The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: kjrlighed

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 9. november 1831
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

9. Nov. 1831

Kjre Andersen!

Det er dog ret gldeligt, at man i vor Tid, ikke vil paadrage sig den Anklage, at man ligegyldig lader Digterne sulte ihjel (om end den samme Tidsalder og dens Ordfrere ikke fle stort Samvittighedstryk ved at flaa radbrkke dem ved aandelige Bdler). Hvad man i konomisk Henseende gjr eller vil gjre for Bredahl, kan vist hjlig behves; han har i mange Aar maattet trlle for det Ndtrftige, og skal der vre Haab om, at han nogensinde med Aandsfrihed skal kunne fortstte sin politiske Virksomhed, maa han udrives af en Stilling, hvor den blot fysiske tilvrelse opsluger alle hans Krfter i en idelig Kamp med Livets ydre Fordringer. Vel troer jeg ikke, at han for jeblikket trues af nogen strre Nd end den, han kun altfor lnge har flt Trykket af: hans Restance til Akademiet skal ikke belbe sig til mere end 140 Rd., og han er i denne henseende ikke bleven presseret, men derfor er Hjlpen ikke mindre ndvenig; hans Forhold som Bonde til Akademiet er som Arvefster af en udstykket Bondegaard, hvortil der neppe hrer en halv Gaards Jorder; hans aarlige Afgift til Akademiet med Skatter og Alt belber sig omtrent til 180 Rd. Skulde han hjlpes og sttes i en nogenlunde taalelig Stilling maatte - efter min mening - Restancerne og den aarlige Afgift eftergives ham af Akademiet eller betales for ham og hans Jord-Ejendommen saaledes udvides, at Gaardens Drift kunde ernre en Familie, og at han ikke selv, som hidtil, behvede at forrette en Avlskarls eller Rgters Arbejde. Forvalteren her paa Godset, Kammerraad Povelsen, mener, at det netop for jeblikket ikke vilde vre vanskeligt at faae hans Jord-Ejendom forget med en tilgrnsende Parcel. I Forening med Direkteur Estrup har jeg nu ogsaa foranstaltet en Samling af Bidrag for ham her i Byen. Kunde og vilde Universitets-Direktionen give ham Gaarden afgiftsfri, og kunde der for de samlede bidrag kjbe tilstrkkelig Jord til, vilde han med sine tarvelige Fordringer vist staa sig ret godt igjennem; men om han selv derved vilde vre tilbagevunden for Litteraturen og et videnskabeligt Liv, er endnu et stort Sprgsmaal. Et indbringende Toldembede eller Postmester-Embede vilde maaske vre ham allergavnligst, men hvem kan skaffe ham det? Hvad hans utrykteArbejder angaaer, veed jeg endnu intet Bestemt; han synes i den senere Tid at have opgivet enhver Tanke om fortsat Skribentvirksomhed. Den Maade, de fleste Digtere nuomstunder behandles paa, har i hjeste Grad indigneret ham og svkket hans Lyst til Publicitet. Maaske kan den Deltagelse, der nu for jeblikket viser sig for ham, atter give ham Lyst til litterair Meddelelse, og har han Noget, han for jeblikket nsker trykt, skal jeg snarest muligt underrette Dem derom.

Har De lst Sibberns smukke Ytringer angaaende Dem i hans trykte Sktivelse til mig? De have gldet mig. Den bekjendte Kulde og Dadlesyge hos vore sthetikere anseer jeg isr skadelig for den unge Digter, der let derved kan paadrage sig en aandelig Forkelelse og Svindsot, naar det poetiske Gemyt netop mest trnger til Kjrlighed og deltagende Opmuntring.

Venlig hilsen fra min Kone. Skriv mig snart til og meddel mig, hvad De lever i!

Deres venligt hengivne

Ingemann.

E.S. Den utrykte 5. Del af Bredahls dramatiske Scener, som for lnge siden har vret frdig til Pressen, skal vre indsendt til Fru Rosenstand i Kjbenhavn for at besrges til Trykken, og efter hvad jeg hrer, skal der allerede vre et Foretagende i Gjre om at bestride Trykkeomkostningerne. Frend der virkelig er skeet Noget for at hjlpe Bredahl til en vedvarende Existens, var det vel bedst, om han var uvidende om det Hele. Det var vistnok allerede godt, kunde han blive en nogenlunde velhavende Bonde; men vil man vente videnskabelige Frugter af hsnas vrige Liv, maatte han kunne tilbringe det i en sorgls Stilling blandt dannede Mennesker.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter