The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: +Det +Kongelige +Bibliotek

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 24. april 1831
Fra: C H Lorenzen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Sor den 24. April 1831

Min kjre Andersen!

Altsaa for sidste Gang, frend De foralder Danmarks deilig Vang og Vng, skal jeg skrive Dig til. O, kunde jeg vre et Par Timer alene med Dig og trykke et Afskedskys paa Dine Lber!

Jeg er nu ganske restaureret igjen og skriver til sildig ud paa Natten. Morgensolen begeistrer mig, og mine Tanker flyde hen over Papiret som flammende Blger, min romerkse Lampe gjr mig rolig, saa at jeg ret kan fordybe mig i mit Hjertes skjulte Vraaer, nyde den Lngsel og Kjrlighed, som jeg fler i min Barm, og overlade mig til ine Phantasier.

Medens jeg var syg, fik jeg fat paa Napoleons oeuvres choisis, og lste dem i halvanden Dag igjennem. Men derved havde jeg tillige faaet et andet Arbeide at bestille; thi den store Charakteer, somher har skildret sig selv, havde opfyldt mig med saa mange Ideer, at jeg ndvendigviis maatte befrie mig for dem. Igaar Morges vaagnede jeg meget tidlig; det var nppe blevet lyst endnu, og en Mngde besynderlige Drmme foer mig omkring i Hovedet. I et ieblik var jeg da saa ved Pulten, og som rasende kastede jeg mine Tanker paa Papiret, saa at Ordene ordentlig dandsede formine ine, og frend Kl. slog ni, laae en (NB. alt for lang) Monolog frdig paa Bordet. Hvad der skal blive af dette besynderlige Foster, maa Gud vide. Jeg kan ikke gjre andet derved, end at lade det ligge i nogen Tid, for at see, hvorledes det siden vil tee sig.

Min hovedbeskjftigelse er ellers Kjmpeviserne. Jeg roder omkring i dem, for at finde Stof til nogle Romanzer og Ballader, og tillige, men dette er kun Bisag, for at studere den Grundtone, som de omtrent alle have tilflleds. Hvad der er mig meest paafaldende deri, er det Naive, Diminutive og Eventyrlige og isr den originale Maade, hvorpaa der fortlles, uden Sammenhng, uden Overgange, saa abrupt og dodg uden at det forstyrrer Lserne. Mit Bytte har hidtil vret taaleligt nok; men jeg haaber at finde mere. Isr er mig en lille Sang saare mrkelig; og jeg lagde den straks til Sie, for engang at dramatisere den; men desvrre mangler den al histirisk Grundvold.

Hvad siger Du om Huldregaverne? Er det en Verden, hvori Du gad levet= Jeg har lst Bogen to Gange og agter at lse den endnu oftere. Det er et ganske eiendommeligt og tillige mrkvrdigt Produkt i vor Litteratur, da det udelukkende er beregnet paa visse Omstndigheder, visse Forhold og paa vor Samtid. Der gives ikke mange Poeter i Danmark, som have Landet i ie, medes de seile. Og dertil kommer den geniale, indtagenede Fremstilingsmaade og den usdvanlige Frimodighed. Ellers pleier man hos os at tage Hensyn til sine dyrebare Herrer Colleger. Hvad der stder mig deri, og hvorom jeg ideligen disputerer med Ingemann, er det, at Ole efter den Scene, hvor han tager Afsked med Greven, har opgivet sin hele, forrige Ideeverden, for at finde en bedre, men at Lsren ikke faaer at vide, hvori denne da egentligen bestaaer. I. siger, at han med veberaadet Hu ikk ehar vilet antyde det vidree end med faae Trko gkun historisk; thi dertil vilde der behves en egen, ny Bog. Men mig synes dog, at han gjr Lsren atlfor begjrlig efter det sande Liv, og kun forbliver negativ, uden at give noget bedre istedetfor det Forsvundne. Dog dette kuni Forbigaaende; jeg holder desuagtet meget af Bogen; thi jeg seer deri en ganske eiendommelig Individualitet, som man ikke allevegne har den Lykke at mde.

Om Wilsters Digte, som re udkomne, en andengang.

Ing. fortlller mig, at han vil give Dig et brev med til Tieck. I ham vil Du finde en lille, krumo g contrakt Mand, med storagtige Trk og herlige, brune ine. Under mit Ophold i Dresden kom jeg ofte til ham; men han erindrer den ubetydelige Student vel nppe.

Herved flger et brev til min Schellbach i Berlin. Hils ham tusinde Gange og fortl ham alt, hvad Du veed om mig. Skulde han vre bortflyttet fra det Huus, hvor han endnu boede forrige Efteraar, saa faa endeligen hos Folkene deri Huset hans nuvrende Logis at vide. Glem det ikke, min kjre A., det ligger mig meget paa Hjertet.

Endnu Eet. Jeg pleier atlid at tage Copie af mine Breve, men har i dne Tid, jeg er herude, ikke havt Tid til at gjre det ved dem, jeg har skrevet itl Dig. Vil Du ikke slaae Papir om dem, forsegle Pakken og give den til Sick for at besrge den ud. Du skal faae den tilbage, naar Du kommer hjem, hvis Du holder det for Umagen vrd. Og h ermed da et hjerteligt Faravel. Din gode Geniujs fre Dig lykkelig gjennem Tydsklands Tryllerige og tilbage i mine Arme!

Din Ven

Lorenzen

Jeg venter bestemt Brev fra Dig paa Reisen. Du frankerer kun indtil Hamburg og stter udenpaa Brevet: per Hamburg. - NB. Lg ikke Dine Breve i Kufferten; det er farligt paa Reisen i Tydskland, da Du ofte visiteres.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost