Dato: 9. januar 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Christian Wulff
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 9 Januar 1832 [fejlskrivning for 1833]

Kjære Ven!

Et glædeligt Nytaar! gid jeg kunde have bragt Dem noget ret behageligt angaaende Deres aandelig Barn. Igaar fortalte Collin mig at Kirstein havde sagt til ham, at Musikken ikke fandtes antagelig! at den var forkastet af tre forskjellige Dommere; man havde, af enkelte Ting deri, gjættet at De var Componisten, en Ting Collin benægtede, og forsikkrede at Musikken var kommen til ham fra ganske andre Hænder. - Det er ikke med Enkeltheder, der kan forandres, de ere misfornøiede; det Hele have de imod. De kan nok vide at det ogsaa bedrøver mig, ikke blot af den naturlige Interesse, men af virkeligt sandt Venskab for Dem. - Dog, føler De virkelig Kald for Kunsten, lever og rører der sig en saadan Aand i Dem, kan jo dette Udfald ikke gjøre saa meget! Læg det derfor ikke saa tungt paa Hjertet. - Jeg skal sende Deres Moder Musikken. Ingen uden hun og Colin veed derom. - Men nu til noget andet. - Jeg vil haabe at disse sorte Stræger paa Papiret, ikke har ført mørke Griller med over Havet. - Texten til Ravnen er jeg da dygtig bleven rakket ned for! Gott im Himmel, De skulde læse "Oxehovedet" derimod staaer jeg med Palmer i Hænderne for "Aarets tolv Maaneder". - Alle Blade og Aviser, selv paa tydsk, roses jeg og man siger at selv mine ivrigste Modstandere fra "Ravnen", nu maa være forsonet med mig. - See saadan staaer det endnu til Dato! - Julen gik ret lystig i Studenter Foreningen, der gaves et Stykke Moral Principet hvor der gjortes Nar af Lindberg og de Hellige. Da Stykket var ude blev et forstilt Skjænderi mellem Directeuren og Digteren om Betaling af Stykket, da der manglede næsten / et Qvarteer i den behørige Længde.- Det gik nu ypperligt ud paa at spotte over Kirsteins Regulativ for Betaling af originale Stykker, hvor Prisen er bestemt efter hvormange Qvarteer de vare. Altsaa jo længere et Stykke er, jo bedre! - Siden havde de hele Baletten "Faust", der gik ypperlig; desuden var Musikken ganske mesterligt arangeret. Faust var en Barbeer, Mephistopheles vilde forføre til at komme paa sin Dandsebod og tegne sig der til Dandseøvelse, Faust stod længe imod, men nu rullede Mephistopheles sit Vindues Gardin op og Faust saae en deilig Pige sidde bag de røde Gardiner, "ogsaa hun kommer til Dandseøvelsen" - dette bestemte Faust, Musikken spillede af den hvide Dame "kom tryllende Qvinde", han styrtede mod Vinduet, Gardinet faldt og Faust tegnede sig. - I anden Act, dandsede han da med Margrethe, anvendte alle Overtalelser, trykkede tilsidst l Rdlr Sæddel paa hendes bølgende Barm, hun sank i hans Arme. Teppet faldt for den følgende Scene, medens Orcestret [det står der!] spillede: "Fryd Dig ved Livet." - I den tredie Act, kom Margrethe, bleg og udmattet, med sit Barn paa Armen og et stort Bunt Svovelstikker, som hun gik fra Dør til Dør og faldbød; Alle stødte hende til bage! Nu kom Mephistopheles (som Jørgen Lorck ypperligt spillede) han vilde forføre hende til Flasken. - Gav hende en stor Flaske "Kommen", hun drak, fik ondt - alle Instrumenter sagde: [nodelinie med 6 toner]

Nu kom der en Fyrste, under Musikken, "en Fuglefænger er jeg, ja!!" - han blev forlibt i Margrethe og besluttede at skaffe hende "himmelske" Dage; han gik og Margrethe faldt om. Nu kom Vægterne, toge hende paa deres Stige og vilde bære hende ud, men en Asistent (Asistent Gad) standsede dem, sendte Bud efter en Barbeer, thi Jomfruen havde vist ondt, det var Faust. - Han var meget øm, men Margrethe stolede paa sin Første og vilde ikke have mere med ham at gjøre, da han jo skyldte Bøder for Barnet, nu kom Førstens Bærestol, (under Marschen fra "Ravnen"), hun steeg ind, Faust vilde med, men Vægterne holdte deres Morgenstjerner imellem og Mephistopheles jublede medens de trak ham i Hullet, belyst af bengalsk rød Ild.

[tilføjelse langs kanten:] I Borups Selskab er ogsaa Theaterdirection gjort nar af./

- Skribes Vaudeviller komme nu i Miskredit hos Publicum. "De to Pædagoger" - og "Kostgjængeren" ere udhyssede; "Den skjønneste Dag i Livet" formelig udpeben; man finder det saa frygteligt gemeent! - Jeg gaaer ellers i store Forhaabninger om en Udenlandsreise! I næste Maaned bliver det afgjort; men jeg frygter derfor, thi Gjengangeren skal bort, og saa slaaer det vist neppe til for nok en Poet! - Jeg bliver rasende skal jeg gaae her hjemme og slikke Taage. - Dersom jeg faaer en Sum og jeg selv kan forøge den, saa Reisen bliver i to Aar, da reiser jeg i Mai over Nyrnberg til Munchen, hvor jeg bliver een Maaned; siden bruger jeg en Maaned i Tyrol og een i Schweits og vil da være Vinteren over i Paris mod Foraaret seer jeg om min Kasse vil at jeg skal hjem eller om jeg kan drage over Lyon til Genua, Pisa, Rom og Neapel; her bliver jeg da om Sommeren og er Vinteren i Florens, Venedig og Wien. I Marts 1835 atter i Kjøbenhavn. O Gud! maa jeg dog komme afsted! jeg skal ret slaae Gjækken [hul i papiret] Naturen og Livet, dog engang ret blive et r [hul i papiret, der er en nedstreg - måske: rigtigt?] Menneske, ingen Drømmer der nyder Alt i Phantasien. - Kommer jeg bort da sees vi vist neppe den lange Tid, men saa maa De tænke paa mig, skrive mig til, ligesom jeg nu gjør mod Dem der er borte. Hils Deres Broder og Schmidt, de have dog ikke glemt mig? - Øehlenschlægers Prometeus er kommen ud, den behager ikke saameget, som man kunde ønske; hans Tordenskjold gaaer paa Løverdag og hans "Lotte" paa Søndag som Fanchon. Hendes Organ er meget spinkelt, hun har, mildest talt, ikke gjort furore. - Drevsens Frue (Ingeborg) har i Nat barslet (mellem 8de og 9 Jan:) og beriget den collinske Familie med en ny, mandlig Pode! Hun og den Smaa ere, efter Omstændighederne, raske. - En Søn af Secretairen Printzlau, skal i næste Uge deputere som Skræderdrengen i "Den hjemkomne Nabob". Vi faae en ny Opera af Reisinger: "Klippemøllen". - Men nu begynder Papiret at tale italiensk "Basta! bastare!" altsaa, lev vel! tænk venlig paa Deres oprigtige Ven

H.C. Andersen

[udskrift:]

[ikke HCAs håndskrift:] til Christian fra Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 22, billed 6192-98)