The Hans Christian Andersen Center

Dato: 29. december 1831
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sore d 29de Dcbr 1831

Kjre Andersen!

Deres kjrlige Vignetter til danske Digtere har jeg med megen Fornielse modtaget og lst. Efter hvad der forud siges Lseren i Forhng til Vignetterne, kan ingen billig Lser fordre meer og Andet, end hvad De giver. Bemrkningen at de gode Critici nok vil tilfie den manglende Skyggeside er meget heldig, og det kjrlige Sind, der har frembragt den hele lille Bog, viser sig allerede smukt i denne Prolog. Vignetterne selv finder jeg de fleste heldige og treffende. Med et let poetisk Blik er som oftest det eiendommeligste Poetiske opfattet hos enhver. Blandt dem,jeg ikke kjendte fr, vil jeg udhve det om Grundtvig, der kort smukt og poetisk characteriserer hans Digtning sandt med et Par Billeder; det om Guldberg, der udpeger hans heldigste Digt og danner selv et lille Malerie; ligeledes det om Haste og Hauck, Kruse Kingo, Olufsen, Rosenkilde, Samse, Sibbern, Sorterup Thiele, Trollerne, Wessel, Wilster og Wulf. Den Fordeel De ved at flge den alphabetiske Orden syntes at ville opnaae, Undgaaelsen af al Rangordning, har De ved de frste 2 Linier om hlenschlger givet Slip paa; skal der uddeles Rang og Plads paa Parnasset har jeg forresten Intet imod at man hylder Flimandshiden hos 0hlenschlger; men Billedet af den bildende Konst hvor Mesteren staaer sidst og nrmest Rammen, passer ikke her, da Mesteren i denne Lignelse betyder Billedrkkens Forfatter og maatte altsaa have vret Dem selv. I Digtet om h. er der for mig for megen Opregneise; Materialierne vil mig ikke der sammensmelte til et Heelt. Skulde jeg anfre nogen Hovedindvending mod Bogens Plan, skulde det vre dens altfor omfattende Venlighed, idet selv en N. T. Brun, en Lundbye, Bunkeflod og Seborg her findes medens De dog har udeladt Reenberg, Helt, Cl. Lyscander, Falster, Fasting, Falsen, Smidterne Liebenberg, Gutfeldt o.fl. Men den der ikke burde vre glemt er Psalmedigteren Brorson.

Det gjr mig ondt at see, De har ladet Dem alvorligt forstemme af Gjengangeren; han slaaer ingen Digter ihjel, om han end banker lidt Stv af en Trie, naar han som Poesiens Garderobe-Forvalter soler Pragtcoustiimerne, og Baggesens gamle Ridebuxer. Lad Dem heller ikke forknytte af Hovmesteren i Maanedsskriftet! Af min Epilog til Ole Navnls vil De see hvorledes jeg nu behandler den evige Proces med Recensenterne.

Paa aandelig Fred og paa Billighed er her dog ikke at tnke; jeg har derfor valgt aabenbar Krig med den hele Race. Hvad der duer, skal de nok lade staae. Endnu har ikke al Verdens Recensenter skilt os ved en eneste Digter; skjndt de bedste har vret meest plaget af det U ti. Som Materialier til komisk, humoristisk og satirisk Digtning ere det Slags Folk meget brugbare.

Og nu lev vel kjre Andersen! frisk Mod og god Digterlykke i det nye Aar! Min Kone hilser Dem venligst og takker Dem ligeledes ret hjertelig for Vignetterne, som hun har lst med Fornielse.

Deres hengivne Ingemann

Nr havde jeg glemt at omtale det Smukkeste i hele Bogen[,] jeg mener Baggrunden til Vignetterne; det finder jeg fortrffeligt - Verset om Slaveskibet og om St Helene var mig isr paafaldende smukt - det hele er deiligt

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter