The Hans Christian Andersen Center

Dato: 15. november 1839
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjb: 15 Nov 1839.

Kjre Ingemann!

Det er ikke, som det skulde vre, at jeg frst nu kommer med Brev, men jeg har havdt flere af disse smaa Gjenvordigheder som naar man skriftlig vil udfolde dem tage mere Plads end de ere vrd; nst sidste Postdag havde jeg bestemt at vilde skrive om Formiddagen, men da kom i den tidlige Morgenstund, Holst til mig, han skal have Aftenunderholdning og vidste jeg havde et nyt Eventyr, som det var ham om at gjre at faae den Formiddag, skulde Fru Heiberg sige det; jeg maatte da anvende hele Tiden paa at reenskrive det, og til den nste Postdag gik to af mine Venner til Tydskland og Paris, saa jeg blev saa udaset i Breve, at jeg ikke vilde kunde skrive til Dem, saaledes, som jeg er til Sinds. Jeg vil takke Dem, og atter sige Tak for Deres michel-angeloske Malerie, Salomons Ring, der er saa meget deri, som har tiltalt mig, jeg anseer det for Deres bedste Digterarbeide, jeg regner ikke Romanerne med, jeg mener det Bedste af Deres Arbeider i den lyriske, dramatiske Form! De vil imidlertid neppe faae saa almindelig Erkjendelse for denne Bog, mange endogsaa, af de som begjrlige ellers gribe Deres Vrker, ville maaskee synes ringe om den, men det indseer De selv nok og er forberedt. Det storartede i Ideen, har isr overrasket mig, og jeg er fyldestgjort ved Udfrelsen, paa nogle faae Replikker nr hos de onde Aander, dog ligger her muelig Feilen hos mig, jeg er hvad hine angaae som beyroniseret, og opfyldt af hans diabolique, at jeg synes andre der fremtrde i en nye Skikkelse, ikke ere de gte. Misforstaae mig ikke! dog Dem kan man nok tale med, sit Hjertes Mening. De er ikke, som Hr Bournonville, der er blevet mig og Mulatten saa ond, fordi jeg i en Samtale med ham om hans Ballet Festen i Albano, som jeg synes srdeles godt om, tilstod for, at der var nogle / Enkeltheder, som ikke vare ganske italienske, hvorpaa han svarede, om der skulde sttes Abekatte ind, og formelig blev uartig mod mig, og nu fortller Folk at Mulatten ingen Virkning har. Fru Bgel nskede en Bog, jeg laante hende da Salomons Ring, fordi hun ynder Dem saameget, men jeg fik den tilbage med et meget underligt Brev, De kan nok tnke Dem hvorledes hun opfattede eller rettere hvad hun fik ud af denne Digtning, jeg gav hende da til Modvgt en meget tam Novelle af Hillerup: den gamle Hustrue, men nu blev det sidste vrre end det frste, hun skrev mig til at den gamle Hustru slet ikke lignede hende, uden at de begge gik paa Krykker, at hun ikke som denne, var forelsket i noget ungt Mandfolk, som hun af moderligt Sind undte sin Formue, at hun ikke vilde gifte sig, da hendes Apanage da faldt bort; udviklede mig sin Mands Testament; kort jeg kan ikke faae andet ud af det, end at hun troer at jeg har laant hende denne Bog som en Slags Kjrligheds Erklring, hvorfor Brevet skal gjlde, som en Kurv. Det er en komisk Kone. Siden den Tid har hun vret saa uartig mod mig, at jeg har besluttet ikke at tage mod hendes Indbydelser oftere. - Hauchs har jeg slet ikke seet herinde i Byen, som har bedrvet mig. Med Mulatten seer det endnu lige langvarigt ud. Frste Prve er bestemt til nste Uge, men der kan komme mange Udsttelser endnu. Det nye Stykke af Scribe, La Cameraderie, eller som det kaldes hos os "Kammeraterne", er ganske fortrffeligt, det spilles ogsaa srdeles godt, og Mad: Nielsen er udmrket god. Vel er det et franskt Arbeide, men der er en saadan Verdens Sandhed deri, at det passer for Danmark og ethvert Land. / Ideen er det sande Genies Kamp med Middelmaadigheden, dennes Kabaler og tomme Snare, der nok kan pine og flaae det Guddommelige, men tilsidst falder med sine egne Snarer. Blad Critikkere, Halv-Poeter og hele dette Slng skildres meget beskueligt. -

Frst to Dage fr jeg fik Deres Brev hrte jeg af Prsten Poulsen (nede fra Sor-Kanten) at Deres gode, fromme Sster var dd; Ingen havde sagt mig et Ord derom; jeg vidste hun var syg, men troede dog ikke at hun saa snart gik bort. Nu lider hun ikke! hun var vist en god Sjl! - Hils Deres kjre Kone! Fortl hende om Kurven fra Fru Bgel! jeg seer i Tanken hendes Smiil. Gld mig ved Leilighed med et lille Brev, De forvolder mig derved en strre Glde, end De troer.

af ganske Hjerte

Deres hengivne

H. C. Andersen /

ST. Hr. Professor og Ridder B. S. Ingemann i Sor

frit

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 169-72)