The Hans Christian Andersen Center

Dato: 26. april 1831
Fra: Laur. Peter Voigt   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Hystrede Herr Andersen!

Ved Nytaarstid og i forrige Uge gldede mig Deres 2de rede og venskabelige Skrivelser af Juleaften og 19de ds., for hvilke Begge jeg aflgger Dem min mest forbindtlige Taksigelse.

Det er os her i min Familiekreds saa saare behageligt at vre saa venlig erindret af Dem, og det vil vre os endnu kjerere at see Dem her igien naar der gives Leilighed dertil; og De vil vre os hiertelig velkommen naar De paa en Vandring til eller igiennem Deres Fdee seer ind til os. Jeg haaber at De ikke er vred, fordi jeg saa lnge har udsat Besvarelsen af Deres frstnvnte rede Brev, men skulde De vre det en lille Smule, da beder jeg om Deres venlige Tilgivelse derfor, og haaber. at De erindrer Dem Forskiellen mellem en Digter og en upoetisk Mand. Deres Digte have baade vi og Mange lst gierne og med megen Behag, Deres Forfatter nske vi lykkelig og heldig Fremgang i sine Studier og paa den Bane paa hvilken han sikkert, egentlig efter Kyndigeres Dom end min, i Forening med hine vil gire store Fremskridt.

Hvad der tildrog sig i Studenterforeningen med Hensyn til Deres Digte lste vi med srdeles Glde baade af Deres og mine Snners Beretninger; og ikke mindre glder os Optagelsen af Deres Stykker af Theaterdirectionen.

Min Kone, mine Dttre og jeg glde os Alle over de os tilkomne Forringer dem vi bevare som kiere Minder af Dem.

Min Handelsven Hr. Agent Hammerich har i sin Tid indbetalt Belbet af de mig til Uddeeling sendte Exemplarer af Deres Digte og hvormed denne Gienstand er afgiordt.

Med Hensyn til Deres venskabelige Valg af min Christian til Reiseflle paa den interessante Vandring som De agter at foretage over Lbeck, Hamborg, giennem det hanoverske, en Deel af Sachsen og Brandenborg, da fortiener De min srdeles forbindtlige Tak derfor og jeg yder Dem den herved af ganske Hierte. Men ligesom det - De tilgiver at jeg uden Omsvb siger det reent ud - inderlig vil glde mig at hre Dem nvne som Candidat saaledes er det ogsaa mit nske at Christian bestrber sig for at naae dette Maal saa hastig som han dertil kan blive forberedet, og saa gierne som jeg virkelig undte ham den Glde at see sig om i fremmede Lande, og blandt saa mange forskiellige Mennesker at tumle sig igiennem og derved uddanne sit Ydre isr, samt modtage for sit indre Vsen hvad slig Omgang ogsaa derfor kan lade falde af, saa meget maa jeg befrygte Muligheden af at en slig 6 Ugers Afstikker, i godt og behageligt Selskab, i den skinneste Aarstid, i saa skinne, interressante Egne og Stder; at Alt dette Fortrinlige og Herlige ei alleen e for ieblikket kunde bevirke for stor en Adspredelse men endogsaa efter Hiemkomsten, eller til nste Aar, kunde bevirke en Attraae og Lngsel efter Gientageise, og gire ham mindre eller aldeeles uskikket til at arbeide sig frem i de trre Studier, med den Kraft som er ndvendig for ham for at kunne blive, hvilket jo er og maa vre hans ivrige nske som det er mit, en duelig Embedsmand i Staten som forstaar hvad han br med Hensyn til sin Bog. Lever jeg naar min gode Drng, med god Carakteer, bliver Candidat og min Formuestilstand tillader det da vil jeg slaa paa andre Strnge end de jeg nu fler det at vre min Pligt at lade lyde, thi jeg nsker gierne at han i Tiden, naar han meere endnu kan profitere deraf og mindre vre udsat for et virkeligt Tab, lrer Lande og Folk at kiende uden for Danmark. Men nu er det nok rigtigst at opstte.

Synes De ikke ogsaa hystrede Herr Andersen! at det er bedst at lade Christian blive lidt lngere hi emme inden han kommer uden for?

Jeg er ivrigt eenig med Dem i, at den kiere Snnechen nok kunde vinde saa mange Timer fra Svnen som 6 Uger indeholde, NB paa 2 il 3 Aar, idet mindste som han sover her og jeg vil inderlig nske at han vil vinde dem uden at kunde benytte dem til Reisen. Nu maa De ei ilde optage Kibmanden sit trre Raisonnement som vist nok er grundet paa idel Beregning men sge at undskylde ham saa upartisk og saa godt som De formaar. Min Kone, mine Dttre og jeg nske Dem paa det hierteligste en lykkelig, nyttig og behagelig Reise og at De paa den maa uafbrudt vre i Besiddelse af et godt Helbred og et muntert Lune; dernst hilse vi Dem paa det venligste

ved Deres rbdig Forbundne

Lauritz Peter Voigt.

Faaborg 26. April 1831

Tekst fra: H.C. Andersens Hus