Dato: 18. januar 1833
Fra: Christian Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Corvetten Diana d. 18de Januar 1833.

Kiære Andersen!

De seer at jeg med den første Leilighed holder mit Løvte; Vær De nu ligesaa skikkelig og lad mig høre lidt fra Dem. De maae dog have lidt at kunde fortælle, De som altid pleier at have saa meget. Jeg er vis paa at et lille Brev fra Dem vil ganske sætte mig ind i Kiøbenhavn, som den er 1833, og omendskiønt den maaskee ikke er meget anderledes end den var 1832, saa er der dog skeet nogle Forandringer, og Nyheder pleier De sielden at være kostbar med. Fortæl mig først og fremmest hvorledes De selv lever, med hvormange friske Blade Deres Digterkrands er bleven f()røget; det er sandt, De er vel færdig med Deres Maaneder, dem længes jeg meget efter. Og foruden en Mængde Nyheder i Almindelighed har De vist ogsaa noget der interesserer mig i Særdeleshed z: B: om Deres tilkommende Geburtsdag. Et Ja skulde fornøie mig, et Nei skal ikke faae mig til at hænge eller drukne mig. Dog den Slags Følelser vil jeg ikke beskrive for Dem, De kiender vist bedre end jeg baade Deres Sødheder og Bitterheder. -

En Mængde Theaternyt maae De da have; Jeg tænkte saa meget paa Dem og Hartmann paa Dronningens Geburtsdag. Ravnen blev da vel opført skulde jeg haabe. Giorde det Lykke? Blev det pebet eller hysset eller applauderet, og gialdte disse Bifalds eller Mishagsyttringer Dem eller Hartmann. Det giorde vist ingen Lykke. Sujettet var vist ikke fornuftig nok for vore kloge Landsmænd og Musiken var vist for smuk for vore døve - - - . Dog giorde det Lykke skulde det glæde mig baade for Deres og hans Skyld; men især for Publicums Skyld. - Hvordan gaaer det med Deres Roman om Christian den 2dens Dverg? hvordan med Tragoedien Leonardo da Vinci? Og har De begyndt at brygge paa noget Nyt. Og hvad er det. Har De lavet nogle nye Operaer, saa har De maaskee een til mig; men det kommer da an paa om Deres Geburtsdagsstykke har faaet Kurven eller ei.

Erindrer De at jeg et Par Mtener førjeg reiste var hos Dem, og De var saa god at beskiænke mig med Deres Phantasier og Skizzer og Deres Benedicte [?]. Dette sidste harjeg skildt mig ved igien; men jeg haaber De tilgiver mig naar De hører paa hvad Maade det er skeet. Jeg var nemlig til en stor Dinee hos Gouverneuren paa Trinidad, og kom til at sidde ved Siden af en engelsk Advocat, som blev saa indtaget af min Veltalenhed og han forærede mig en meget smuk Snuustobaksdaase af en meget sielden Slags Træe. Samme Advocat kiendte noget til Øehlenschlager, og dansk Poesie interesserede ham meget; saa vilde jeg giøre ham bekiendt med vores 2den Øehlenschlager, som han var meget taknemlig for; men det kunde jo kun skee ved dette Offer fra min Side. - Dog jeg trøstede mig med at De nu altsaa ogsaa blev bekiendt i Syd-America, og derfra kunde De jo let komme til Sydhavsøerne og Otahaiti; og derved maaske blive berømt over hele Verden.

Forresten gider jeg ikke fortælle Dem alt hvad jeg har oplevet, Det kan De jo faae at vide af Moders Brev, desuden er min Fortællingsmaade saa tør og kiedsommelig at det taber 100 Procent af sin Interresse. - Ja havde jeg Deres Talent og Genie til at see og høre, og fatte, digte og skrive, saa skulde jeg snart faae en Reise ud der baade havde Næb og Kløer, og som baade skulde sige Sparto til Øehlenschlagers Reise og til Labyrinthen, ja hvad som mere er til Reisen giennem Ulykkens Huler og Elendighedens Boliger. Fortæl mig om Lotte 0. [,] om hun er givt og har debuteret, og giort Lykke; fortæl mig om Fru Heiberg ogJomfru Heger, Ja, det er sandt, De maae hverken glemme Prometheus eller Triumviratets Ugeskrift; om de ere enige eller uenige, og om vores gode Fatter ø. ikke har faaet en lille poetisk een paa Gummerne. - Er Deres Kenilworth antaget? har Weyse begyndt paa den, og er det smukt? - Har Bredal begyndt paa noget Nyt? Bliv ikke utaalmodig over alle mine Spørgsmaal? Jeg frapperes selv over hvorledes de flyde fra Pennen; men jeg veed jo at De er et godmodigt lille - om Forladelse - langt Menneske, som ikke tager sligt fortrydeligt op. Dog det værste er at det er saa meget a la Nolcken.

d 22de Januar

Igaar modtog jeg Deres virkelig meget interessante Brev, som jeg virkelig er Dem yderst taknemlig for. Jeg siger ikke jeg er taknemlig for at være galant; men fordi jeg virkelig er det. Jeg takker Dem ogsaa for Underretningen om vores Hemmelighed; men med næste Brev, (som ikke maae udeblive for længe) venter jeg bestemtere og jeg haaber gunstige Efterretninger. Hvad det politiske angaaer kan der jo i disse Tider slet intet være iveien derfor. - Af Deres Nyheder interesser [er], næst efter Dem selv og Deres Børn, Lotte Ø mig mest; nu har hun da baade været Fanchon og Suzanna, kanske [ulæseligt] med; nu kommer vel Zerlina. - Hils og gratuleer hende fra mig, naar De seer hende og Manden med; - Herre Gud! han er jo dog hendes Mand. - men Faderen, Moderen og Brødrene, kanske Cousinen Elise H med, maa De gierne hilse. Hils hele den Collinske Familie fra mig; først og fremmest naturligviis Ingeborg, som jo egentlig er den eneste jeg kiender saa godt, og hendes Mand; men nu maae De ogsaa meget ærbødig formælde min Compliment for Conferentsraaden. Deres Ravn og Maaneder længes jeg meget efter. De taler i Deres Brev om Forhold, der er imellem os, og som burde ophøre; der er ingen der ønsker det heller end jeg, kiære Ven! ogjeg tilstaaer ogsaa at Feilen ligger paa min Side; men det har virkelig ingen Grund i mi t Indvortes; men kun i en vis tlau Forlegenhed, som jeg søger at skiule paa en endnu flauere Maade; og deraf kom ogsaa at De ikke troede jeg holder saa meget af Dem som jeg virkelig giør. Lev nu vel, kiære Andersen og tænk undertiden paa

Deres virkelig hengivne

Christian Wulff.

Jeg skal hilse Dem mange Gange fra Smidth; han var meget glad fordi De havde erindret ham i Deres Brev.

[ Udskrift:]

S:T:

Hr. Cand. phil. H.C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost