The Hans Christian Andersen Center

Dato: 27. februar 1842
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sore d: 27: Febr 1842

Kjre Andersen!

Det gldede os at hre, at De atter fler Dem tilfreds og glad herhjemme, skjndt De allerede staaer med det ene lange Been udstrakt mod Spanien og Mrica. At De nu dog frst tmmer Reisefraklommerne og smukt meddeler os Udbyttet af den grsk-tyrkiske Trkfuglefart er i sin Orden og meget vel betnkt af Dem. Saalnge De vedbliver at leve alene som Digter og Ungkarl, gjr De vist Ret i at see saa Meget af Verden som muligt. Jeg under Dem ogsaa al Satisfaction og venlig Erkjendelse blandt Fremmede og herhjemme, men vil De ikke plages af idelig Opposition og Drillerie, maa De som hiin Rangsperson, der blev Excellence paa Betingelse ikke at sige det til Nogen, holde al slig re hemmelig. Jeg troer rigtignok De volder Dem selv megen Fortrdigelse hvergang De ved Meddelelser til Bladskrivere og Journalister om fremmede Opmrksomheder oprrer Bundfaldet i andre Sjles Egoisme. En anden Sag er det med Venner som oprigtig tage Deel i hvad der glder og opmuntrer os.

Til Svar paa Deres venlige Brev fra Rom skrev jeg uopholdelig et Brev og afsendte (poste restante) til Neapel; med det er det vel gaaet ligesom med Hauchs. Deres Eventyr for Brn har jeg atter lst i Vinter med Fornielse og jeg glder mig til Deres nye Arbeide. Omtrent til Paasken skal jeg sende Dem en lille Fortlling: Grnlnderne som er under Pressen. Frend i Begyndelsen af Mai kommer jeg nok ikke til Kibenhavn. Min Kone hilser Dem venlig og fornier sig med mig til den nye Bog fra Deres Haand. Hun har endnu kun liden Helbred og har slet ikke vret udenfor Dren i Vinter. Jeg haaber dog det Bedste til Sommer. Selv er jeg - mellem os - noget ked af Eremitlivet i denne Deilighed, uagtet jeg ikke vilde have undvret den Ro og Stilhed, Opholdet her nu nsten i 20 Aar har ydet mig; men Verden lever man sig paa den Maade heelt ud af i Lngden. De holdt det i mit Sted neppe ud her et Aar til Ende. Imidlertid hvad jeg her har for Meget af har De maaskee forlidt af og omvendt. Dog man faaer tage Livet som det falder. Frisk Mod og Lykke fremdeles!

Deres hengivne

B.S. Ingemann

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter