The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: kjrlighed

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 23. april 1840
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 23 April 1840

For et Par Timer siden fik jeg Deres kjre Brev, det var saa deiligt langt, just som jeg gjerne modtager det, men ndig selv skriver det. De mener jeg er ved at gjre en Reise til Nabolandet, nei jeg har allerede gjort den og kom hjem i Mandags563 , dog derom ved De maaskee af Aviserne, fr dette Brev indtrffer! Naboerne have hyldet mig, som jeg aldrig fr er blevet hyldet og under denne Hyldest flte jeg min Lidenhed i en Grad, som aldrig fr. Nu skal De faae det hele Eventyr. Den lange, "stille Uge" forestod og jeg syntes den saa for kjedsommeligt ud at vre i Kjbenhavn. Voila! Det var Mandagmorgen Dampskibet skulde om Eftermiddagen til Malm, jeg tog Pas og besluttede at besge Baron Wrangels paa Hyby i Skaane. Allerede Klokken 7 om Aftenen kunde vi vre i Land, men det blev en Storm, saa vi nr havde maattet holde Sen hele Natten for ei at komme paa de skaanske Sandrev, imidlertid kom vi Klokken 9 i Land, og strax blev jeg af en ung Officeer, som jeg ombord havde gjort Bekjendtskab med564 , indviteret i Theatret hvor jeg kom mellem 3 og 4de Act af "stergade og Vestergade"565 , man blev strax opmrksom paa mig og snart vidste alle i Theatret at jeg var der, jeg blev nu det egentlige Skuespil; nste Morgen kom jeg da ikke fra Malme, jeg maatte blive der til et Festmaaltid i Stadt Hamburg, hvor man gav mig Taler og Skaaler, en lille Sang, eller Digt, fik jeg af den unge Digter Strandberg566 , der i "Hertha" kalder sig "talis qualis", her er Sangen.

Mel: Kom, stilles Abend nieder!

1.

Vlkommen, son af Dana !

Upp det fria haf,

Mod Norden gick din bana:

Du er en Skandinav!

2.

Sjng, skald, lt harpen brusa

Fr verlden mngen gng,

Europa n berusa

Med en Nordmanna-sng !

3.

Sjung, siung! Ei tiden sfera

De djerfva harpeslag;

Kom ofte s'en hitfera

Ock tjusa som i dag !

Imidlertid, under al denne Hder og Jubel leed jeg af den frygteligste Tandpine. Nste Morgen kjrte jeg til Hyby hvor jeg vilde have vret til den flgende Sndag og da paa den reist til Lund, men da Ferien der begyndte Torsdagaften havde man bedet mig komme om Fredagen da der vare saa mange unge Mennesker der gldede sig til at gjre mit Bekjendtskab. Baronen567kjrte mig altsaa til Lund om Fredagen og da jeg kom her var paa "Statshuset", arangeret et stort Middagsmaaltid, hvor det gik meget lystigt til568 . Om Aftenen blev jeg indbudt til Thee hos en Enke?Frue, der havde meget vakre Dttre og gjaldt for een af de meest dannede Koner der i Byen569 , Klokken gik imidlertid til otte, da kom Digteren Strandberg og sagde at han vilde forberede mig paa, at om en halv Time kom Studenterne for at bringe mig et Hurra, jeg forsikkrer Dem, jeg rystede af Angest ! jeg bad om vi ikke kunde faae dem herfra, jeg var jo dog endnu saa ung og havde udrettet saa lidt, men han sagde at det var bestemt; nu, hvor jeg ventede, som en arm Synder; da Klokken slog otte, jo jeg glemmer ikke den Langfredagaften, sagde Fruen, "der kommer Academien!" jeg saae ud og Gaden var sort af Mennesker; Studenterne, flere Hundrede vist, kom marscerende med Sang, de sloge en Kreds om Huset, jeg maatte gaae ud paa Trappen og i det jeg viiste mig blottede den hele Skare deres Hoveder det gjorte et meget strk Indtryk paa mig, mine Kn nsten bvede. En Magister Cronholm570traadte nu op til mig og sagde at de hilsede mig ! jeg havde ved mine Romaner knttet Baandet fastere mellem Naboerne og lrt dem vore Skikke og Sder, jeg var den Digter, som var trngt ind i dem; min Improvisator havde frt dem Syden herop og i Mulatten havde jeg udtalt den store Tidens Idee: Aandens Seier ! "thi kommer her Aandens Snner og knbie sig for Mesteren ! " Og nu raabte man tre Gange Hurra ! "Mine Herrer !" svarede jeg, "De viser mig en re, jeg slet ikke fortjener, jeg skal imidlertid strbe i et kommende Arbeide at udtale den Kjrlighed jeg fler til Sverrig! Gid jeg engang maa kunde levere noget Arbeide hvorved jeg nogenlunde kan afbetale den Gjld, jeg nu her er kommet paa en aandelig Maade i ! jeg takker Dem ! min inderligste Tak ! " Nu raabtes Hurra igjen og Cronholm udbrd "Naar snart Europa nvner den store Skald H. C. A., da glem ikke, at Studenterne [i] Lund vare de frste, som offentligt bragte Dem en Hyldest De fortjener!" "De viser mig for megen re", sagde jeg, "jeg tr ikke anderledes modtage den, end som en Hyldest De viser Nabonationen, det er det smukke Forhold der i den sidste Tid er blevet mellem Svenske og Danske, og da jeg iaften her er den eneste danske, bringer de min Nation en Hilsen i mig ! " Nu raabtes tre Gange Hurra og de vandrede syngende bort. Da jeg kom ind i Vrelset var jeg meget afficeret! min Tanke under den hele Act var: Gud lad mig dog give et Vrk der kan vise mig som en sand stor Digter, men jeg flte min Afmagt, som aldrig fr571 . Nste Dag reiste jeg til Malm, spiiste om Sndagmiddag paa Kasernen med nogle Officerer og var om Aftenen hos Grev Barks; da jeg Mandagmorgen gik ombord, var de unge Comtesser paa Skibsbroen, og deres hvide Trklder vaiede for Digteren, saalnge jeg fra Dampskibet kunde see dem572 . Nu paa Lverdag gives i Malm for anden Gang: Mulatten, Studenterne fra Lund have leiet Theatret for sig selv, dersom jeg havde blevet, da skulde Stykket alt have vret givet Torsdag, men jeg flte mig overvldet af deres Artighed og reiste derfor bort. Vort Theater gav imidlertid, da jeg kom hjem netop Mulatten og det for niende Gang.

Men Gud bevar os! hvor jeg nu har talt om mig selv. Deres Roman glder jeg mig til. Deres Fader og Moder skal jeg altsaa snart see her i Staden og som jeg haaber mde lykkelige Ansigter for vi igjen skilles. Liebe har jeg talt med, han har godt Mod for Deres Fader, siger at om end Operationen er smertelig, er den dog ikke saa slem, som den Pine Sygdommen selv forvolder, at det er et mindre Onde man underkaster sig for at befries fra det strre. Gld mig snart med Brev ! Hils Forldrene, Tanten og alle Sstrene ! Bring Thomsens et venligt god Dag! Fru Lesse er igaar flttet ud paa gamle Kongevei, jeg seer hende da vist sjldnere, den elskvrdige Kone! Brevet til hende skal blive sendt afsted i Dag. Nu lev vel ! gid Foraaret bringe Sundhed og Glde i det kjre Hjem paa Overgade! Tak for alt Godt, tak for Deres ssterlige Sindelag mod Mennesket og

Digteren

Deres broderlige H. C. A.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus