The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Det +Kongelige +Bibliotek

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 13. november 1834
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjre Andersen!

Tak for det venlige og morsomme Brev! saavelsom for Besget i Sommer! Det var os meget 19 rt. Det forniede mig at see hvorledes bella Italia blomstrede i Dem, om det end var nr ved for en Tid at overskygge Bgenes Land og Hav med sin Yppighed; dog derfor er jeg ikke bange. Fdrelandet hvder nok sin gamle Ret i Deres Hjerte, naar Sydlands-Rusen har sat sig. Til den italienske Novelle kan den vre god. Hvad De lste os af den, interesserede mig srdeles; kan Interessen saaledes vedligeholdes, vil det blive eet af Deres heldigste Arbeider. Det skal glde mig at faae pifferari og Prceper med den her til Julen. Dog ikke blot denne Novelle venter jeg som Frugt af Deres Reise, men hiin Fasthed og Frihed i Sjlen, som De ofte fr savnede, og hiin strre Maalestok for Digterlivet, der udvider Vinge kraften saaledes, at Fuglen ikke behver at frygte for at stde sine Vinger fordrvet mod Rundetaarn eller Kongens Bibliothek, naar den spiler dem ud over den vide Verden.

Hvad De meddeelte mig af Deres Faders og Deres eget Liv var mig psychologisk mrkeligt. Det vil interessere mig engang at lse de Optegnelser derom, De omtalte. Tag dem med, naar De besger os igjen! - Min Roman skulde komme ud til Nytaar: men det beroer paa Seidelins Vindskibelighed. Naar en Bog er reenskrevet, maa den skytte sig selv. De ufdte eller halvfdte Brn, er dog dem man baade har meest Kjrlighed til og Fornielse af, skjndt man naturligviis nsker de andre al Lykke paa Reisen. Molbech er nu da blevet tilgavns barberet af Hauch og med hans sthetiske rvrdigheds-Skjg maa det vre forbi hos Enhver, der kan gjre Forskjel paa et virkeligt og et forlorent Skjg i aandelig Betydning; men hvem er det, der har gjort ham til et Uglebilled? det var ret vittigt, men spillede mig dog for meget over i den ydre Personligheds Sphre. Forresten mener jeg, det er Publicums og ikke Digternes Sag at hnge Bflerne omkring Parnasset Fjl for Panden; thi det er Folket, der taber meest, naar Bflerne spille Mester.

Fra min Kone skal jeg bringe Dem en venlig Hilsen. Hun beder Dem bringe den elskvrdige Fru Lsse en Gjenhilsen, hvortil jeg vilde fie een fra mig selv, hvis hun kjendte mig personlig. Jomfru Neergaard har vi seet her med Stampes for en Maaneds Tid siden. Hils hende ligeledes! Med min Ssters Sundhed - er det kun maadeligt. - Lev vel og fornieligt kjre Andersen! og naar De intet Bedre har at gjre, saa lad os vide hvorledes De har det og hvad De lever og rrer Dem i!

Deres

B:S. Ingemann

Sore d 13 Novb 1834.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter