The Hans Christian Andersen Center

Dato: 17. april 1840
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Langfredag d: 17de April 1840

Tak for Deres kjre broderlige Brev gode Andersen! Det var saa lnge siden at jeg havde hrt noget fra Dem, saa jeg ret lngtes derefter; Deres Brev var saa velkomment som altid ! Jeg haaber, at Deres Halspine ingen videre Flger har havt, har vret et forbigaaende Onde, som den skarpe Foraarsvind saa let frer med sig, ikke sandt De er rask igjen? Der Stutzer har lagt sit Vintertj for tidligt, det er Tingen, og det har den stakkels Digter maattet bde for. Dog jeg kunde gjerne blive ngstelig over mit eget Spg, hvis jeg ikke saa sikkert haabede at Deres Ildbefindende igjen har hvet sig. Af Aviserne har De vel seet at Herr Langes Mulat har behaget meget547 , Sstrene og Tante Gusta der saae ham i denne Rolle vare ganske indtagede af ham, derimod syntes de ikke saa godt som Mad. Orlamundt, det har ordentlig gjort mig ondt, og jeg har kjmpet alvorligt for hende, det kan rgre mig saadan at hre dem paastaae at jeg har vret saa henreven af Glde over at see Mulatten opfre at jeg ingen opmrksom Iagttager har vret, og jeg fler dog at jeg baade har fulgt med med je og Hjerte, det forstaaer sig jeg kan jo kun dmme efter min Flelse; men de faae Gange jeg selv har forsgt at spille Comedie, have de Alle herhjemme bildt mig ind at jeg har gjort det saa godt, og naar de sige det, saa maae jeg dog have lidt Begreb derom ! Paa Tirsdag gaaer Mulatten igjen, der bliver da formodentlig ikke saa propfuldt som begge de foregaaende Gange, thi at det to Gange har givet saa fuldt Huus her er mere end de mange Gange det har vret Tilfldet i Hovedstaden, og saa skal Moder derhen, Moder der ellers intet Sted kommer, og Louise, som efter hendes elskelige Grevindes Tilbud bliver her en Maaned efter dennes Afreise for ikke at tage Afsked med Fader fr han reiser til Kjbh. og Jette skal, eller rettere vil igjen derhen, og have de Andre saa vret for strenge mod Mad. Orlamundt, ja saa have de Grund til at vre bange ! Den Usynlige har jeg ikke seet, den Aften den frste Gang gik var netop en af de sidste Dage i mit Kvartal, jeg havde ingen Penge, og saa vilde jeg da bie til nste Gang; men saa vare de fleste af Sstrene netop udbudne den Aften, saa jeg ikke kunde gaae fra Fader og Moder, nu faaer jeg det neppe at see, Mulatten bliver saaledes det eneste Stykke jeg berer med min hje Nrvrelse. Jeg veed vrigt at den Usynlige har gjort megen Lykke isr paa Gulvet, thi det er nok bleven temmelig simpelt fremstillet. Hr Seborg som dandsede Jaleo548kom et jeblik fr med Ageposten, hvorfra man ogsaa tydelig skal have seet paa hans Dands at han var stiv efter Kjrslen; han var vrigt kldt la Grahn og skal have coquetteret svrt op til Officerslogen. Plakaten har jeg gjemt om det kan more Dem ved Leilighed at see den. Med Fader er det desvrre ikke saa godt som da jeg sidst skrev; hans Ntter ere mindre gode, og de sidste Dage have igjen vret smertefulde, imidlertid har han dog idag vret ude ved Porten og igaar var han ved Svaneapotheket i Vestergade, som han ikke har seet siden det blev opbygget, hans frste Udflugt var til Tomten af den gamle Klub549 , der nu skal opbygges, jeg har ved denne Leilighed den Sorg, at Militair Bibliotheket er flyttet ned i den forrige Stiftamtsmandsgaard i Vestergade550saa det nu i de sidste 3 Uger har vret forbi med Lsningen af de kjbenhavnske Blade, som Kammerjunker Juel551af srdeles Artighed sendte os naar de vare komne med Posten, det gik an, da vi vare Localet saa nr, nu kan det ikke mere sker og jeg hrer aldeles intet fra Hovedstaden uden hvad Broderen vil mlde mig. De kjre Forldres Reise er bestemt til frst i Mai. De tnke at seile med Skipper Top der for jeblikket er i Kjbh. Agnete Friis552besrger Aftrdelsesvrelser til dem, da man jo ikke strax kan komme ind paa Hospitalet, hvor de have besluttet at tage hen, da vor Lge og Alle raade til at lade Professor Mller553foretage Knusningen. Om Fader og Moder bestemmer sig for Herskabsleiligheden, eller et Par af Officiantvrelserne, kan jo frst bestemmes paa Stedet; men det maae jo indrettes saadan at Gusta saa meget som muligt kan vre hos dem. O, kjre Andersen, De kan ikke tro hvilken Angst der saa ofte overkommer mig og os Alle naar vi tnke os den saa nr forestaaende Reise, og denne Tanke beskjftiger os nsten ideligt. Faders Bedring, Foraaret og Alt hvad vi fra Kjbenhavn hrer, har givet os fornyet Haab, Gud lad det ikke blive skuffet. Fader selv er jo ofte meget nedstemt; men er han blot lidt bedre komme de lyse Ideer igjen. Saaledes sagde han forleden, da han hrte mig, yttre at jeg vilde lade min "Spillemand" indbinde: "Lad det dog bie lidt endnu, naar jeg kommer hjem fra Kjbh. kunde jeg dog maaskee komme paa et par Dage til Svendborg, tage nogle Skizzer og saa skal jeg tegne Dig fdrelandske Udsigter til Bogen". Forleden kom Ltcken554herop, sagde at han havde havt Brev fra sin Pleiesn og at denne havde bedet ham gaae til Fader og sige ham at han iaar havde Arbeider paa Udstillingen, og minde ham om at Fader havde lovet ham, om dette kunne skee til 1840, da at ville komme til Kjbh. for at see dem, det rrte Fader, at det unge Menneske hvem han jo fra Begyndelsen af har lrt at tegne, havde lagt saa megen Vgt paa disse henkastede Ord: "Maaskee jeg dog kan slbe mig op paa Udstillingen", sagde han, det er nu aldeles umuligt, men det baade glder og smerter at hre ham tiltroe sig saamegen Kraft. Dog jeg skriver kun om een Gjenstand, lad os tale om andre Ting! Tak for Udtoget af den unge Konges Monolog, det er smukt jeg seer da deraf at hvad jeg har gjttet mig til af Deres Bog er urigtigt! Bliver hele Stykket ligesom Mulatten paa rimede Vers? Dog det var jo et Sprgsmaal angaaende den nye Tragedie, og det vilde jeg egentlig ikke gjre! De havde et deiligt Veir paa Deres Geburtsdag jeg gik om Eftermiddagen en af mine eenlige Spadseretoure og gldede mig paa Deres Vegne over Foraarsluften og det varme Solskin, paa min Geburtsdag regner det altid, og Midsommerluften er qvalm og tung. Regn betyder Riigdom siger man jo, ja, jeg bliver ogsaa nok riig inden jeg der, det har jeg altid troet, thi jeg stter i de fleste Henseender saa liden Priis derpaa. Nu leer De vist af mig og min Indbildning! men hvad jeg her skriver er en Anelse, og ingen Illoution!

Frste Paaskedag. [19.4.] Idag er det Moders Geburtsdag, hun fik imorges et nydeligt Brev fra Eline det er frste Gang i fem Aar at hun ikke har vret hos Moder paa denne Dag, hun maae ikke komme udenfor Dren, stakkels Eline, Lgen giver ikke meget Haab, og vi ere Alle saa inderligt bekymrede for hende, De skal see det gaaer hende som Eva i "O T"555 med hvem De engang sammenlignede hende, dog tror jeg ikke at hendes sidste nske vil vre at leve, da Alle hendes Nrmeste jo ere gaaede forud. Jeg har aldrig vidst at Ftteren i Kjbenhavn skriver Vers, og det som De skriver smukke Vers, han seer saa gruelig prosaisk ud. Nu har jeg da sent Holstes Portrait i Portfl. han er vist ret smuk; men genialsk seer han ikke ud! Hos Fr. Recke har jeg seet Plakaten til Deres Ingenting siig, mig hvordan et Menneske brer sig ad for at spille sig selv , det ligner vist slet ikke, det gad jeg nok seet engang, jeg hrte Beskrivelsen over Forestillingen i Studenterforeningen, saae Adgangskortene, Texten til Udtoget af Donnizettis Opera, Deres Vers om Mad. Bischong (der jo nu igjen gjester Hovedstaden) et Vers om Kalkar kort Alt! Har De seet Kalkars de ere for jeblikket i Kjbenhavn, deres Reise blev 3 Dage udsat, de vilde vre indtruffen til en Familiefest; men den Ulykke der nr var hndet Adjunct Mllers Kone gjorde at de opsatte den. Fr. Mllers yngste Barn, Gustas lille yndige Guddatter556 styrtede ud af Vinduet fra anden Etage, saa hj som den er paa Apotheket Moderen greb i Luften efter Barnet, og styrtede derpaa ned ad alle Trapper efter det, under Vinduet laae mange store Kampestene fra Byggeriet ved Klubben, en var nogle jeblikke fr flyttet, og hvor den havde lagt laae en lille Gruushob, og saa ganske ganske lille, paa den faldt Barnet, det er lidt skrabet i Ansigtet men ellers uskadt, hvor vi Mennesker dog vilde vre elendige om vi kunde tvivle om Guds Forsyn ! Men tnk alligevel den ulykkelige Moder, hun har vret som ude af sig selv, det er jo ogsaa en evig Bebreidelse, et ieblik som hun aldrig maae kunne glemme i sit Liv. Vi fik det at vide som vi vilde gaae til Middagsbordet, men ikke at Barnet tilsyneladende er uskat, om det virkelig er Tilfldet kan dog frst Tiden vise, jeg veed aldrig at noget i den Grad har rystet mig, tnk Dem for hende, at skrive det til Manden der er fravrende. Hun skal have vret aldeles ude af sig selv, o, jeg kan tnke mig det, og dog synes mig igien at Alt i hende maae vre Tak til Gud. Om De skulde see Kalkar der nok har det hvrv at bringe Mller denne Tidende, saa tal ikke til ham om hvad jeg her har skrevet, da jeg troer det Hele skal behandles som en Hemmelighed, endskjndt Alle veed det. Saa Digteren Mller ventes nu hjem557 . Fru Sich fortalte her inden hun reiste, (thi de og Adjunkt Hansen ere ogsaa i Hovedstaden), at Mllers Kone i Paris skal have oversat flere af hans Vrker paa Fransk, er det Tilfldet maae hun rigtignok vre meget begavet isr da de jo nsten alle ere skrevne i Vers; jeg tror det nu ikke, ligesaa lidt som jeg tror hvad Folk her paastaae at Novellen Tyrolerfamilien er af Fr. Sich558 , naar man hrer hendes med franske og latinske Ord saa rigt spkkede Sprog kan man ikke tiltro hende at skrive saa reent dansk , jeg synes det er hvad man kan fremhve ved denne Novelle der jo i Hovedstaden skal have gjort Lykke. Jeg saae forleden nogle ldre Morgenblade med 3 af Deres nye Billeder559 ; men da det var paa et fremmed Sted havde jeg kun Leilighed til flygtigt at gjennemjage dem, den lille Pige og hendes Dukke tiltalte mig isr, maaskee fordi Brn i det Hele interesserer mig mere end de fleste voxne Folk, det gaaer med dem, som med Forventning og Virkelighed, de love saa meget! Wulles Naiviteter i Deres sidste Brev har interesseret mig mere end mangen en af Jean Pauls Aphorismer, jeg veed ikke om jeg kan tilegne mig de Hilsener hun sender Tante Anna, er det Tilfldet gjengjelder jeg dem af Hjertens Grund ! Tak for Beskrivelsen over Deres Geburtsdag, tak, fordi De den Dag skrev til Ssteren. Til Tante Annas Forfatterinde skriver De rigtignok er hun Dem da mere? Min lille Bog skal jo vre en Episode af Forfatterindens Liv sige Folk, ja en Pastor Arctander560har endnok nylig villet indgaae et Vddemaal med Louise om at det maatte vre Tilfldet, det vilde bringe mig hjertelig til at lee, hvis det ikke igjen var mig ubehageligt at det var sagt, der ere vist faae Mennesker hvis Liv have havt mindre Romantik end mit; jeg er i saa Henseende, som vist i mange Andre et aldeles uinteressant Vsen, og det er aldrig fr nu jeg har hrt denne Dom, med en Tanke falden mig ind at den kunde fldes; isr her hvor jeg er opvoxet, og hvor man ellers veed hinandens Livsbegivenheder udenad. Gud veed hvad de ville lave sammen om min ny Bog engang skulde komme ud, hvormed det imidlertid har gruelig lange Udsigter, i Vinter har jeg intet skrevet, frst med Foraaret ret taget fat derpaa; men saa begyndte Gustas Mslinger, jeg besrgede i 4 Uger hendes Timer og da var det over mine Krfter ogsaa at skrive, i disse Paaskedage vilde jeg vre flittig; men saa har jeg i det Sted skrevet til Dem, De nskede jo et Brev med ttte Linier kjre Andersen jeg frygter De bliver overmt af denne Manna ! Hvis det er mig muligt vil jeg gjre et Indlg til Fr. Lsse, vil De ikke nok besrge det? Jeg vil saa gjerne hre lidt fra hende, det er som om Foraarsluften bragte mig mine Kjre nrmere, saa at jeg mere end sdvanligt lnges efter Dem. Men det er sandt, hvis det ikke kjeder Dem Alt for meget vilde jeg gjerne fortlle Dem om min nye Bog, der kommer efter Deres Raad endeel forskillige kvindelige Charakterer i den, nu gad jeg vidst hvem af disse De f Ex vil tillgge mig, jeg forsikkrer Dem at ikke et af disse Portraiter udelukkende ligne den Idee jeg gjr mig om mit eget Indre, om det Ydere kan Talen slet ikke vre, Damer i en Roman maae jo see lidt godt ud naar de skulle interessere. Min lille Roman skulle vre i 2 smaae Dele, og jeg har endnu neppe skrevet saa meget som "Tante Anna", og i den Tid mine Kjre ere i Kjbh. vil jeg vist ikke kunne skrive, mine Tanker ville vre alt for urolige og fravrende dertil, saa Gud veed naar den Bog engang kommer ud ! For et jeblik siden fik Fader de omtalte Morgenblade fra Lseforeningen jeg har paany lst Deres Billeder, det andet er ogsaa smukt, meget smukt, og det sidste ogsaa. I mit sidste Brev glemte jeg reent at sende Dem Schleppegrells srdeles Hilsen. Hun var for lngere Tid siden en Aften hos os og vi lste Mulatten hjt for hende, hun var ude af sig selv af Henrykkelse; men det klder hende saa forunderligt, at man ikke kan bare sig for at lee, da la Rebelire kommer ind, rejser hun sig op af Stolen midt under Lsningen, siger at hun faar ondt, saa stter hun sig igjen og siger: Nej, nei o, min Gud! nei, nei, og snakker i etvk saa hun nsten ikke hrer hvad der bliver lst. Nu er da Stykket ude og Schleppegrell er halv lyksalig paa Cecilies, halv fortvivlet paa Eleonores Vegne; men hvad der endelig beroliger hende, er den store Trst at hun selv ( Schleppe) ikke skal vre la Rebelires Kone. Hun saae det opfre frste Aften. Den vrige Plads i mit Brev skal gjemmes til en Beskrivelse over Herr Langes Spil. Jeg sender det hurtigere bort end jeg frst havde bestemt da jeg tnker mig at Vaaren maaskee snart lokker Dem til Nabolandet, og at det om jeg afsendte det senere maaskee vilde komme efter Deres Afreise. Levvel. Faders Nat har vret daarlig, jeg har siddet lidt her nede i den grnne Stue for at skrive, nu kommer Louise herned og siger at Fader i dette jeblik er saa heftigt angreben, nu er det vist den gamle Qval, og de gode Dage forbi, jeg maae op, Levvel, roligere og tilfredsere end vi gjre det, Gud hvor jeg mange Gange er overmt af det Hele hernede. Levvel og skriv snart til Ssteren.

Onsdag Morgen. [22.4.] Det var ret stygt som jeg i Forgaars sluttede mit Brev; men denne idelige Tilintetgjrelse af Haab om Bedring, hrer der ogsaa Styrke til at bre, det var igjen bedre igaar! Moder var da med til Mulatten, den frste Gang hun i 1 1/2 Aar har vret en Aften ude, Fader overtalte hende selv dertil, da han jo havde 3 Dttre hjemme, og desuden var nogenlunde vel igaar. Moder morede sig godt, hun, Caroline, Louise holdt med mig i at Mad. Orlamundt har Siel og Flelse for hvad hun siger; men at Stemmen er hende imod. Herr Lange som Tante Gusta, Jane og Thea hve til Skyerne, kan efter hvad jeg kan dmme efter Holstes Alladin maaskee sttes Paralel med denne, dog spillede han i mine Tanker ikke saa fuldkommen godt som Orlamundt som Paleme han var virkelig fortrinlig igaar Aftes; men hans Rolle spiller sig ogsaa lettere end Horatios hvad jeg virkelig beundrede hos Lange, var hans Monolog med Venus Fluefanger561 , han sagde den med en Afvexling og en Inderlighed der maatte henrive, alligevel gjorde det intet behageligt Indtryk paa mig at han blev saa strkt applauderet for den, jeg syntes det forstyrrede den Flelse han havde opvakt ved den. I Fngslet glemte han noget af sin Monolog det hvori han omtaler at hun nu danser562 , dog var der maaskee ingen andre end mig der nu nsten veed Stykket udenad, der mrkede det. I skal faae re af Horatio, sagde han saa smukt som jeg har hrt Dem sige det. Hans stumme Spil i sidste Akt var Ypperligt. Stykket gjorde som sdvanligt srdeles Lykke, jeg var saa fornjet, ogsaa fordi Moderen var med, og over at det behagede hende. Der var meget godt Huus skyndt det var 3die Gang. Nu skal mit Brev bort, jeg faaer hverken Tid til at gjennemlse det eller Fr. Lsses. Jeg kunde bie med det til i Aften; men saa faaer De det en Dag senere. Line Faaborg gjorde mig lidt ngstelig igaar, ved at fortlle mig at hendes Broder var meget angreben af Hoved og Halspine, det skulde dog ingen Omgangssyge vre ! Levvel, Gudvelsigne Dem, og skriv snart !

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost