The Hans Christian Andersen Center

Du har sgt p: *opmuntr*

G til frste fund  Tilbage til sgeresultaterne

Dato: 15. marts 1827
Fra: Jens Hviid   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjbh. d 15de Martz 1827.

Kjre Ven!

Frst og fremmest takker jeg Dig fordi Du var saa hurtig med at sende Tibul. - - Du beder mig at kjbe den Bog til Dig; men det var ei mueligt at finde Manden i Grnne Gade, som Du har skrevet, Du har vist taget Fejl. Du skal min Salighed betale mig et Par Stvler, som jeg har slidt op paa den forbandede Stenebroe. Tid og Umage; ja det vil jeg sknke Dig; thi det er saa sjeldent man faaer det betalt.

Men nu rlig talt angaaende dine Charakterer, saa synes jeg ikke at de vare saa meget daarlige, undtagen din sdvanlige Skdesynd: Latin, Grsk og Lat. Stiil. Du skal ikke bryde Dig om hvad jeg siger; vi kjende jo hinanden; men i halvanden Aar kan der jo gjres meget; Du skal heller ikke vre alt for mismodig; det gaaer altid bedre end man formoder. Naar Du blot vilde lade vre med Dine forbandede Drmmerier; thi jeg kjender Dig godt; snar drmmer Du, at Du er i Feverdenen i et stort Hav af Lyksalighed, og snart drmmer Du igjen, at Du er det strste F paa Guds Jord; men medio titissimus ibis, det vil sige: naar du gaaer en Middelvej, saa kunde Du maaske komme Sandheden nrmest, og, naar Du endelig vil drmme, saa drm ingen Yderlighed, men gaa midt ad Vejen, saa falder Du ikke i Grften. Jeg skal give Dig et godt Raad: naar Du drmmer igjen, saa tag en Kp og prygl Dit arme Skind med, indtil Drmmen gaaer bort; men ikke for haardt, for saa gjr det ondt.

Mennr hvade jeg glemet at fortlle Dig det Bedste, forleden Aften var jeg i et lystigt Gilde med nogle andre Studentere; dog jeg blev ei ganske Comlet, men alligevel godt 3/4. Paa Vejen skulde jeg synge en Vise for de Andre, men derved vaagnede jeg Vgteren, som, fordi han blev forstyrret i sin Luur, nr havde faret ls paa mig. Endelig kom jeg da hjem; men da kom jeg i Klammerie med mine Trapper og - o! vee! mit Hoved. Jeg bandede paa at jeg aldrig skulde drikke meer, men da de Andre fortalte mig det om Morgenen, bandede jeg igjen paa at det var Lgn. Men min Hjerne blev ganske forskrumplet; det komemr jo da ogsaa ret tilpas; thi nu har jeg jo da en god Grudn, ifald Examen skulde gaae skidt. -

Vi sidder just nu og leer over Tibull; thi han udmaler adskillige Ting saa skjnt, at selv den alvorlige Madvig maa trkke paa Smiletjet.

Naar jeg igjen kommer til H. skal jeg nok opmuntre Dig; thi glde mig med de Glade, det kan jeg; grde med de Grdendek an jeg rigtignok ikke, men jeg kan noget, der er ligesaa godt; jeg kan gjre de Grdende glade. - Du maa ikke blive vred over, at mit Brev ikke svarer til Dit; thi moraliserende Breve eller melancholske Brevekan jeg ikke skrive, det veed Du nok; lidt muntert maa jeg interpolere, og saa bagefter siger jeg, lee me Hans, og vr i det mindste munter i dette ieblik.

Nu raaber Vgteren 10; nu er det paa de Tide man fier sig til (seng), altsaa, godnat! Sov vel! Hav behagelige Drmme! HIls Rectoren og Fruen og Bentine, og Ludvig og min Krigskammerat Jess og vr selv hilset mange Gange fra Din Ven

J. Hviid.

Jeg takker Dig nok engang for din Tibull, jeg skal nok conservere den; hils Rektoren, jeg venter snart Brev fra ham.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost