The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. oktober 1840
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjre Andersen!

Saa kjrt det var os at see et Brev fra Dem igjen (endogsaa Pigen kjendte Deres Udskrift med synlig Fornielse) saa ondt gjorde det os at see den mismodige Stemning, hvori det var skrevet. At De havde Udsigt til en ny Udenlandsreise havde vi hrt, og da derved eet af Deres kjreste nsker opfyldtes, var det os forsaavidt kjrt, skjndt vi ndig vil undvre den Glde at see Dem idetmindste een eller to Gange om Aaret. - I Sommer saae vi Dem da slet ikke. Grunden til at De reiste vor Dr forbi var formodentlig den Iver, hvormed De har bragt det nye Stykke til Thea[t]ret. De Fortrdeligheder, der nsten altid flge med det lunefulde og urolige Theaterliv har jeg kjendt af Erfaring, og skjndt jeg ingen Grund havde til at beklage mig over Publicum, drog jeg mig tilbage fra Theaterdigterlivet nsten i en lignende Stemning, hvori De nu vil forlade Fdrenelandet. Jeg kan derfor godt stte mig ind i Deres Stilling, men jeg veed ogsaa, at slige Gjenvordigheder, Gud skee Lov, ikke ere drbende, helst naar man, som jeg dengang og De nu, kan ryste Theaterstvet af Fdder og Vinger paa en Udenlandsreise. Saasnart man blot er et Par Grader fjernet fra Philisteriet, Partierne og Cotterierne i vor lille Store-By og store Lille-By, kommer man i Ligevgt med Universet og behver ikke at nske sig ud af Timeligheden for at holde Hovedet opreist. Jeg kunde have stor Lyst til at tage min Kone paa Armen og vandre med Dem til Mnchen og Rom. Vor nrmeste Fremtid i Danmark bliver maaskee af stor Betydning for Landet, men upaatvivlelig saa eensidig politisk og statsoeconomisk, at alle ikke politiske Digtere vil forstumme. I saadanne Overgangsperioder er det vist en stor Lykke at kunne flytte sin Sangfuglerede til det stille Rom eller til Orienten. Vore hjerteligste nsker og Velsignelser ledsage Dem. Reis med Gud og kom lykkelig med en ny frisk Anskuelse af Livet og Verden tilbage! Hils enhver venlig Sjl, De trffer paa, som interesserer sig for mig, navnlig den elskvrdige geniale Lud. Tieck og hans Familie, hvis De kommer til Dresden. Inderlig Tak for det Venskab, De altid har nret for mig! Lad Tanken om den Kjrlighed og Erkjendelse, hvormed jeg har fulgt Deres hele Udvikling, ledsage Dem som en venlig Rst fra Hjemmet! - Min Lucie erkjender ogsaa, som De veed, med inderlig Deeltagelse Kjrnen i Deres Sjl. Hun forener sine nsker med mine om Fred, Glde og Velsignelse paa alle Deres Veie

Deres stedse hengivne

B.S. Ingemann

Forelbig Hilsen fra Hauch - han skriver Dem til inden De reiser.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter