Dato: 12. februar 1833
Fra: Christian Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

d 12 Februar 1833

Kiære Ven!

Jeg gratulerer Dem af Hiertet til Ravnens Lykke; det har glædet mig ligesaameget at høre som om jeg selv havde giort den; det fornøiede mig at høre at Maskerne ikke giorde Lykke; men det kunde man jo forudsee; ikke alene, at Publicum ikke ere vante til dem, (og de skal ikke vænnes til dem, som Foersom og Ryge sige) thi for det første kan en Dansk aldrig udføre den med den Lune og Vivacitet som dertil udfordres, og for det andet kan de kun giøre [Lykke] hos en uvidende Italiener, der kun morer sig med Bajasstreger, og ikke hos et dannet Publicum der venter sig en høiere Kunstnydelse af en Andersen og Hartmann; De har selv forringet Deres Stykke derved, det er bleven en Farce. Et Sujet jeg altid har tænkt mig som udmærket skikket til en Opera, og som jeg altid har havt Lyst til at componere, dersom jeg eengang skulde blive saa lykkelig at komme saa vidt, er Turandot, men uden Masker; der er Handling, Characteer, Situationer, kort sagt alt for at giøre et Stykke og en Musik interessant; men kom Maskerne til, vilde de trække det ned i en meget lavere Sphære, end den hvor det ellers vilde staae. Hils Hartmann fra mig, og Tak ham for hans Musik; jeg har kun hørt meget lidt af den, men nok for at giøre mig de brillanteste Forestillinger. - Agnete, Havmandens Viv maae afgive et fortræffeligt Operasujet, og behandlet med Deres sædvanlighed [sic] Dristighed og Lethed (Sindighed vil jeg ikke suge) kan det aldrig slaae Feil at det jo maae giøre god Virkning. - De maae ikke [tro] at jeg ganske har savnet æsthetisk og dramatisk Nydelse; jeg var saamæn paa Comedie i Søndags i St. Juan paa Puertorico, og saa: Romeo e Giuletta, rigtignok ikke Shakespeares'; men dog en endnu, der nok lod sig [se]. Jeg kunde dog see saameget at Giuletta spilte fortræffelig, og havde en deilig Stemme, der klang som Musik, især ved Siden af hendes confidentes, der var en Insulanerinde, og talte et Slags Jydsk-Spansk. - Sproget er ogsaa eet af de deiligste jeg har hørt, jeg troer næsten smukkere en[d] Italiensk. Alle de andre spillede daarligt, undtagen Romeo's Fader, som var ganske brav, men Romeo selv var en kold, stiv Pind; det ender paa en ganske anden Maade; Efter at de alle fem Acter igiennem ikke have giort andet, end holdt nogle lange Taler, styrter pludselig Romeo's Fader ind og dræber Sønnen, som strax døer, efter saa Giuletta har staaet og passiaret lidt, styrter hun hen, river Dolken ud af Haanden paa den Gamle og stikker sig selv. Efter hver Act blev der meget applauderet og lidt pebet. Derefter blev sunget en Aria som blev givet D.C. og til Slutningen fik vi en lille Comoedie, som jeg troer var meget moersom. Var det ikke en god Portion for halvtredie Mark, og dog sad jeg paa den allerbedste Plads i Gouverneurens Loge. Decorationer og Dragter ere fortræffelige, Theatret ligner lidt Leipsick's; men er ikke slet saa stort. De fortæller mig saa mange Forlovelser, (iblandt andre Louise Collin, som bedes at gratulere) men De har reent glemt at nævne Hr. Cand. phil. H. C. Andersen, som sværmer for en i Bispegaarden; rigtignok ikke i Stuen som før, nei! nu vil han høiere tilveirs,og hæver sine Øine til Bispedatteren selv. Nu, lev vel, kiære Ven; skriv snart igien,jeg længes meget efter at høre nærmere fra Dem og tænk undertiden paa

Christian Wulff.

Jeg skal hilse Dem meget fra en Doctor vi har, der hedder Winter, han siger han kiender Dem. - Ligeledes fra Smidth.

[Udskrift:]

/S:T:/

Hr. Cand: phil: H.C. Andersen

i Kiøbenhavn

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost