The Hans Christian Andersen Center

Dato: 5. august 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Christian Wulff
Sprog: dansk.

Ikke-Italien den 5 August 1834.

Nu er jeg da hjemme! Naar jeg ude mdte en Dansk rakte jeg ham strax Haanden, her gaae vi Alle hinanden saa koldt forbi, siger knap god Dag! - Igaar havde vi kold Sirokko, Vinden blste som Iis og slappede alle Lemmer og det kaldtes en deilig kjlig Luftning. Men til min Reise. Touren fra Altona til Kiel gik ret lebendig, to vakkre Damer og nogle galante Herrer, der ogsaa sagde mig Complimenter. Kiels bermte Deilighed slog mig slet ikke. Byen er jo meget styk, Havet, eller rettere Bugten skaber den hele Skjnhed. Paa Dampbaaden vare vi 60 Pasagerer, deriblandt Tnder med Frue (forrige Lotte Adler) der indviterede mig at komme i deres Huus, Lose og Frue, som ikke var stort underholdende, han klynkede og hun snakkede Tydsk. Oberstlieutenant Abrahamson laae hele Tiden syg, Fruen lste engelsk. Jeg var rask, Agnetes Gemal skaanede deres Digter for den sdvanlige Tribut. Det var jo smukt. Kjbenhavn saa mig saa venetiansk ud, Du veed hvorledes jeg fandt Venedig. Hjemme toge de ret kjrligt mod mig og jeg gjorte den smaae Peters venlige Bekjendtskab; ud paa Aftenen besgte jeg Fru Lesse, der ret moderligt tog mod mig og derpaa Collins, Vandet stod Ingeborg i inene og det har ganske bundet mit Hjerte til hende, min lille Viggo var lykkelig og de andre elskvrdige. Igaar travede jeg om og maatte da die mange Reisebeskrivelser: Een havde vret i Jylland og der var ganske italiensk varmt; en Anden havde vret udenlands, vret hele 3 Dage i Helsingborg og gjort store Opdagelser i fremmede Skikke og Sder &&. - Af Nyheder kan jeg mlde at igaar fik Hartmanns Kone sig en Sn. - Ellers trffer jeg en Mngde gifte Folk, den unge Zinn med Regise Gjdewad, Gottlieb Collin der alt har faaet sig en Sn, &&. - Vi fik ellers ikke meget talt med hinanden, i det lille Brev om Moderens, berrte Du, at Du gad gjerne komponere noget, ved frste Leilighed skriver jeg Dig gjerne en Text, men hvad, har jeg endnu ikke Idee om, da jeg ei har den forndne Rolighed. Kunde Du ikke have Lyst til at stte Tonevinger til mit Farvel til Italien, det er digtet paa Alperne, just da jeg saae endnu Paradiset og Vrangen af dette, som vi kalde Tydskland. / Her er det. - Siig mig noget derom. Jette har Alt en Afskrift deraf. -

Jeg saae det Land, hvis Luft har himmelsk Lyst,
Hvor under Pinien Skjnheds Brn er mdt,
Hvor Ilden sprudler frem af Bjergets Bryst
Og Oldtids Byer opstaae fra de Dde.

#

Der, kldt i Marmor hie Guder staae,
Der Duft og Toner i hver Luftning vifte,
Mens Havet er en Olie azurblaae,
Og Bjergene med syvfold Farver skifte.

#

Der Alt er Malerie ved Malerie,
Der klart Guds Skaberkjrlighed man skuer;
See, Bondens Gjrde, Laurbr groer deri,
Den hie Cactus, Ranken tung med Druer!

#

Der blev mit Hjerte Barn, men Tanken Mand,
Der lrte jeg Natur og Kunst at kjende!
Du Farvernes og Formens skjnne Land.
Farvel! - Det var en Drm! den er tilende!

---

Hils Capitainen og Lieutenant Krinke!. Naar Du nu smukt glder mig med et langt Brev, da skal der komme et ordentligt igjen fra mig, dette maa jeg jage af, for at faae det med Moderens. Tnk kjrligt paa mig, hils Jette og - skjnd lidt paa hende - (dog ikke for meget) siig hun er ikke god mod mig, hun glemmer i Paradiset sine Venner, det gjorte den poetiske Broder ikke, uagtet et poetisk Vsen gjlder for at glemme let sin hele Omgivning. - Bare Du var her hjemme, vi have igrunden kun talt to Minutter sammen, paa dit Vrelse og Midnatten hos mig. - Lev nu ret vel, trffer Du Danske vi kjende da hils dem Din

trofaste Broder

H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 38, billed 6226-27)