The Hans Christian Andersen Center

Dato: 8. august 1839
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sore d 8de August 1839

Kjre Andersen!

Brevet, De sprger om, er blevet tilsendt Fru Stampe 2 Dage efter at hun var her, (altsaa d 29de Juli) I Barnedaabs-Hurlumheien blev det nemlig forglemt. Nu maatte De altsaa kunne havt Svar derpaa fra Nyse. Deres Gjld paa Posthuset her er for lnge siden klareret, og den store Capital af l # eller 15 , jeg derved har tilgode hos Dem, haaber jeg med Renter og Renters Renter at faae hvet hos Dem til llde September eller i nrvrende Augusti Maaned, naar den Efteraars-Termin kommer, til hvilken De betaler os Gjlden [med] Deres kjre Besg. Har jeg i mit forrige Brev, tillige med hiin Regning, glemt Hilsenen fra min Kone, som med en hjertelig Tak for Besget var mig betroet til Dem, saa staaer jeg nu rigtignok i en ganske anderledes Gjld til Dem, og jeg sender Dem nu her denne Hilsen tilligemed en ny, som jeg ikke vil skjule Dem Hjerteligheden i, siden jeg seer, De saa smukt og venligt skjnner derpaa. Hertz's Stemninger etc. har ingen Lykke gjort i Sore saavidt jeg veed, og mindst hos Hauchs. Mange Partier deri forekomme mig som skjdeslse Privatbreve om Meninger, Stemninger og Familie-Anliggender, der forudstte Bekjendtskabet med de paagjldende Personer, og Interessen for deres Forlovelser eller Forlibelser og vrige Smaahistorier, der ikke hnge sammen ved noget andet Baand end en Omgangskreds tilfldige Interesser. De Guder, Mottoet lover os Bekjendtskab med i Bogen, maatte heller selv gjre sig anskuelige end proclameres paa Titelbladet. Oppositionen mod Kjbenhavnsposten saae jeg heller i et periodisk Blad, end i en Novelle, og man fristes til at troe, at et Par Nummere af Dagen ved en Feiltagelse ere komne ind i Manuscriptet. Dog hvad jeg ved en lselig Gjennemlsning dmmer om dette Product, bliver mellem os, jeg vil ikke gjerne vre en gnaven Kriticus og jeg vil ndig have Deel i at forstyrre nogen Forfatters eller Lsers Fornielse.

Seeland und die Seelander har jeg ikke seet. Herfra er intet Nyt at melde. Med Trykningen saavel af Hauchs Roman som af min Salomons Ring gaaer det langsomt, og staaer stille for ieblikket. Maaskee man nu ogsaa har Ferie i Trykkerierne. Min Meddelelseslyst er nu ikke strre, end at Pressens Gang eller Stillestaaen med et Arbeide, jeg selv har sagt Farvel til, nsten er mig ligegyldig.

Jeg sidder her med Regn og Taage om mig, som De nok kan mrke, og paa samme Plet, hvor jeg nu sad i 17 Aar; den er imidlertid paa sine Tider meget smuk; men Ingen skjnner nok paa sin Lykke.

Lev nu vel og tilfreds i Vandet til jeg seer Dem paa Landet og paa det Trre hos os. Endnu en Hilsen fra min Kone til Erstatning for den, jeg sidst glemte

Deres hengivne

B.S. Ingemann

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter