The Hans Christian Andersen Center

Dato: 24. august 1826
Fra: H.C. Andersen, Simon Srensen Meisling   Til: Ferdinand Emil Hundrup
Sprog: dansk.

Helsingr 24. Aug. 1826.

Hr. Emil Hundrup

i den lrde Skole i Slagelse.

Kjre gode EMIL. Hjertelig Tak for dit Brev, skjndt det var temmelig kort og temmelig trt. Du sprger nok, hvad du skal fortlle mig, o du kan jo tale om Skolen, hvorledes det gaar under den ny Rector, hvad Hr. ANDRESEN og TORST sige for godt, Dagens Nyheder og Forhandlinger, samt dine Iagttagelser paa dine Vandringer gjennem Ulykkens Huler og Elendighedens Boliger etc. etc. Skulde jeg opregne dig alt hvad vi see, hre og fornemme hernede, da vilde mit Brev blive en Liste, imod hvilken Troels's i Barselstuen maatte see ud som en Tommeliden; forleden vare vi gstede af Samojeder, Tartarer, og Kirgiskosakker, o det var nogle glubende Mennesker, de aad hver Dag 1200 Oxekjd og solgte deres Buxer for en Pgel. Iaften er her en italiensk Familie Feruzzi, der synge som Katte, og det ene Pigebarn skal have ine som Raketter. Men alvorlig talt, og uden nogen Harselering, hele Egnen; Naturen heromkring og det virksomme Liv ved Sen er herligt; som du da nok kan slutte dig til. Aldrig har jeg oplevet saa smukke Aftener som her; kun i min Barndom men i Erindringen fra den forekommer mig nu Alt saa forherliget - mindes jeg noget lignende. Gid jeg ret kunde afmale dig en saadan Aften, dog du finder store Trk deraf i Gesners Idyller og Mathisons Digte, Sen var saa deilig og, for at bruge Heibergs Ord: den lysegule Maane mellem Sjellands Kyst og Skaane speiled sig i resund. Maanen stod saa deilig rund og klar mellem maleriske Skyer hit over den svenske Kyst, og en underlig Contrast var det at see dens slvhvide Skjr paa Havfladen imod det ildrde Blus, der brndte, ved et kjlhalet Skib, hvor man kogte Tjre. Dampskibet laae ved Mundingen af Havnen og skd Signalskud, Passagererne samledes, og hurtig som en Piil fli den rygende Drage henad Sen, forbi de uhyre Skibe, som med slappe Seil maatte see, hvorledes dette raske Vsen fli hen til Maalet. Saaledes mrker jeg gsaa det gaar i Livet: En kan stte alle Seil til, men kommer dog ikke saa langt som en indre Ild og Kraft driver. O EMIL, skjndt jeg i mine Breve synes dig munter, er jeg det sandelig ikke; Naturen og Livet omkring mig finder jeg vel saare skjn, men enhver har jo sine Sorger, og jeg er sandelig ikke fri. Det er ubehageligt at leve af Velgjerninger, og selv da naar disse gives af en god og faderlig Konge; men tungt er det naar man gaaer med den Vished i Sjlen, at man aldrig kommer til at vise sig disse vrdig; o havde jeg Krfter som Villie! Dog hvad nytter al denne Snakken, hvad som skal skee vil skee, og jeg er beredt paa Alt, Din Anmrkning fandt jeg meget rigtig, kun syntes jeg ikke at det var saa farligt, at jeg fortalte vor flles Ven WITHUSEN, at du var lidt schwermuthig fordi du ei blev demiteret i Aar; dog jeg kjender dig nok, og vi ere jo atter gode Venner; ikke sandt? Hils THEA SNITKJR, til October skal hun ganske sikkert faae et Brev fra mig, og jeg skal nok vise mig som Manden af Ord, men for ieblikket har jeg meget at bestille; skulde jeg de fr den Tid, som jo gjerne kan vre, saa skal jeg komme selv, men hun maa ikke vre bange for mig, jeg skal komme med Maske paa.

Men jeg kan ikke begribe, hvorledes Folk nede i din By kan sige, at Rectoren er saa utilfreds i Helsingr, da det slet ikke er Tilfldet. - Hils LINDBERG fra mig, det gjr mig sandelig ondt for den stakkels Fyr; dog det er godt han har Feberen i Slagelse, saa, faaer han den ikke ved det grnne Bord. Hils HOLSTEIN; til October faaer han ogsaa Brev, det samme er Tilfldet med BAGGER i Sor. GJESEMAN lever vel endnu? Du skriver aldrig om ham, og jeg veed dog han saa ofte besger dig for Pretrets Skyld. - Men nu maa jeg snart stte det sidste Punktum, og derfor tilsidst min Hilsen

til o. s. v.

din Ven

Andersen

[...]

Her er Alting lystigt og muntert, saa at det er umuligt andet end at befinde sig godt; hvorfor det undrer mig noget, at man i Slagelse vil nre en lsagtig Formodning om at det Modsatte skulde vre Tilfldet - Har det ikke behaget Parcen at fraklippe vor Traad lidt vel tidligt, haaber jeg endnu, kjre EMIL, paa LIvets krydsende Gange at stde an paa Dem og jeg tnker da vi skulle mdes som to gamle Bekjendte, som ville virke til hinandens Bedste. Lev vel og tnk stundom paa Deres Weilands Skolemester.

S. Meisling.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

[Med Meislings skrift:] Torsdag 24 August 1826.

[Med HCAs skrift:]Kjre gode Emil

Hjertelig Tak for dit Brev, skjndt det var temmelig kort og [overstr: temmeligt] trt, men du mener nok som saa, at jeg har Vand nok hernede og altsaa ikke trnger til udvandede Breve saaledes som maaskee mine synes Dig; [overstr: No] en lille grn Green tager sig dog ganske godt ud. [overstr: Men]

Du sprger nok hvad du skal [overstr: sprge] fortlle mig; o du kan jo tale om Skolen, hvorledes det gaar under den ny Rector, hvad Hr. Andresen og Torst sige forgodt. Dagens Nyheder og Forhandlinger, samt dine Iagttagelser paa dine Vandringer gjennem "Ulykkens Huler og Elendighedens Boliger" & & & &; skulde jeg opregne dig alt hvad vi see, hre og fornemme hernede, da vilde mit Brev blive en Liste, imod hvilken Troelss i Barselstuen maatte see ud som en Tommeliden; forleden vare vi gjstede af Samojeder Tartarer, og Kirgiskosakker, o det var nogle glubende Mennesker, de aad hver Dag 1200 Oxekjd og solgte deres Buxer for en Pgel. Iaften er her en italiensk Familie Ferutzi, der synge som Katte, og det ene Pigebarn skal have ine som Raketter. - Men alvorlig talt og uden nogen Harseleringer, hele Egnen, Naturen heromkring og det virksomme Liv ved Sen er herligt, som du da nok kan slutte dig til. Aldrig har jeg oplevet saa smukke Aftener som her, kun i min Barndom, men i Erindringen fra den, forekommer mig nu Alt saa forherliget, mindes jeg noget lignende.- Gid jeg ret kunde afmale dig en saadan Aften, dog du finder store Trk deraf i Gesners Idyller og Mathisons Digte, vi vare saaledes i Sndags nede ved Broen, Havnen laa fuld af Skibe, Engelndere, Hollndere og Svenske broderlige ved hverandre, Sen var stille som et Speil og ubevgelige laa de store Tremasters-Skibe med hidsede Seil ude ved Havnen og , for at bruge Heibergs Ord: "den lysegule Maane, mellem Sjllands Kyst og Skaane speiled sig i resund"! - ja, Maanen stod saa deilig rund og klar mellem maleriske Skyer hit over den svenske Kyst og en underlig Contrast var det at see dens slvhvide Skjr paa Havfladen imod det ildrde Blus der brndte ved et Skib man kjlhalede, og derfor kogte Tjre. Dampskibet laae ved Mundingen af Havnen og skjd Signalskud; Passagererne samledes og hurtig som en Piil fli den rygende Drage hen af Sen forbi de uhyre Skibe som med slappe Seil maatte see hvorledes dette raske Vsen fli hen til Maalet, saaledes mrker jeg gsaa det gaar i Livet. Een kan stte alle Seil til, men kommer dog ikke saa langt som den en indre Ild og Kraft driver. - O Emil, skjnt jeg i mine Breve synes dig munter, er jeg det sandelig ikke; Naturen og Livet omkring mig finder jeg vel saare skjnt / men enhver har jo sine Sorger, og jeg er sandelig ikke frie; det er ubehageligt at leve ved Velgjerninger, og selv da naar disse gives af en god og faderlig Konge; men tungt er det naar man gaaer med den Vished i Sjlen at man aldrig kommer til at vise sig disse vrdig; o havde jeg Krfter som Villie! Dog hvad nytter al denne Snakken, hvad som skal skee vil skee, og jeg er beredt paa Alt. - Din Anmrkning fandt jeg meget rigtig, kun syntes jeg ikke at det var saa farligt at jeg fortalte vor flleds Ven Withusen, at du var lidt schwermtig fordi du ei blev demiteret i Aar; dog jeg kjender dig nok, og vi ere jo atter gode Venner; ikke sandt? - Hils Thea Snitkjr, til October skal hun ganske sikkert faae et Brev fra mig, og jeg skal nok vise mig som Manden af Ord, men for ieblikket har jeg meget at bestille; skulde jeg d fr den Tid, som jo gjerne kan vre, saa skal jeg komme selv, men hun maa ikke vre bange for mig, jeg skal komme med Maske paa. - Nu, hvorledes lever Slagelse og dets Indvaanere, Ester faaaer nsten hver Postdag et Register over de Dde og fdte, og det er det eneste jeg hrer. Men jeg kan ikke beggrive hvorledes Folk nede i din By kan sige at Rectoren er saa utilfreds i Helsinger, da det slet ikke er Tilfldet, desuden hvordan han vre det i en saa smuk Egn og saa nr Kjbenhavn. - Hils Lindberg fra mig, det gjr mig sandeligt ondt for den stakkels Fyr; dog [overstr: han] det er godt han har Feberen i Slagelse, saa faaer han den ikke ved det grnne Bord. Hils Holstein; til October faaer han ogsaa Brev, det samme er Tilfldet med Bagger i Sor som du ret inderligt maa hilse at jeg ofte tnker paa ham og nsker at han gik med mig i det smukke Marienlyst og saae de smukke Bjerge i Aftenbelysning. Du maa sige mig om du kommer til Kjbenhavn i October, thi da haaber jeg at komme der. Gjesemann lever vel endnu? du skriver aldrig om ham og jeg veed dog han saa ofte besger dig for Pretrets Skyld. - Men nu maa jeg snart stte det sidste Punktum og derfor tilsidst, min Hilsen til din Fader, Moder, Sster, Onkel og Snitkjers som min og Jomfruens tilsammen til Dig; hun vil formodentlig ogsaa have de anhdre hilset, men hun sagde ikke andet end, "o hils Emil fra mig: Nu lev vel! - Siig mig, hvad I faae til Program i Slagelse. Rectorens har, skal du nok faae, han har lovet mig det til Dig og jeg haaber snart at faae det. - Jeg har ingen Bger af dine. Er det sandt Thea Langese Forlovelse er hvet? Nu er jeg trt og derfor basta!

Din

Ven

Andersen

[Meislings hndskrift:]

Jeg har lnget vret ifrd med, kjre Emil! at skrive Dem til; ?? de kan selv tnke, hvormeget - dels Vigtigt, dels Uvigtigt, som dog skal gjres ieg har havt at udrette. Men tnk paa Dem, Deres brave Fader og Deres gode Moder, hvem ieg ret nsker en bedre Helbred. har ieg tidt og mange Gange. De gjre mig ondt, at Omstndighederne (hvilke disse forresten ere, jeg veed det ikke) forhindrer, at De ei til Octbr flge med Hviid til Academiet. Her er Alting lystigt og muntert, saa, at det er umuligt andet end finde sig godt; hvorfor det undrer mig noget, at man i Sl. vil nre en lsagtig Formodning om, at det Modsatte skulde vre Tilfldet - Ieg vilde saasandt nske, at Deres Fader vilde gjre en lille Tour hertil med Dem, her skulde De selv see, at man har al mulig Anledning til at leve srdeles forniet hernede, som ieg virkeligen gjr. Hils nu Deres Forldre og forsikkre Dem, at ieg, ved at tnke paa Slagelse, mindes med Kirlighed Dem og Deres brave Familie, som viste mig saa megen Velvillie. Har det ikke behaget Parcen at afklippe vor Traad lidt vel tidligt, haaber jeg endnu, kjre Emil! paa Livets krydsende Gange, at stde an paa Dem og ieg tnker da, vi skulle mdes som to gamle Bekjendte, som ville virke til hinandens Bedste. Lev vel og tnk stundom paa Deres Weilands Skolemester.

S. Meisling.

[Udskrift]

S. T.

Hr. Emil Hundrup

i den lrde Skole

i Slagelse.

betalt.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 1027-30)