The Hans Christian Andersen Center

Dato: 8. januar 1831
Fra: Lucie Marie Ingemann, f. Mandix   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

D 8 Jan - 1831.

For Digtene takker jeg Dem meget, og jeg glder mig til, i Paasken at tale med Dem om dem; men det har ellers ligget mig paa Hierte, at tale et Par Ord med Dem om den Stemning, som udtaler sig i Deres sidste Digte. Dersom det er en virkelig Lidelse der er lagt paa Dem, saa beder jeg Dem inderlig, at De vil sge at bevare det Gud hengivne Sind og den Resignation paa Lykke her i Livet, som udtaler sig i Livet en Drm, skulde det vre en Illusion, saa gid den stille maa glide bort, eller af sig selv forsvinde for noget Sandt og Lyksaliggirende; men sg for alting ikke, at kaste det af Dem, som en besvrlig Byrde, det Slags Anstrngelser, ere Krampetrkninger, som vi see saa mange af i Byrons Digte, de formindske maaskee en Smerte, hvis Oplsning dog engang maatte blive Harmonie; men de bebyrde Sielen med langt-bittrere Sorger og Livet bliver en Rkke af Dissonancer, som synes uoplselige selv for en Evighed. Enhver Smerte, som er uden Brde, er dog kun en mrk Gang, som frer os til en straalende Hvlving hvor de Saliges Hymner tone os imde, og den er ikke ulykkelig, hvem Gud har givet Hierte til forud at fle og Phantasie til at udmale sig en eevig Salighed. Nu Gud velsigne Dem og bevare det barnlige og uskyldige i Deres Siel!

L:M: Ingemann fdt Mandix.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter