The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Det +Kongelige +Bibliotek

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 12. februar 1833
Fra: Christian Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

d 12 Februar 1833

Kire Ven!

Jeg gratulerer Dem af Hiertet til Ravnens Lykke; det har gldet mig ligesaameget at hre som om jeg selv havde giort den; det forniede mig at hre at Maskerne ikke giorde Lykke; men det kunde man jo forudsee; ikke alene, at Publicum ikke ere vante til dem, (og de skal ikke vnnes til dem, som Foersom og Ryge sige) thi for det frste kan en Dansk aldrig udfre den med den Lune og Vivacitet som dertil udfordres, og for det andet kan de kun gire [Lykke] hos en uvidende Italiener, der kun morer sig med Bajasstreger, og ikke hos et dannet Publicum der venter sig en hiere Kunstnydelse af en Andersen og Hartmann; De har selv forringet Deres Stykke derved, det er bleven en Farce. Et Sujet jeg altid har tnkt mig som udmrket skikket til en Opera, og som jeg altid har havt Lyst til at componere, dersom jeg eengang skulde blive saa lykkelig at komme saa vidt, er Turandot, men uden Masker; der er Handling, Characteer, Situationer, kort sagt alt for at gire et Stykke og en Musik interessant; men kom Maskerne til, vilde de trkke det ned i en meget lavere Sphre, end den hvor det ellers vilde staae. Hils Hartmann fra mig, og Tak ham for hans Musik; jeg har kun hrt meget lidt af den, men nok for at gire mig de brillanteste Forestillinger. - Agnete, Havmandens Viv maae afgive et fortrffeligt Operasujet, og behandlet med Deres sdvanlighed [sic] Dristighed og Lethed (Sindighed vil jeg ikke suge) kan det aldrig slaae Feil at det jo maae gire god Virkning. - De maae ikke [tro] at jeg ganske har savnet sthetisk og dramatisk Nydelse; jeg var saamn paa Comedie i Sndags i St. Juan paa Puertorico, og saa: Romeo e Giuletta, rigtignok ikke Shakespeares'; men dog en endnu, der nok lod sig [se]. Jeg kunde dog see saameget at Giuletta spilte fortrffelig, og havde en deilig Stemme, der klang som Musik, isr ved Siden af hendes confidentes, der var en Insulanerinde, og talte et Slags Jydsk-Spansk. - Sproget er ogsaa eet af de deiligste jeg har hrt, jeg troer nsten smukkere en[d] Italiensk. Alle de andre spillede daarligt, undtagen Romeo's Fader, som var ganske brav, men Romeo selv var en kold, stiv Pind; det ender paa en ganske anden Maade; Efter at de alle fem Acter igiennem ikke have giort andet, end holdt nogle lange Taler, styrter pludselig Romeo's Fader ind og drber Snnen, som strax der, efter saa Giuletta har staaet og passiaret lidt, styrter hun hen, river Dolken ud af Haanden paa den Gamle og stikker sig selv. Efter hver Act blev der meget applauderet og lidt pebet. Derefter blev sunget en Aria som blev givet D.C. og til Slutningen fik vi en lille Comoedie, som jeg troer var meget moersom. Var det ikke en god Portion for halvtredie Mark, og dog sad jeg paa den allerbedste Plads i Gouverneurens Loge. Decorationer og Dragter ere fortrffelige, Theatret ligner lidt Leipsick's; men er ikke slet saa stort. De fortller mig saa mange Forlovelser, (iblandt andre Louise Collin, som bedes at gratulere) men De har reent glemt at nvne Hr. Cand. phil. H. C. Andersen, som svrmer for en i Bispegaarden; rigtignok ikke i Stuen som fr, nei! nu vil han hiere tilveirs,og hver sine ine til Bispedatteren selv. Nu, lev vel, kire Ven; skriv snart igien,jeg lnges meget efter at hre nrmere fra Dem og tnk undertiden paa

Christian Wulff.

Jeg skal hilse Dem meget fra en Doctor vi har, der hedder Winter, han siger han kiender Dem. - Ligeledes fra Smidth.

[Udskrift:]

/S:T:/

Hr. Cand: phil: H.C. Andersen

i Kibenhavn

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost