Jord og brer velsignede Frugter. Du selv min vak.kre Digter! har valgt den Vei Du vil vandre, gjennem Tjrne og Klfter har Du fundet saa skjnne Blomster som Ingen fr Dig; gjennem Ligegyldighed, Kulde og Haan, har Du til Gjengjeld seet Smiil, Taarer, Glde og Begeistring opvakte ved dine poetiske Fremstillinger; Enkelte have hngt sig ved Dine Ufuldkommenheder, men Tusinde have frydet sig ved Dit Genie; Nogle have vedblivet at Skolmesterere Dig, men Du har lrt os Alle meget som vi ikke vidste fr Du kom; de Gnavne have rgret sig over de Laurbr Du har vundet i Udlandet; men den glade danske Reisende har godtet sig ved at finde dine Romaner lste og atterlste paa fremmede Steder, og see Dine Digte (v: det dende Barn) pryde Landmandens Vg i fjerne Lande, ja i den ny Verden. Nu kjre Andersen! er ikke alt dette Sandhed? Hvorfor vil Du klage? Hvi skal Tanken om Dit Fdeland forbittre Dig det Liv der endnu skal indeholde saa mangen hi Nydelse for Dig selv og Andre? Du nsker Dden! Maaske for da at nyde den Almeenerkjendelse Du har maattet savne? men betnk Dig rigtigt: Hvem svare Dig for at Dit Genie i forklaret Tilstand ikke selv vilde finde mange Svagheder i sit jordiske Vrk og plages i sit Paradiis over ikke at kunne rette det Skrevne.

Tilgiv mig denne spgende Sentents men Lev! Lev lnge, glad og virksom! 0s af det rige Vld som den milde Skaber har ladet udspringe for Dig til Held og Husvalelse for Dem der trste efter hi og reen poetisk Nydelse, naar Du har ldsket dem og Dig selv saa skal Du gjre som der skrevet staaer: "Lade Dig nie".

Jeg tilstaaer at Du har Aarsag til at knurre over Dine Venners Dovenskab i at lade hre fra sig Isrdeleshed da det er den udtrrede Berlinger, der skal holde Dig au courant med Begivenhederne i det kjre Hjem; vel ere vi kleinstdtiske, fattige paa Bevgelse, indskrnkede i Virksomhed og Tankeflugt, men saa galt som Berlingeren fremstille vort Leben und Weben ere vi Gud skee Lov,heller ikke, for Himlens Skyld glem os heller reent, end forfriske.Mindet ved denne philistrse Lecture, glem os aldeles og opdag os siden som en ny Verden, maaskee ville vi vinde ved en Sammenligning og Du gjenvinde Dit joviale Humeur der ledsagede Dig paa Din Fodtour til Amager. Du maa naturligviis have lst den berlingske Beretning om Dit sidste Stykke og deraf inddrukket ny Bitterhed imod Publicum; men tillad en oprigtig Ven af Din Muse og en sand Beundrer af Dit Genie, at lgge en helbredende Haand paa det friske Saar: Man har opfattet de lyriske Skjnheder, det rrende har fremkaldt Taarer, Musik, Spil og Sceneri har understttet dit Vrk men man har ikke moret sig og mores vil man; Du kjender min tidligere Mening om Dit Kald for Theatret, vistnok har Mulatten givet mig Een Gang Uret det tilstaaer jeg, men senere Eftertanke har lrt mig at Dit Talent ligner Din Personlighed, den skikke sig bedre i en lille udvalgt Kreds end i den store Verdens Larm; Dine Billeder skulle betragtes nrved og bedmmes i en fortrolig Klynge, Dine Fortllinger og Poesier lses og nydes uforstyrrede af det kolde Hverdagslivs Paavirken; forstaaer Du: ved Lsningen af Dine Skrivter forberedes man til den Tone der gaaer igjennem hele Vrket man lrer at see med Dine ine tale med Din stemme fle med Dit Hjerte, men ved den sceniske Fremstilling kan hverken Digter eller Lser virke, vi ere Alle i Hnderne paa Skuespillerne og Theatrets Fordringer, vi kunne ikke lgge Bogen hen og atter gribe den eller opstte Lsningen til et disponeret ieblik, det skal foredrages i Eet Aandedrt og paa et bestemt Klokkeslt; der er alts ikke med Lyrikeren vi have at bestille men med den Forfatter der har lovet os dramatisk Underholdning (v: Morskab) vent ingen Skaansel af dem der have kjedet sig: sige de om et Portrait "det er fint malet" om en Musik: "den er uhyre grundig" om en Roman: "den er meget philosophisk" eller om et Stykke: "Det er nydeligt at lse" saa god Nat den Virkning man har ventet sig. Lad denne lille Dissertation bringe Dig til det Resultat at dersom Du vil variere Din litteraire Virksomhed med dramatiske Arbeider, da vlg Dig et passende Stof og udbred det alene med Hensyn til vort Publicums Modtagelighed en masse, skriv aldrig noget af Godhed for Skuespillerne eller med Tillid til Publicums Godhed og frem for Alt omarbeid aldrig et af Dine tidligere Digte til et Theaterstykke this den bedste Statue kan aldrig blive et Maleri og Digterens yndigste Tanker trdes ofte under Fdder i Handlingens Hurlumhei; Lyrikeren frdes i en vid Mark og under Himlens Bue; Theaterdigteren. har Loft, Gulv, Mure og Lamper til uoverstigelige Grndser.

Tak for Pariser-Nyhederne og den gode Mening Du har om mine Balletter i Sammenligning med hvad der i den Retning prsteres i Udlandet, Jeg vilde nske at der var noget ret mrkeligt i Paris, for at jeg kunde bringe det paa vor Scene og have andre Rivaler end mit eget evige Jeg, thi jeg tr ikke komme med noget Nyt uden at man strax slaaer mig i Snuden med det nstnyeste. Giselle kjender jeg, men finder Forbindelsen af det naturlige og overnaturlige saa flau og dertil saa laant af Sylphiden, at jeg ikke har turdet komme med den paa vor Scene; Ideen om en Willis eller Elverpige er meget lyrisk men denne Prinds! Forrderen! Den ubeleilige Dandsen i 2.den Act og endelig den sygelige Slutning der ikke indeholde den moralske Betydning som i Sylphiden gjorde at jeg ansaa den heele Ballet som en Ramme for En udmrket Dandserinde, altsaa ikke stemmende med Begrebet dramatisk Heele. Det glder os umaadeligt at vor Henriette Nissen skal komme her igjennem, hun skal vre os hjerteligen velkommen, thi vi ere i denne tid ultramusikalske, vi eie i Hafni Skjd Ole Bull, Ernst [og] Dhler og flere andre; Concerter flge paa hverandre med Lynets Hurtighed, kun have Pengene ikke Strmmens Kraft, Vi ville gjerne vre med, men vi kan sku ikke. Priserne ere forhiede og Huset halvt fuldt. Ernst er ganske mesterlig i hans Flelse Foredrag og techniske Frdighed fyldestgjre de strste Fordringer, han er os endnu ganske ny altsaa kan Du vel tnke at man er mt af Ole Bull der for resten har gjort Fremskridt saavel i Reenhed og som Smag; dog vilde han forleden Aften give os et mrkeligt Beviis paa sin musikalske Fornuft og annoncerede en Qvartet-Concert (Mozart [og] Beethoven) men det vilde folk ikke indlade sig paa. Nei! holder Ole op at vre gal saa vilde vi ikke have ham, der var solgt for 8 Rbdr Pengene gaves tilbage og Qyartetten gik ind, Du har vel hrt om vor Kmpeconcert Skabelsen af Haydn circa 400 Deeltagende hvoriblandt min Ringhed som Primo Violino. Glser udmrkede sig fortrinligt men har siden den Tid faaet saa colossale Bevgelser at han skulde gaae en ny Skole igjennem for at komme i sine gamle Folder. - rkenens Sn har gjort overordentlig Lykke og har havt et saa betydeligt Tillb at Erik Menved har faaet Knk, dog have begge indbragt en betydelig Sum.

En Bolero af Rung optoges med Agtelse uden uden Moerskab og i en liden Forsamling. Vore Sangere benyttes mest til spredt Fgtning og Vedetter (Romancer Duetter & til velgjrende Stiftelser) men Opera er der ikke at tnke paa. - Academiets Udstilling talrig men uden srdeles Interesse Marstrand har udmrket sig som Portraitmaler. - Du veed vel at jeg skal give Forestillinger i Hamburg, jeg har vret der paa en Sviptour, M.lle Maria skal vre min Dandserinde; skulde Du see hende da gjr hende min Compliment og give hende Lyst til Norden. - hos Conf: Collins ere Alle raske. H: P Holst er Gud skee Lov ikke meere Redacteur, nu faar Du dok Brev fra ham. Du hilses hjerteligen af min Hustrue af Fru Suell og alle mine Brn og med de bedste nsker for Din Sundhed og Din Virksomhed forbliver jeg Din trofaste Ven

Auguste Bournonville.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter