The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: kjrlighed

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 4. maj 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Christian Wulff
Sprog: dansk.

Mnchen den 4de Mai 1834

Kjre Ven!

Igaar fik jeg dit fortrffelige Brev, som ret gldede mig, og alt i Dag sidder jeg med Pennen i Haanden for at sige Tak og pluddre lidt med Dig, vi ere jo ikke saa langt fra hinanden, her paa denne Side Alperne synes jeg at vre Hjemmet ganske nr, thi her er Intet nyt for mig; gule Haar og blaae ine og et nordisk Sprog mder mit Blik og re. - Hvor meget har jeg ikke at fortlle Dig om min Reise fra Neapel og her til, skade at det kun kan blive en ls Skizze, man kunde fylde en tyk Bog dermed. - Da jeg forlod Neapel for at vre i Rom ved Paaskefesten, var det pludselig blevet Vinter. Vesuv laae bedkket med Snee, men over denne fld den rde Lava og skabte store, sorte Skyer. Langs Kysten blomstrede Alt i Foraarsgrnt og Citronerne hang gule og store paa de duftende Grene. Jeg var ret bedrvet ved at drage bort. Her er frst Italiens Skjnhed, her er Phantasielandet - og jeg kommer aldrig mere der hen!!! I Terrazina var Luften saa klar at jeg her fra, skjndt det var anden Dag-Reise, saae tydeligt Vesuv kaste Rg og Flamme. Her sagde jeg Farvel til det forunderlige blaae Hav, de skjnne er og Palmetrerne og fli saa mod det gamle Rom. Hele Kongehuset fra Neapel var her og Paven gjorte derfor Alt saa festligt, som det var mueligt. Deilige, gribende Misererer hrte jeg i det sextinske Capel og var Paaskedag i Peterskirken, da Basunerne ld fra den hie Kuppel og Tusinder sang paa Kn i denne skjnne Gudskirke. Gid Du havde vret ude paa Peterspladsen med mig og seet den brogede Skare som Paven gav sin Velsignelse; de prgtige Vandspring og Illuminationen om Aften. Den hele Kirke stod med Ildkonturer ridset paa den blaae Himmel; det var et flammende Guds Tempel, en Peterskirke bygget af Stjernelys. - Det er Skik anden Paaskedag at Jder og Tyrker dbes, denne Gang havde de ikke kunne faae Fingre paa andre, end en syndig Jdedreng paa en 7 a 8 Aar, samme Udgave havde skidne Skoe og Strmper og dertil et vmmeligt skurvet Hoved, som da det blev vandet, saae overordentligt lkkert ud. Oven paa denne naturlige Pragt, havde Kirken givet ham en prgtig hvid Silkekjole; for dette lille Liv, blev der nu Processioner, Kirkemusik, kongeligt Faderskab og Apostlen Peters og Pauli Hjerneskal stillet til Skue. Om Aftenen var der et glimrende Fyrvrk paa Engelsborg, der overgik selv det jeg saae ved Julifesten i Paris. Ildfiske legede i Luften. Kaskader og Vesuv sprudlede. Dette var ogsaa den sidste Aften jeg var i Rom. Thorvaldsen gav mig to Kys og en Omfavnelse og de danske Kunstnere udbragte min Skaal og sang et Lev vel i den romerske Kneipe. - Det var den frste April fr Solen stod op jeg rullede ud af porta del Populo og var saaledes min Fdselsdag paa Reise. Hr lidt om denne Dag. Jeg laae Natten forud i Ronciglione en ussel By, hvor jeg fik Kaffe uden Mlk, uden Sukker, uden Brd og dertil en Gratulation af en nordisk Storm, der, da jeg sad i en aaben Cabriolet saaledes omfavnede mig og bragte mig Hilsener fra Hjemmet at jeg fik en halv Feber i Blodet. En Karet blste da om, men da vi havde en tyk Signora i vor, saa sad jeg meget rolig for et lignende Tilflde. - Den gode Baglast holdt vor Fregat i Stormen. Min Naboe var en meget snild Prst, der af min slette Italiensk nok hrte at jeg ikke kom fra hans Fdeby og da jeg sagde ham at jeg var fra Norden, spurgte mig om jeg ikke var en Milaneser. - I Montefiaskone fik jeg Middagsmad, nemlig en Suppe kogt paa Salt og Ost med lidt Olie i og for denne Kraft-Fde fordredes 4 Mk dansk, saa maatte jeg vre grov og Madammen slog da hele 3 Mk 4 Sk af. Det er den italienske Maade! - Da jeg ingen est, est, est kunne faae i hele Byen til at drikke din Skaal i, blev jeg arrig, men man trstede mig med at til Aften i Aquapendente var Vinen at finde. Jeg frs utroligt./

Inde i Vognen sad en Hr Pierreboni med Kone og Svigerfader, de havde et deiligt Ildfad og ind til dem og dette indviterede Signora mig, saa jeg Resten af Dagen havde det meget godt. Stormen ruskede i Vognen og da vi paserede Bolsanosen gik alt Solen ned. - Egnen er meget vild og for at Rverne ikke skulle skjule sig i Krattet er Skoven langs med Veien brndt af. De sorte, kullede Trstubbe gjorte det endnu mere de og Signora var i en ddelig Angest for Rvere. "0 Madonna mia!" udbrd hun hver Gang en slle Bonde med Gevret over Skulderen reed os forbi. Ud paa Aftenen kom vi til Aquapendente hvor der blev tndt en stor Ild paa Kaminen, og jeg maatte lre Signora en Deel danske Ord, isr fandt hun Ordet Lysesax, som hun altid udtalte som Lusesax, overordenligt nydeligt. O sagde hun: "Lusesax! multa bella!" - Ved Aftensbordet fik jeg en Flaske est, est, est en fortrffelig Muskateller og det frste Glas var din Skaal; men Ingen klinkede med mig. - Efter 5 Dages Reise kom jeg til Florents hvor jeg blev 10 Dage, saae hver Formiddag de herlige Malerier og inddrak Skjnheden af den mediciske Venus, hvis Gudommelighed man efter at have seet Statuen aldrig kan betvivle. - Jeg gjorte her Bekjendtskab med Digteren Berthi, hvis Lystspil Gli amanti sessagenari gjr megen Lykke; han indfrte mig i flere interessante Familier og gjorte mig mit Ophold ret behageligt. - Ved Afreisen var der saa meget Vrvl med mit Pas, som man sagde alt i Neapel skulde vret viseret af den steriske Minister, en Ting man i Neapel just havde bengtet, da jeg spurgte derom. Jeg fik da Passet viseret til Venedig men var nu i ddelig Angest for at man ikke der viserede det til Munchen, det kunne blive en net Historie at maatte selv, eller Passet tilbage til Neapel, denne Uroe og Kulden paa Apeninerne bibragte mig slig en Mavekrampe at jeg nr var ved at opgive Aanden.

I Bologna havde jeg det Uheld at Mad: Malibran var her og derfor den hele Egn strmmet til, hvorfor jeg maatte betale 3 Gange mere end ellers i Vertshuset og fik ikke engang Billet, dog jeg har jo fire Gange hrt hende i Neapel, den Sjl! - Kirkegaarden og Billedgalleriet var nu min Nydelse og isr henrev mig Raphaels Cicilia, det skjnne, kloge Ansigt erindrede mig om en smuk Ungdoms Drm, en Pige-Maskejeg ombyttede for en Anden, men som jeg ikke var smuk nok til at vinde og for fattig til at kjbe. - En meget ubehagelig Landsmand: Zeuthen, der er noget gal og som jeg havde maatte reise med til og fra Neapel, mig til Lidelse og stundom til Morskab, troede jeg nu at vre qvit, men Du hellige Chatrine, da jeg i Bologna stiger ind i Vognen, saa sidder dette Kjgehuuskors der, og det vrige Selskab var ikke heller for rart, ikke snderligt dannede Mennesker; - det var en Lidelse. - I de hie Popler hang Madonnas Billede, uhyre Grdepile skyggede Veien jeg var i Favora, hvor Tasso har sukket og i Padua hvor Europas strste Sal findes og som jeg saae. Paa 3die Dag var jeg i Fusina og saae den slsomme By: Venedig svmme paa Vandet. Gondolerne ere overdragne med sort Klde, hvorved de faae Udseende af Liigvogne. Venedig selv havde mig noget: "schauderlicht". Alle Husene stode lodrette op af Vandet, jeg saae ikke et Menneske, der var ingen Gader, Alt var ddsstille, kun Aaren pladskede i Vandet. Dre og Porte vare der nok af, men alle Trapper gik ned i det vaade Element, jeg syntes, jeg selv blev til en halv Fisk derved. Frst paa Markuspladsen hvor jeg fik Fodfste flte jeg mig vel. Kirken seer ganske tyrkisk ud og de forgyldte Kupler gjre en herlig Virkning. - Om Natten blev jeg da stukket af en Skorpion, men det kolde Veir gjorte at det ikke havde Fare, kun fik jeg en strk Vundefeber. /

Desuagtet besteeg jeg Markustaarnet, besgte Arsenalet, Gallerierne og Dogens Slot, men da jeg 3die Dag var fuldkommen febersyg forlod jeg Venedig, som jeg fandt saa usigelig interessant, men ikke godt for mit Helbred. - Det gamle Selskab blev atter min Lod, og jeg rgrede mig ret at jeg ikke kunde i godt Humeur reise ud af Italien. I Verona saae jeg da sidste Gang en Oldtids Ruin, det prgtige Theater og var inde i Capulets Huus hvor Romeo havde dandset med sin Julie, nu var det et daarligt Herberg for Veturiner, de gamle Freskobilleder vare meget forfaldne, jeg tegnede Gaarden af med den store Trappe hvor Romeo gik roligt opad og - lykkeligt ned af. - Det er dog en forunderlig Opfindelse denne Kjrlighed! Kjender Du virkeligt slet ikke til den? - Lykkelige eller stakkels Menneske! - Tyrol var mig ikke grandios nok! Det er nogle forkntte Alper, ikke som i Schweits, jeg mrkede knap at jeg kom over dem. Fra Botzen til Mnchen reiste jeg med en ung Skottlnder, vi boede to Dage sammen i Inspruck og besteeg Bjergene, han fandt at Egnen ligne Skottlands og da vi en Aften gik mellem Hytterne og Klokkerne ringede fik han en mgtig Hjemvee, han talte om sine Forldre, Sdskende og brast i Graad. - Jeg har aldrig flt Hjemvee, det er dog forunderligt! - Den frste Mai var jeg her i Munchen, hvor jeg "am Carlsthor" har faaet mig et smukt Vrelse paa frste Sal med Udsigt til den store Plads. - Jeg fandt paa Posthuset Brev fra den kjre Sster Jette, afsendt fra Stratsburg, hun var da meget fattigeret af Reisen og lngtes efter sine Kjre Hjemme og efter Italien, ingen af disse havde hun nr og Tydskland behagede hende ikke. - Nu er hun nok i Frankerige, hun vil i Neapel finde et Brev fra mig, som jeg skrev den sidste Dag jeg var der og gav vor Minister. - Skriver Du hende til, da send min kjrlige broderlige Hilsen til hende og Peter. Snart skriver jeg selv. - Som en slsom Drm ligger mig nu Erindringen om mit Ophold i Italien. Det er et Paradiis, men selv der var jeg dog ikke lykkelig. Du veed ikke hvormegen Sorg og Bitterhed fra Hjemmet, der sendtes mig did. Man drbte min Lykke det eneste Sted, hvor jeg endnu kunde have inddrukket den. - Jeg kan ikke og vil ei heller, pege paa Giftdraaberne man lod falde paa mit Hjerte - det er jo forbi, som Italiens Skjnhed for mig! - Tydskerne ere et fortrffeligt Folk imod Italienerne, Maden her er ogsaa uendeligt bedre, vi drikke l og spise Steeg, Grd og Pandekage - men Italien er det slet ikke. Naar man har smagt den himmelske Fde vil den jordiske ikke lngere smage. - Hils Officererne paa Vagtskibet, dersom jeg kjender dem; maaskee er Schmidt der. Seer Du Digteren Kruse da bring ham en venlig Hilsen fra mig. - Jeg bliver i Mnchen til den 1ste Juni, skriv mig derfor til post restante, men skriv saaledes at Brevet kan vre her fr frste Juni. Det maa Du endeligt. Fortl mig om Weise og hans Kenilworth, om Du i Hamborg har hrt Bellinis Opera Norma, fortl om Hjemmet, om Elben om - - hvad Du vil! - Fra Mnchen stikker jeg igjen en Smule sydpaa, tager nemlig til Salsburg og derfra til Wien, efter en Maanedsophold der gaaer jeg ind i Ungarn og Bhmen, besger Karlsbad, bliver nogen Tid i Dresden og Berlin og ariverer da med et stort Knebelsbart til Hamborg midt i September; fr mit ridderlige Skjg falder, skal jeg lade mig tilsyne paa Vagtskibet og jeg haaber vi leve i Par glade Dage sammen i den store Kjbmandsby fr jeg seiler hjem - for at faae en ledig Plads paa - Kirkegaarden. Send Moderen indlagte lille God-Dag naar Du skriver hjem og gld mig snart med Brev!

Din trofaste Ven H. C. Andersen.

[Udskrift:]

Dem Herrn Christian Wulff. Lieutenant auf dem danischen Wachtschiff bey Altona in Holstein par Hambourg.

franco frontieres.

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 34 billed 6215-19)